”Indvandrere bliver koblet sammen med religion. Det påvirker for eksempel også konvertitter, der får at vide, at de skal rejse hjem til det sted, som de kom fra. Det kan være lidt svært, hvis man er fra Hvidovre,” siger hun.

Der er, mener Garbi Schmidt, behov for en større bredde i forskningen. Det betyder ikke, at man skal holde op med at studere religionen, men erkende, at mange muslimske indvandrere ganske enkelt ikke er særlig religiøse, hvilket en række undersøgelser da også underbygger.

Hun har selv kunnet konstatere det under sine omfattende feltstudier af indvandrermiljøer på Nørrebro, hvor hun for eksempel besøgte familier, der havde whisky stående på hylden, og som godt kunne kalde sig muslimer uden at være særlig religiøse af den grund.

Selvom tendensen fortsat går i retning af det religiøse fokus, mener Garbi Schmidt, at der er en ændring på vej i flere skandinaviske forskeres indstilling til islam og indvandrere. For at få et mere nuanceret billede er det også nødvendigt at fokusere på ungdomskultur, uddannelse og politik blandt mange andre ting. Som hun udtrykker det i interviewet med videnskab.dk:

”I dansk og skandinavisk forskning har vi i mange år kigget på tørklæder, moskéer og ritualer. Men nu begynder der at komme fokus på de ’ikke-organiserede’ muslimer. Det er nyttigt at få hele spektret med. Selvfølgelig betyder religion noget for mange mennesker. Men der er også rigtig mange, for hvem den ikke er så vigtig,” siger hun.

wiesener@k.dk