Kulturministeriet fejrer i disse dage 50-års jubilæum på baggrund af en uafklaret situation. Per Stig Møller (K) forlader ministerposten, men vi ved ikke, hvem der kommer i stedet.
Sikkert er det imidlertid, at der venter den nye minister en række store opgaver i det jubilerende ministerium, så snart den nye regering er dannet. Opgaver, der kræver en klar prioritering, for der er ikke penge til alt det, som man gerne vil have i kulturlivet.
LÆS OGSÅ: DR sætter kulturen højt. programmer for både den indsigtsfulde og den forudsætningsløseMinisteriet har siden dannelsen i 1961 bevæget sig fra at have fokus på finkulturen og dannelsesmæssige perspektiver til i dag, hvor oplevelser og økonomi prioriteres højt. Som filosoffen Arno Viktor Nielsen tidligere har udtalt her i avisen: ”Kulturministeriet er i dag et erhvervs- og socialministerium”. Bortset måske fra den polemiske brod i citatet er der få, der vil være uenige med ham i analysen af udviklingen.
Men selvom få vil tale dannelsens sag på samme måde som på den første kulturminister, Julius Bomholts, tid, og selvom postmodernismen og den amerikanske påvirkning af europæisk kultur i efterkrigstiden har ophævet skellet mellem fin- og massekultur, skal der nu fortsat skelnes og prioriteres. Ministeriets midler er begrænsede, og ikke alle aktiviteter kan få støtte. Og så giver man heller ikke støtte for kunstnernes skyld, men for samfundets.
Derfor er det overordnet set nødvendigt fortsat at holde fokus på det, man i mangel af bedre ord må kalde finkulturens institutioner. For samfundets skyld er det afgørende, at Det Kongelige Teater, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og andre lignende kulturbærende institutioner har optimale betingelser.
Efterhånden flerårige nedskæringer gør imidlertid livet svært disse steder, og det skal tages dybt alvorligt af en ny minister, når fagpersoner advarer om, at kulturarven er i fare, fordi der ikke er ressourcer til at vedligeholde museumsgenstande, bøger og malerier, ligesom der heller ikke er tilstrækkelige midler til at digitalisere kulturarven, så den gøres tilgængelig for en ny generation.
LÆS OGSÅ: E-bøger overhaler hardback i USADe kulturbærende institutioner ligger i hovedstaden, og det peger på en genkommende kritik af kulturstøtten som centralistisk. Kritikken har noget for sig. Det er vigtigt, at den klassiske kultur kommer ud i hele landet, og at det samme høje kunstneriske niveau tilstræbes overalt, ikke kun i København.
Sådan er det også nu, i vidt omfang. Når fremragende udøvere af klassisk musik mødes til Masterclass i Hvide Sande, som det sker i disse dage, er det netop udtryk for, at høj kvalitet og ”udkantskultur” ikke er modsætninger.
Den udvikling skal fortsætte og styrkes. Der skal ikke være middelmådig kultur i alle landets indkøbscentre, som en tidligere minister foreslog. Men alle skal have adgang til kunst og kultur af den bedste slags.mbh