Brug chancen for fred nu

Der skabes kun en selvstændig palæstinensisk stat ved forhandlinger med Israel. Hvis den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, alligevel vælger at anmode FN om at anerkende Palæstina som FN-land nummer 194, opnår han i bedste fald politisk og moralsk opbakning. I værste fald kaster han regionen ud i en ny spiral af selvdestruktion.

LÆS OGSÅ: Guide: Hvorfor vil Palæstina anerkendes

Proklameringen af en ny stat vil med stor sandsynlighed ikke blive den katalysator for en endelig fredsaftale, som der håbes på, men en provokation mod Israel og landets nære allierede USA, der truer med økonomiske sanktioner. Det vil også være et skridt, der risikerer at skabe nyt oprør blandt den palæstinensiske befolkning, hvoraf kun Fatah-støtterne bakker helhjertet op om Abbas’ farlige skridt. Når befolkningen først finder ud af, at FN-accepten af deres eget land ikke fører til forandringer og forbedringer, vil uroen brede sig med risiko for en ny intifada.

Ydermere foreligger der den mulighed, at palæstinenserne vil vende sig mod deres egen præsident, der står meget svagt. De vil se det internationale optrin i FN som hans golde forsøg på at øge egen popularitet og forhindre, at et arabisk forår af utilfredse unge skal brede sig til de palæstinensiske områder.

Palæstinenserne og israelerne holder gensidigt hinandens skæbne i deres hænder. De får ikke fred uden at tale sammen. Derfor kommer palæstinenserne ikke deres egen selvstændighed nærmere ved at tvinge en stat igennem via FN. Grænserne fra krigen i 1967 kan i praksis ikke trækkes som grænse for den nye stat, men må justeres til, og det kræver forhandling. Det samme gør Jerusalems status som hovedstad for begge lande. Og flygtninges tilbagevenden til landet før staten Israels oprettelse kommer heller ikke til at ske uden forhandling. Blandt andet derfor anbefalede alle kirkeledere i Jerusalem i denne uge forhandlinger som vejen til fred.

Man kan ikke fortænke palæstinenserne i at søge nye veje i bestræbelsen på at få en selvstændig stat. Ved Camp David i 2000 var det Yassir Arafat, der sagde nej til en løsning. I de seneste år har den israelske regering under ministerpræsident Benjamin Netanyahu reelt sat sig imod en løsning.

Abbas og palæstinenserne har opgivet håbet om, at USA kan presse den israelske regering til en fredsløsning, men måske kan postyret omkring en FN-resolution skabe ny dynamik.

LÆS OGSÅ: De mange skuffelsers konflikt

Israel har palæstinensiske ledere over for sig, der ønsker fred og en tostatsløsning. Risikoen for Israel er at få en modpart, der hylder terror og ønsker en etstatsløsning, der ikke vil kunne garantere de jødiske borgeres sikkerhed. Der er meget at vinde ved at søge freden nu ved forhandlingsbordet. bjer