Henning Hansen |
21. september 2011
Det er med stor sorg, når jeg i dag må konstatere, at den officielle folkekirke er ved at vælge en anden gud, hvilket kommer tydeligt til udtryk i spørgsmålet om vielse af fraskilte og indførelse af et vielsesritual for to af samme køn. Det skriver forhenværende politiinspektør Henning Hansen
Min konfirmationsforberedelse i Brandstrup Præstegård var en tid, som satte spor i mit liv. Vi havde en præst, Færch Nielsen, som vi satte meget højt. Om han var højrefløjspræst eller venstrefløjspræst, ved jeg ikke, men vi kunne mærke, at han fuldt ud troede på Guds ords absolutte sandhed (måske var han fundamentalist, uha). Men uanset hvad han var, så havde han noget at give os.
LÆS OGSÅ: Kolding-præst: Stop dog flæberiet
Han underviste os grundigt til den kommende konfirmation, men gennem undervisningen forberedte han os navnlig til det livsløb, som lå foran os. Særligt husker jeg hans gennemgang af De 10 Bud. Det gav stof til eftertanke, når han fortalte os om, hvordan disse bud skulle stå som vejmærker i vort liv og korrigere os, så vi ikke flød med tidsånden.
Derfor er det med stor sorg, når jeg i dag må konstatere, at den officielle folkekirke er ved at vælge en anden gud. Det kommer tydeligt til udtryk i spørgsmålet om vielse af fraskilte og indførelse af et vielsesritual for to af samme køn.
Når jeg læser de efterhånden mange indlæg i Kristeligt Dagblad, kan jeg kun få det indtryk, at store dele af folkekirkens præster ønsker en gud, som ikke taler ind i tiden, men som tilpasser sig tiden. En sådan kirke har afsat Gud og i stedet sat mennesket på tronen. Alt handler om mennesket. Hvis et menneske har behov for at udskifte sin ægtefælle, så er det god kristen livsmoral. Gud tilpasser naturligvis sit budskab, så det svarer til tiden.
Eller hvis to af samme køn vil vies i kirken, så skal der naturligvis være mulighed for det, for i dag rummer Guds kærlighed også et sådant forhold. Måske ikke, da Paulus var apostel, men Gud har siden ændret mening.
Hvad er det, vi er vidne til i disse år? Jo, folkekirken har mistet sin livsorientering. Derfor har den dybest set ikke noget at give. Man har dannet sig en gud, som kan opfylde det syndige menneskes krav om frihed. Dybest set overtræder folkekirken det første bud: ”Du må ikke have andre guder end mig.”
Gud har aldrig givet kirken mandat til at vie fraskilte. Han har heller aldrig givet kirken mandat til at vie to af samme køn. Hvad gør kirken så? Jo, man laver en gud i sit eget billede, så han passer ind i kirkens rummelighed. Vor gud skal nemlig kunne rummes inden for en moderne, videnskabelig, kulturhistorisk fortolkning af tilværelsen.
Resultatet bliver Guds dom og åndeligt mørke. Men afgudsdyrkelse kan ikke holdes isoleret. Den fører automatisk til overtrædelse af det andet bud: ”Du må ikke misbruge Herren din Guds navn til løgn.” Sådan som jeg ser det, bruges netop Guds navn til at skabe rummelighed i kirken. Eller sagt på en anden måde: Ikke nok med at kirken ikke vil lade sig korrigere af Guds ord, men Guds navn bruges flittigt til at fremstille menneskets handlinger som fromme og agtværdige i kirkens og i omgivelsernes omdømme. Da bliver den kirkelige velsignelse kun til løgn og bedrag.
En sådan kirke lader hånt om sin Herre og kan ikke bestå.
Henning Hansen,
forhenværende politiinspektør,
Venusvænget 85, Esbjerg V
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad