Fransk roman forudsagde Breivik

”Jeg fik idéen til romanen, da jeg læste et portræt af den filosof, som er formand for den norske oliefond. Jeg blev fascineret af denne universitetsmand, der bliver sat i spidsen for en investeringsfond med den opgave, at gøre den etisk korrekt, og som samtidig får en astronomisk løn og bliver kastet ind i en verden, som slet ikke er hans. Jeg spurgte mig selv, hvordan et land kan foregive at være etisk, når det lever af dette svineri, som olieindustrien er,” udtaler Dalibor Frioux til bogmagasinet Lire.

”Brut” er en roman om pengenes etiske dilemma. Men det er også en bog om det fossile industrisamfunds endeligt.

”Om de lykkelige, der pludselig ser jorden forsvinde under deres fødder. Vi ved godt, at vi kun marginalt ændrer en bane, der uundgåeligt fører direkte ind i muren, og vores eneste svar synes at være ’efter os, syndfloden’,” mener Dalibor Frioux.

”Det Norge, jeg beskriver, er et museum for Vestens humanistiske idealer, en slags sidste fakkel, der lyser i natten. Men hvad er det, der holder ild i faklen? Det er olien. Jeg har tænkt meget over dette hykleri,” siger forfatteren, som er endt med at tegne et kompromisløst billede af de nordiske velfærdssamfund.

”Man går ud fra, at lykken kun er mulig, hvis den er forbeholdt nogle få. Det er en reel tendens i virkelighedens verden. Tag Anders Behring Breivik, for eksempel. Han mener, at de norske værdier ikke kan forstås af fremmede. Dette land har været beskyttet mod uroen ude i verden. Men det er kun muligt, hvis det trækker sig ind i sig selv og bliver mindre og mindre. ”Brut” handler om et land, der vil være et forbillede for alle andre, og som trækker sig tilbage for at dømme hele verden. Og det netop heri, hykleriet består. Norge har dette hykleri, denne skyggeside,” mener Dalibor Frioux.
LÆS OGSÅ: Breivik får bunker af kærlighedsbreve

Over 500 sider ruller den franske filosof dette tema ud med personer som Henrik Jensen, filosoffen, der skal kombinere penge og etik i Oliefonden, dykkeren Geir Lund, der vil beskytte miljøet, den idealistiske Sigrid og hendes ansvarsløse mor og den anden Jensen, Kurt, som foretrækker den rene, klare vandkraft frem for den skidne olie.

Man kan mene, at bogens konklusioner, ligesom navnene, er lidt for banale og forudsigelige. Men efter Anders Breivik efterlader bogens intrige, hvor landets unge mænd af mystiske årsager falder døde om på gaden, ikke desto mindre et ubehageligt, nagende spørgsmål:

Hvad er det, der truer dette eksemplariske, rettænkende land indefra?