Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fransk roman forudsagde Breivik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk roman forudsagde Breivik

Dalibor Frioux har aldrig sat sine ben i Norge, og hans roman handler slet ikke om Norge i dokumentarisk forstand. Men attentatet på Utøya har givet romanen en næsten skræmmende realisme. –

- Berit Roald/Scanpix.

Emneord for denne artikel

debat | bog | filosof | Frankrig | Breivik
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den franske filosof Dalibor Frioux skrev fortsættelsen til Utøya, før massakren fandt sted. Hans visionære fabel om det vestlige industrisamfunds svanesang, hvor dyden kommer til kort mod overflod og grådighed, skaber debat i Frankrig

Norge anno 2050. Fundet af nye oliefelter i Nordsøen har gjort landet til verdens største olieproducent. I resten af verden er reserverne ved at slippe op, råolien er oppe i 300 dollar pr. ton, og den norske oliefond, der bestyrer oliemilliarderne, er verdens største.
LÆS OGSÅ: Den moderne terrorist er en frustreret ung mand

Pengene investeres naturligvis etisk korrekt: ingen våben, ingen børnearbejde, ingen alkohol. Norge er verdens rigeste, verdens lykkeligste og selvfølgelig også verdens mest retsindige nation.

Men under overfladen truer sammenbruddet. Fremmedhadet vokser, populisterne står til at vinde det forestående valg med løfter om at bruge oliefondens penge på ”sande nordmænd”. Unge nordmænd dør under mystiske omstændigheder. Og ude i verden har en serie attentater under navnet Sorte Februar kastet Europa ud i kaos.

Dalibor Frioux har aldrig sat sine ben i Norge. Og for så vidt handler hans roman, ”Brut”, det franske ord for råolie, slet ikke om Norge i dokumentarisk forstand. Men attentatet på Utøya har givet romanen en næsten skræmmende realisme, og den 42-årige filosof, der har skrevet eller medvirket til flere bøger om moderne filosofi, er blevet efterårets litterære sensation i Frankrig med sin debutroman.

Annonce
”Denne bog, der tager udgangspunkt i dette eksemplariske lands nyere historie, er en afskedssang til olien, som har været verdens livsnerve i 100 år. Findes der rigdom uden forbandelser, fred uden kedsomhed, råolie uden brutalitet,” spørger forlaget, Le Seuil, med henvisning til ordspillet i den franske titel, hvor ”Brut” dels betyder råolie, dels udtales som ”brute”, en brutal stymper.

”Jeg fik idéen til romanen, da jeg læste et portræt af den filosof, som er formand for den norske oliefond. Jeg blev fascineret af denne universitetsmand, der bliver sat i spidsen for en investeringsfond med den opgave, at gøre den etisk korrekt, og som samtidig får en astronomisk løn og bliver kastet ind i en verden, som slet ikke er hans. Jeg spurgte mig selv, hvordan et land kan foregive at være etisk, når det lever af dette svineri, som olieindustrien er,” udtaler Dalibor Frioux til bogmagasinet Lire.

”Brut” er en roman om pengenes etiske dilemma. Men det er også en bog om det fossile industrisamfunds endeligt.

”Om de lykkelige, der pludselig ser jorden forsvinde under deres fødder. Vi ved godt, at vi kun marginalt ændrer en bane, der uundgåeligt fører direkte ind i muren, og vores eneste svar synes at være ’efter os, syndfloden’,” mener Dalibor Frioux.

”Det Norge, jeg beskriver, er et museum for Vestens humanistiske idealer, en slags sidste fakkel, der lyser i natten. Men hvad er det, der holder ild i faklen? Det er olien. Jeg har tænkt meget over dette hykleri,” siger forfatteren, som er endt med at tegne et kompromisløst billede af de nordiske velfærdssamfund.

”Man går ud fra, at lykken kun er mulig, hvis den er forbeholdt nogle få. Det er en reel tendens i virkelighedens verden. Tag Anders Behring Breivik, for eksempel. Han mener, at de norske værdier ikke kan forstås af fremmede. Dette land har været beskyttet mod uroen ude i verden. Men det er kun muligt, hvis det trækker sig ind i sig selv og bliver mindre og mindre. ”Brut” handler om et land, der vil være et forbillede for alle andre, og som trækker sig tilbage for at dømme hele verden. Og det netop heri, hykleriet består. Norge har dette hykleri, denne skyggeside,” mener Dalibor Frioux.
LÆS OGSÅ: Breivik får bunker af kærlighedsbreve

Over 500 sider ruller den franske filosof dette tema ud med personer som Henrik Jensen, filosoffen, der skal kombinere penge og etik i Oliefonden, dykkeren Geir Lund, der vil beskytte miljøet, den idealistiske Sigrid og hendes ansvarsløse mor og den anden Jensen, Kurt, som foretrækker den rene, klare vandkraft frem for den skidne olie.

Man kan mene, at bogens konklusioner, ligesom navnene, er lidt for banale og forudsigelige. Men efter Anders Breivik efterlader bogens intrige, hvor landets unge mænd af mystiske årsager falder døde om på gaden, ikke desto mindre et ubehageligt, nagende spørgsmål:

Hvad er det, der truer dette eksemplariske, rettænkende land indefra?
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​