Jamen, man skal slet ikke kunne blive gift muslimsk i DK, hvis kvinder også her diskrimineres og fratages skilsmisse-mulighed!
Er vi da efterhånden blevet forrykte? Hvor er mange årtiers kønsligestilling blevet af?

Alle ægteskaber i DK bør kun kunne indgås på rådhuset - efter min mening.
Ægteskabet kan så, hvis ønket, velsignes i diverse trossamfund!

Islam anerkender skilsmisser,
alligevel er det tilsyneladende imamer og muslimske mænd, som spiller små Allah'er!
------------------------
"Den nyvalgte radikale folketingspolitiker, integrationskonsulenten Manu Sa-reen, arbejder i øjeblikket på en bog om problemet."
Og, hvad skal vi med bøger om emnet?
Løs dog problemet med dansk lovgivning! Imamer og mange muslimske mænd respekterer jo intet andet!
I hvor mange år accepterer vi i DK, at kvinder igen skal diskrimineres og fratages ligestillings-rettigheder som er tilkæmpet gennem mange årtier
- piger ned til 7 år iklædes sharia-uniform - i ly af en old-arabisk religion?

Alle danske borgere er ligestillet gennem vores verdslige love, som retsligt er gældende, hvis man vil være bosiddende i et demokratisk land!

Det er et kæmpe problem, at muslimske kvinder kun kan få skilsmisse på mandens nåde. Og det er et endnu større problem, at muslimske kvinder ikke må gifte sig med ikke-muslimske mænd. Det er en hårrejsende diskrimination mod både de muslimske kvinder og os kristne mænd, at vi sidstnævnte skal tvinges til at skifte religion og blive muslimer, hvis vi har fundet sammen med en muslimsk kvinde, vi gerne vil giftes med. Problemet er så meget desto større, da vi ikke må tilbringe natten sammen uden at være gift. Det er forbudt ved dødsstraf.
De muslimske mænd må ifølge Islam gerne være sammen med kristne kvinder, og sidstnævnte behøver ikke skifte religion. Islams sjofelhed fornægter sig heller ikke på dette punkt.
Danske ikke-muslimske mænd, som vil giftes med en muslimsk kvinde, har i store tal og hæmningsløst afsvoret deres tro og antaget Islam. En radioudsendelse fra DR fortalte for nylig historien om et sådant par - og fremstillede det som en solstrålehistorie!! I virkeligheden er det en endnu større åndelig tragedie for Danmark end de mange frivillige, der kæmpede for Hitler på østfronten.
Hvor er Dokumentations- og rådgivningscentret mod racediskrimination, hvor er Institut for Menneskerettigheder dog henne i denne sag? Er deres kamp for ligestilling i virkeligheden et skalkeskjul for en kamp mod Kristendommen? Hvis Kristendommen og dens afledte kulturformer er de eneste, der ikke må diskriminere, så må det jo være konklusionen.

Når man læser en sådan artikel må man tage sig til hovedet.

Jamen hvad er det da for noget der sker?
Nu kommer det endnu en gang frem hvor umuligt det er integrere denne aparte ideologi fra den mørke middelalder i nutiden.
Ja, så kvinderne kommer i klemme - som mentor for en fraskilt kvinde fra Marokko ved jeg godt at det er en rædselsfuld situation at sidde i. Men skaden er skabt af den forbandede kultur som araberne har skabt omkring den, i forvejen infantile, religion, der fornægter det faktum at Jorden drejer og at tiden går fremad.

Og må vi så være fri for at den anklagende finger peges på VORES kultur: ...!
- Nu må der altså snart blive renset ud iblandt de dér såkaldte Integrationskonsulenter! Den stillingsbetegnelse er jo et skalkeskjul for 5. kolonne virksomhed.

Nej, løsningen er ganske enkel: Vi skal fastholde at dansk kultur er den primære kultur. Integrationsindsatsen har slået fejl når små mænd i salafistpyjamas skal bestemme over kvinder, der gerne vil vores kultur.
Det har været et dyrt bekendtskab, den integrationsindsats.
Nu må pengene gå til de ildsjæle der ved hvad der skal gøres som f.eks. LOKK. Og så må vi fastholde at den danske lovgivning skal efterleves af ALLE her til lands.

De problemer, som påpeges i artiklen er altså ikke særegne for islam. Der er andre religioner, der ikke anerkender skilsmisser religiøst. I det Ny Testamente er skilsmisse kun tilladt i tilfælde af utugt (Matt. 19,9), eller hvis en ikke-troende ægtefælle ønsker en skilsmisse (1. Kor 7,15). Dette fortolker de fleste præster i Folkekirken ret liberalt, så du kan altid blive gengift i den danske folkekirke, men enhver præst har ret til at undlade at gifte en fraskilt og henvise til en kollega, og det sker jævnligt. I Den katolske kirke er skilsmisse forbudt, og man kan ikke blive gift igen. I Forn Sidr (asetroende) anerkender man heller ikke en skilsmisse, efter hvad jeg har hørt.
Men uanset din religion, så anerkender den danske stat altid skilsmisser, og man kan altid blive gift igen på rådhuset. Med hensyn til at fraskilte kvinder føler sig frosset ude i moskeen og de muslimske miljøer, så er det forfærdeligt, men det er ikke noget man kan og skal lovgive imod. Den samme adfærd kan findes i mange både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge. Jehovas vidner er mest berygtede for at sætte en sådan udstødelse i system, og staten kan ikke gøre andet end at prøve at samle den udstødte op. Man kan altså ikke tvinge nogen til at omgås andre mennesker. Hvis mere liberale muslimer vil anerkende kvindernes skilsmisse religiøst, så er det rigtig godt, og jeg kan heller ikke se, at det skulle være forkert at de mødes og diskuterer sagerne. Men jeg er faktisk enig med Peter Skaarup i, at de ikke skal kalde det en domstol.

Jeg fandt et spørgsmål og "svar" her:
http://www.religion.dk/artikel/372912:Spoerg-om-islam--Hvordan-faar-jeg-en-islamisk-skilsmisse?all=1

E. skrev:

Prøv den her: "Organisation søger hjælp til at stoppe traficking", hvilket lyder som om den organisation ikke har pligt til at hjælpe ofre for menneskehandel.


Du glemmer vist hvorfor der er skrevet menneskerettigheder og hvorfor det er stater, der ratificerer dem. Det er for at beskytte individet og den personlige inegritet imod staten, imod overmagten og imod majoritetens tyranisering, ikke for at beskytte staten imod individer - det kan de selv så glimrende sørge for, nogle gange alt for godt.
Menneskerettigheder er den svages forsvar (om end ringe forsvar) imod staten.

lizzie skriver:

Hvordan er det en anklagende finger? Det er en tør konstatering at de seneste 30 år er vi i DK gået fra at se skævt til skilsmisser til generelt at acceptere dem som hverdag og normalt. Det har andre kulturer ikke ndvendigvis og kræver tilvænning. Jeg ser ingen løftet pegefinger i udsagnet, kun en forklaring på et problem.

lizzie skriver:
Hvor dybt kan du synke i din argumentation (hvis det kan kaldes argumentation)? Enhver kan da komme med en forklaring og en holdning - det er demokratiets spilleregler - men en forklaring er ikke nødvendigvis en holdning. Er det så også 5. kolonne, hvis en socialrådgiver forklarer hvorfor en 28-årig mand skal have socialhjælp?

lizzie skriver:
Hvor står der noget om, at dansk lovgivning ikke skal holdes? Imamerne accepterer dansk skilsmisselovgivning - det gør de muslimske mænd ikke - men på den anden side, så gør mange mænd det ikke... og kvinder for den sags skyld, selvom mænds reaktioner oftest er voldsommere.
Hvis du tror at det for andre religioner (selv den kristne) er sådan at de uden videre acceptere en verdslig skilsmisse, så tager du grundigt fejl. Der er rådgivning i alle religioner. Jøderne har rabbinere, katolikkere har deres gejstlige domstol og så videre. Alle må de acceptere at lovgivningen er som den er. Er ægteparret s¨å blevet viet religiøst, så ønsker mange parter, både den ene eller begge, at skilsmissen også bliver religiøst accepteret.

lizie skriver:
Fordi noget er fra middeladeren behøver det ikke være ringere. I det danske samfund har vi da tre institutioner, som er ældre end middelalderen: kirken, kongehuset og domstolen.

E. skriver:
Hvor står det, at imamerne skal spille Allah'er? Muslimske mænd har ikke sværere ved at acceptere skilsmisse end kristne mænd eller sekulære mænd - de bruger bare andre undskyldninger - og de er hverken værre eller bedre.
Det kvinderne har brug for i dette tilfælde er en godkendelse fra (yderligere) en anerkendt autoritet, som sanktionere skilsmissen også i forhold til familierne. I Storbritannien har de forskellige islamiske samfund råd til at afgøre sådanne spørgsmål, ikke så meget om parret må skilles, for den er givet ved lovgivning, men hvordan skilsmissen effektueres bedst muligt.
Der er i dansk lovgivning også mulighed for at få en mægler, hvis blot den ENE ægtefælle ønsker det. For 10 år siden SKULLE de gennem en mægler (f.eks. sognepræsten) inden de kunne blive separeret (og det er altså længe efter middelalderen).

E. skriver:
Det kniber lidt med læsningen, hva'? Bogen skal selvfølgelig belyse emnet, som ikke er så sort/hvid, som du gerne vil gøre det til. Det er det jo ikke engang med "almindelige" danske skilsmisser. Der står intet i artiklen om, at problemet ligger hos imamerne, men hos mændene - og problemet med at acceptere en skilsmisse er ikke kun et muslimsk problem - se bare på alle de hævnmord på hele familier, der forekommer i "almindelige" danske familier.

E. skriver:

Ja, det første spørger enhver dygtig feminist også om, især på lønområdet. Måske vi skulle feje for egen dør først?
Angående piger ned til 7 år, som iklædes sharia-uniform (hvad det så end betyder). Hvad med de 7-årige piger som iklædes æggende voksen kvindetøj? Hvor mange 7-årige drejer det sig om egentlig, siden du tillader dig at generalisere på området? Der finder utallige eksempler på tvang og omsorgssvigt sted, hvor på skalaen ligger det at give en 7-årig "sharia-uniform" på, f.eks. sammenlignet med skoleuniform på privatskoler?

E. skriver:
Øh, hvor i artiklen skrives noget som helst andet? Så hvis du går overfor rødt, så skal du ud af landet og bo i et diktatur? Flot! Brillant! Jeg vil vædde min hat på, at du har brudt loven adskillige gange, så...

Jeg bliver naturligvis også rasende, når jeg læser det spørgsmål. Jeg håber, at hendes eks-mand bliver meldt til politiet for vold. Men jeg mener stadig ikke, at staten kan eller skal tvinge imamerne til at give en "religiøs skilsmisse". I den danske stats øjne er hun separeret, når hun henvender sig til statsforvaltningen, og hun vil få en skilsmisse med det samme, hvis hun kan dokumentere, at hun har været udsat for vold. Og hendes mand skal formentlig betale hustrubidrag, som Aminah Tønnsen også skriver. Men staten skal ikke bestemme, hvad religiøse samfund skal mene om de skilsmisser, som folk får. De skal heller ikke tvinge religiøse samfund til at gengifte skilte. Religiøse ledere ikke kan tvinges af staten til at foretage ceremonier, der strider mod deres samvittighed. Det er bl.a. derfor vi har rådhuset, hvor alle kan blive gift igen, uanset hvad de religiøse samfund siger.

Den europæiske menneskerettighedskonvention beskytter os mod overgreb fra stater. Man kan ikke inddrage et religiøst samfund for menneskerettighedsdomstolen, og Dokumentation og rådgivningscentret kan ikke udtale kritik af et religiøst samfund.

Andreas Christian Jensen skrev:

Den kvindelige sharia-uniform kan være flere slags - fra tørklæde bundet så håret er dækket, og kun ansigtet er synligt (altså ikke at forveksle med fiskekonetørklæde o.lign.) og resten af kroppen er dækket af gevanter. Skørter, der ikke er til fødderne, samt shorts er ikke tilladt. I den anden ende af skalaer er burkaen.

I vesten har piger altid efterlignet de voksne kvinder - også hvad tøj angår. Det gjorde min datter og hendes jævnaldrende veninder da også for 30 år siden, så det er der sandelig ikke noget nyt i. - I mine øjne er der heller ikke noget forkasteligt i det. Det er da de mænd, der har en forkvaklet seksualitet, der skal styre sig.

Hvor mange 7-årige piger, der går i sharia-uniform, skal jeg ikke kunne sige, men er forældrene medlemmer/tilhængere af HUT og Ahlul Bait, så er det tørklæde på, fra pigen ikke længere benytter klapvogn.

At tvinge nogen til at gå i sharia-uniform (der som bekendt er en religiøs beklædning) kan overhovedet ikke sammenlignes med skoleuniformer - som vel i dag kun benyttes på Herlufsholm.
Men det er usundt at gå tildækket, idet pigen dermed ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin. (Nemt at huske D som i dumt!)
Og det er vist de færreste indvandrere fra 3.lande, der sørger for vitamintilskud!

erik skrev:

DET er nok det latterligste argument, jeg nogensinde har set - men i det mindste er det da et argument. Alt det andet du har skrevet er blot ureflekterede påstande.