Olly Ritterband er død. Hun blev næsten 88 år. Hermed er endnu et vigtigt vidne til historiens hidtil største folkemord, holocaust, forsvundet. –
- Leif Tuxen.
Bente Clausen |
22. september 2011
87-årige Olly Ritterband var blandt de sidste holocaust-overlevere i Danmark
Olly Ritterband har overlevet mere end de fleste andre.
Nu er hun død, næsten 88 år gammel, få måneder efter at ægtefællen, Daniel Ritterband, gik bort. Og dermed er endnu et holocaust-vidne forsvundet.
LÆS OGSÅ: Overlevelsens mirakel 1 ...
og 2Olly Ritterband blev født i Transsylvanien mellem Ungarn og Rumænien og levede et rigt jødisk liv med forældre og to søskende, indtil hele familien blev deporteret til koncentrationslejren Auschwitz i 1944. Deportationen stod ungarske nazister for. Faderen så hun aldrig igen. Han blev gasset i Da-chau.
I 1945 blev hun, moderen og søsteren jaget ud på den fire dage lange march fra Auschwitz til Bergen-Belsen med russerne i hælene. I alt var der næsten 60.000 med på marchen, hvoraf mange af de i forvejen svækkede fanger døde af sult og kulde. Det var den eneste gang, Olly Ritterband var tæt på at give op. Ellers har hun levet efter det motto, at Gud hjælper, hvis man selv hjælper til.
Af de mange foredrag og erindrings- og undervisningsbøger om hendes ophold i koncentrationslejre kan man læse, at hun ville glemme alt om det onde, hun havde været udsat for.
Olly Ritterband fortalte det ikke til sin danske mand, som hun mødte, mens hun boede i Sverige, hvortil hun, søsteren og moderen var kommet med Bernadottes hvide busser. Og hvis de to døtre spurgte til det tatoverede nummer, hun havde på armen, var svaret, at det var et telefonnummer, hun skulle ringe til, hvis hun blev væk. De skulle ikke plages med hendes minder, men have en lykkelig barndom med en smilende og morsom mor.
Det blev processen mod nazi-lederen Adolf Eichmann i begyndelsen af 1960’erne, der fik Olly Ritterband til at indse, at man ikke kan løbe fra at have bevidnet et folkemord.
Derfor begyndte hun, sideløbende med sin karriere som anerkendt kunstner i både glas, mosaik og maleri, at skrive bøger om holocaust. Udstillingen ”Kaddish – mindebøn efter min far” fra 1978 var den første større offentlige markering, og siden er der kommet fem bøger til. Den sidste, ”Herfra mine veje går”, er fra 2001.
Kunsten var også en måde at bearbejde holocaust på. Blandt andet har hun kreeret en gravsten til sin far, som nu indgår i et mindesmærke, og billedværker som ”De har levet engang”, der er en bunke nøgne lig.
Olly Ritterband har også skabt sin egen gravsten, som hun har opbevaret i hjemmet i Gentofte.
”Jeg håber, der kommer rigtig mange og besøger mig, når jeg er begravet,” sagde hun i et interview med Kristeligt Dagblad for nogle år siden. På fredag begraves hun på Mosaisk Troessamfunds Vestre Begravelsesplads.
Der kom ikke en bitter, hadefuld kvinde ud af holocaust. Der kom et kreativt, generøst menneske ud af det. En, som også havde tid til frivilligt arbejde, ikke mindst i Selskabet for Dansk-Jødisk Historie.
Olly Ritterband efterlader døtrene Susan og Monica.
benteclausen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad