Paven møder mange skeptikere i ateismens hovedstad

”Man siger ofte, at Berlin er ateismens hovedstad,” skriver journalisten Mechthild Küpper i Frankfurter Allgemeine Zeitung. ”I hvert fald er det ateisterne, der missionerer, og hverken kristne, jøder eller muslimer. Frem for alle er det den politiske venstrefløj, der føler sig provokeret af pavens besøg til så skarpt som muligt og synligt for enhver at ytre kritik af ham og kirken, af seksualmoral og embedsmisbrug.”

LÆS OGSÅ: Pave bortviser munke efter stripperdans

Prævention, homoseksualitet, skilsmisse, cølibat, kønsdiskrimination, børnemisbrug og intransparens er blot nogle af de kritikpunkter, som stod på den uofficielle dagsorden under pavens besøg i Berlin. Selvom han ikke kom i nærkontakt med de mange demonstranter, måtte han lide den tort før messen at mødes med byens overborgmester, Klaus Wowereit. Erklæret bøsse og praktiserende katolik – eller vice versa, selvom Vatikanet ikke mener, bøsser bør praktisere andet end kødets spægelse.

Nogle af kirkens egne embedsmænd har som bekendt selv ladet naturen gå over optugtelsen. Matthias Katsch, der som dreng blev misbrugt på en jesuitisk skole i Berlin, forsøger i Frankfurter Rundschau at give en forklaring på, hvorfor den katolske kirke ikke er parat til at give misbrugsofrene foretræde for paven:

”Den har svært ved at tackle det, når de berørte forlader offerrollen. For ofre har kirken noget i sit repertoire. Den patriarkalske måde at trøste og støtte mennesker på er indøvet gennem lang tid, og dertil holder kirken de institutionelle former parat, men når de berørte gør sig fri af deres offerrolle og optræder selvbevidst, så har man svært ved at indgå i en dialog. Dertil kommer, at vi i vores budskab stiller institutionelle spørgsmål til kirken, som man nødigt hører. Kirkens repræsentanter ville gerne gøre misbrugssagerne til isolerede tilfælde, til enkeltstående præsters svigt.”

Alligevel kom der altså 70.000 mennesker til messen. Og i Berlin mødte paven både jødiske og muslimske repræsentanter, ligesom han senere på sin rejse skulle deltage i en økumenisk gudstjeneste i Erfurt, hvor Luther levede som augustinermunk, inden han gjorde op med den katolske kirke. Altså giver besøget både anledning til buh- og jubelråb, som publicisten Rüdiger Schaper skriver i en leder i Der Tagesspiegel:

”Man har efterhånden i flere år overalt kunnet spore en voksende trang til religiøsitet, eller bedre: spiritualitet. Den, der beskæftiger sig med islam, spørger efter sine egne kulturelle rødder. Integration er et spørgsmål om det fælles sprog, og det berører den private tro. Religion er blevet en magtfaktor i den globaliserede verden. En hvilken som helst religions overgreb på andre truer freden, ligegyldigt om Jesu ord eller profetens ord bliver misbrugt politisk. I en tid med aids forekommer et forbud mod kondomer terroristisk.”

Spiritualisme eller terrorisme! Den konservative indenrigsminister Hans-Peter Friedrich er ikke i tvivl og går endda i Der Tagesspiegel så vidt i sin religiøse imødekommenhed, at nogen sikkert vil mene, at han i sin trosiver lige så godt kunne tjene kirken som staten:

”Vores grundlov går ud fra en ideologisk og religiøs neutralitet. Men det er en understøttende neutralitet, en religionsvenlig neutralitet. Grundloven anerkender religionens positive virkninger i samfundet. I vores forfatnings præambel tales der meget bevidst om et gudsforhold. Den kristne tro burde spille en større rolle i Tyskland. For overalt, hvor religion ikke længere spiller nogen rolle, er der meget stor fare for at ryge ud i menneskeforagt og diktatur. Jeg tror, at det er sundt for samfundet, når religionen stiller en til ansvar over for Gud og medmennesker. Religiøse mennesker har en positiv indstilling til livet og deres medmennesker.”

Amen!

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat