Når FN’s tredje anti-racismekonference finder sted i morgen i New York, 10 år efter den første af slagsen, er det stadig Israel, der bliver udpeget som den store forbryder. Det får 11 lande til at boykotte konferencen
Når medlemslandene fra FN’s Menneskerettighedsråd i morgen samles med en række uafhængige græsrodsbevægelser for at markere 10-års-dagen for den første racismekonference i Durban i 2001, er det ligesom dengang Israel der er i fokus. Ikke på grund af den ventede diplomatiske slåskamp om palæstinensernes anmodning om en selvstændig stat, men fordi den tone, Menneskerettighedsrådets medlemmer anslog i 2001 over for Israel ved at udpege landet som den eneste racistiske stat af alle FN’s dengang 192 medlemslande, stadig udgør grundlaget for en stor del af debatten ved dette års såkaldte Durban III-konference.
LÆS OGSÅ: Kampen om religionskritik lever videreVed Durban II-konferencen i Genève i 2009 brugte Irans præsident, Mahmoud Ahmedinejad, Menneskerettighedsrådets talerstol til at sammenligne zionisme med racisme og til at sige, at ”zionister har grimme ansigter”.
Dengang, ligesom under den første Durban-konference, udvandrede en lang række lande under talen. Og ved dette års konference har hele diskussionen omkring Israel fået 11 lande til at melde afbud. Blandt dem USA og Israel.
Men til forskel fra tidligere konferencer synes den anti-israelske retorik at være trængt helt ned på græsrodsniveau. En af de græsrodsbevægelser, der ikke har fået adgang til konferencen, er UN Watch, en pro-israelsk organisation med sæde i Genève, der opfattes som en af de største kritikere af FN’s Menneskerettighedsråds villighed til at lade nogle af verdens mest blakkede styrer med hensyn til menneskerettigheder få taletid til at rette angreb mod Israel.
Sideløbende med udelukkelsen af UN Watch fra dette års konference har Menneskerettighedsrådet givet adgang til græsrodsbevægelsen North South, der har direkte tilknytning til Moammar Gaddafis tidligere libyske regime.
LÆS OGSÅ: FN-eksperter: Ytringsfriheden overtrumfer alt”Jeg aner ikke, hvorfor vi er blevet udelukket i år, men optagelsen af en pro-Gaddafi-bevægelse er helt sikkert en pinlig sag for FN,” siger Hillel Neuer, der er direktør for UN Watch.