Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jeg vil være tro mod mig selv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg vil være tro mod mig selv

"Vi vil hinanden og har en varm og åben forbindelse, men mit møde med et andet menneske behøver ikke at stoppe ved et godt venskab,” siger Sara Skaarup. –

- Leif Tuxen.

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Sara Skaarup er gift, men er enig med sin mand om, at de også kan have andre partnere. Forholdene er omgivet af, hvad hun beskriver som fuld gennemsigtighed. For sådan er parret blevet enig om at organisere sig

Det begyndte med en krise. Sara Skaarup husker tydeligt den aften for mere end seks år siden, hvor hun og ægtemanden sad ved sofabordet og stirrede med forstenede blikke på hinanden. Som samtalen udviklede sig, viste det sig, at den troskab, som de havde foregivet at dele, snarere var en dobbeltsidet illusion. Med uro og beklagelse fortalte de begge om flirt, kys og hænder under bluser på andre.

”Min mand havde en skjult side. Han var ikke den, han havde udgivet sig for. Men det var jeg jo heller ikke. Jeg havde løjet over for ham og for mig selv for at holde det ud,” siger Sara Skaarup.

De smertefulde betroelser den aften skulle vise sig at blive skelsættende for parrets videre liv. På mandag udkommer bogen ”Kærlighedskontrakten” på forlaget Gyldendal, hvor journalisten og sexologen Sara Skaarup, 37 år, beskriver, hvordan parret fandt frem til en ny forståelse af begreberne kærlighed og troskab. Bogen bygger desuden på interview med par, der deler deres erfaringer med at leve i åbne kærlighedsrelationer.

Sara Skaarup er vokset op i Vestjylland i, hvad hun beskriver som en tryg kernefamilie. Som 23-årig mødte hun sin mand. Parret flyttede sammen, for 10 år siden blev de gift ved et kirkebryllup, og siden er parret blevet forældre til to børn.

Annonce
”Min mand er det menneske, som hidtil har set og rummet mig bedst, og han får mit potentiale til at vokse. Jeg tror ikke på den eneste ene, men jeg tror på vores forhold. Vi har en stor fortrolighed og ærlighed, og han har været vidne til en stor del af mit voksne liv.”

”Jeg har det normsæt med mig, at hvis man er glad nok for hinanden, har man ikke brug for andre og heller ikke lyst til andre. Men jeg måtte erkende, at den sandhed ikke gjaldt for os. Efter den aften lod vi krudtrøgen sænke sig og var mere stille end ellers, men gennem mange samtaler ved køkkenbordet gik vi fra kaos til en ny vej. Jeg var og er utrolig glad for min mand, men det udelukkede ikke, at jeg indimellem havde haft lyst til at komme tæt på andre også. Kan jeg selv designe mit liv, vil jeg gerne have muligheden for at have intime relationer til flere,” siger hun.

I dag har parret i seks år levet med en kærlighedskontrakt, hvor de tillader hinanden at kunne være sammen med andre, men det sker med fuld gennemsigtighed.

”Det er en måde, hvor vi kan passe på hinanden og fjerne noget af den skyld og skam, som er forbundet med at have lyst til andre. Vi vil hinanden og har en varm og åben forbindelse, men mit møde med et andet menneske behøver ikke at stoppe ved et godt venskab. Jeg ser andre mennesker som nøgler til mig selv. De mennesker, vi bliver tiltrukket af, har noget, som vi kan lære af, og gennem relationen med dem kan jeg blive klogere på mig selv. Med den måde, vi har organiseret os på i dag, kan jeg nærme mig andre mennesker uden begrænsninger. Det har gjort mig klogere på mig selv, og det er en befrielse ikke at opleve det kunstige skel mellem at være fuldt ud til stede som kvinde i en relation og besidde en erotisk energi,” siger hun.

Selvom parret tillader hinanden at være sammen med andre, er troskab fortsat et nøgleord i deres forhold. Troskab er for dem, at de er ærlige, og gør, hvad de siger, ligesom de betoner værdien af at være solidariske og stå ved den andens side.

”Det åbne forhold er et overskuds-fænomen. I pressede perioder kan vi lægge den aktivitet ned og koncentrere os fuldt ud om familien. Vi har også vedtaget, at den mindst udadvendte part altid har vetoret,” siger hun.

Sara Skaarup har brugt megen tid på at diskutere med sig selv og ægtefællen, om hun skulle skrive den aktuelle bog. Hos forlaget var der umiddelbart interesse for temaet, men hun diskuterede længe med sig selv, om hun magtede den åbenhed omkring parrets anderledes livsstil.

”Jeg er ikke ude på at omstyrte ægteskabet, og jeg har ikke nogle gyldne sandheder om, hvordan folk skal indrette sig, men vi har taget nogle vaklende skridt, og jeg har gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele. Jeg har selv oplevet at være ret alene med den måde at leve på. I den første tid spurgte jeg mig selv flere gange, om der mon fandtes nogen som helst mennesker, som kunne få det her til at virke. Men så fandt jeg heldigvis et netværk af andre, hvor jeg har kunnet udveksle erfaringer,” siger hun.

Familiens hjem er, hvad hun beskriver som en hellig zone. Her lever de et ganske traditionelt familieliv, hvor megen tid er dedikeret til de to børn og ønsket om at give dem en tryg opvækst. Børnene oplever ikke, at der pludselig ligger en fremmed mand eller kvinde i dobbeltsengen, og de hører heller ikke forældrene tale om andre partnere.

”Mindre børn behøver ikke at vide alt om, hvad deres mor og far laver. Men i forhold til kærlighedsdelen mener jeg, at man kan forklare det ved at sige, at der er plads til at elske mere end en ad gangen,” siger hun.

Det var en overvindelse at fortælle andre om parrets tilgang til kærlighedslivet. Men Sara Skaarup er blevet overrasket over, hvor megen positiv interesse og støtte hun har fundet i sit netværk.

”Jeg troede, de ville se skævt til mig eller forsøge at omvende mig. Men jeg har mødt en større rummelighed, end jeg havde turdet forvente både hos mine venner og i vores familie,” siger hun.

Arbejdet med bogen beskriver hun som en svær, men også berigende proces, hvor målet har været at italesætte, hvad hun beskriver som et ærligt alternativ til utroskab.

”I dag er jeg fri for at lyve om, hvem jeg er. Før følte jeg, at jeg kun var accepteret for 95 procent af den, jeg var, og at jeg havde fem ubehagelige procent, som jeg ikke kunne stå ved. Det handler om at være tro mod sig selv.”

nygaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

"Jeg vil være tro mod mig selv"

Roland, publiceret d.25/09 15:48 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg vil være tro mod mig selv
I kirkens ritual for vielse siger præsten bl.a.: "Udvis da som kristne ægtefolk al god troskab mod hinanden..."

Når nogen nu har fundet på, at de snarere vil være "tro mod sig selv" som ovenstående artikel beskriver det, er det en uhyggelig tendens - vel den yderste form af egoisme og selviskhed.

I kristendommen har man et begreb for de lavere menneskelige tendenser som kaldes kødelighed. At hævde at man vil være "tro mod sig selv" er en ekstrem udfoldelse af kødelighed.

Mvh
Jørgen R. Vestergaard
Del Link

Vær tro mod din ægtefælle.

Nederby Jessen, publiceret d.25/09 20:46 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg vil være tro mod mig selv
At være tro mod sig selv er at være tro mod sin ægtefælle og tro mod sin Gud.

Igen: Jeg fatter ikke, at Kristeligt Dagblad lægger spalteplads til sådanne artikler. Det skuffer mig meget!

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Hvem passer på de andre?

Broby, publiceret d.26/09 05:39 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg vil være tro mod mig selv
”Det er en måde, hvor vi kan passe på hinanden," siger Sara Skaarup. Og det lader til, at det fungerer godt for hende og hendes mand og deres hellige familierum.

Men jeg savner svar på, hvordan der kan passes på "de andre", som Sara og hendes mand "har lyst til"?

Om dem siger Sara kun:

"Jeg ser andre mennesker som nøgler til mig selv. De mennesker, vi bliver tiltrukket af, har noget, som vi kan lære af, og gennem relationen med dem kan jeg blive klogere på mig selv. Med den måde, vi har organiseret os på i dag, kan jeg nærme mig andre mennesker uden begrænsninger."

Men hvad hvis de bliver forelsket i hende og drømmer om noget andet end det helt grænseløse og udflydende, de bliver tildelt - og noget andet end den tingslige rolle at være "nøgle" og spejl for en andens selvudviklingsprojekt?
Del Link

Ikke at dømme andre

Niels, publiceret d.19/10 10:02 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg vil være tro mod mig selv
"Matthæus 7,1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes" troede jeg, i min naivitet stadig holdt vand.

Men blot et par kommentare til den respons som er kommet:

Hvis man læser artiklen oven over om Sara Skaarup, så står der faktisk, at hun ikke blot vil være tro - og dermed ærlig - overfor sig selv, men så sandelig også over for sin mand.
At være sandfærdig i ord og handlinger både overfor sig selv og overfor andre, kan vel næppe kaldes "egoistisk eller selvisk"!
Ligeledes citeres Sara Skaarup for, at sige, at den mindst udfarende har vetoret.
Så selv i yderste potens forsvinder "egoismen og selviskheden" hurtigere end dug for solen. Ærligheden stå med andre ord allerhøjest på dagsordnen.
Broby@ ”Nøglen” er en metafor og ikke en tingsliggørelse. I min verden er alle mennesker vi møder, og især dem vi kommer tæt på, en ”nøgle” til udvikling; hvem og hvad var vi, hvis vi voksede op uden at møde et andet menneske. Det er KUN gennem relationer, at vi udvikler os. At have et åbent forhold handler faktisk meget sjældent om, at være grænseløs. Tvært imod vil du opleve, at de grænser man har, bliver endnu mere bevidste og klare, og at man også bliver mere rummelig. Det er naturligvis en generalisering, for der findes givet undtagelser.

Som jeg tolker Sara Skaarups ord, så handler netop den ærlighed og troskab overfor sig selv og sin mand, også om den hun måtte møde. Det er dét hun lægger op til i sin bog. Man kan og bør ikke indlede noget som helst forhold uden en total blottelse af sig selv. Hverken monogamt eller polyamorøst. Det er vel i allerhøjeste grad, at passe på hinanden.
Og hvis man, som Sara Skaarup her vælger at have et primært forhold, så vil dét altid komme først. Projektet, som du kalder det her, er netop, at det er ok, at blive forelsket i en anden, fordi man har erkendt, at man har erkendt at kærlighed også kan opstå til andre mennesker, end til den primære partner.

Mvh
Niels Moestrup
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​