Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sæt musik til Johannesevangeliet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæt musik til Johannesevangeliet

Dr.theol. og kirkehistoriker Knud Ottosen håber, at kirkegængere juledag kan høre hans gendigtning af Logoshymnen blive sunget i kirken. –

- Lars Aarø/Fokus.

Fakta

Logos-hymnen

I begyndelsen var Ordet,

og Ordet var hos Gud,

og Ordet var Gud.

Læs mere

Konkurrence

Der udskrives en konkurrence om itonesættelse af Knud Ottosens rekonstruktion af den oprindelige...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

MELODIKONKURRENCE Kirkehistoriker Knud Ottosen har som den første i verden genskabt hymnen, som ligger til grund for indledningen til Johannesevangeliet. Han opfordrer læserne til at skrive en melodi til hymnen

Hvis det går, som Knud Ottosen ønsker sig, vil kirkegængere juledag kunne høre et kor synge Logoshymnen, som han selv har genskabt.

Hymnen bygger på indledningen til Johannesevangeliet, den såkaldte Johannes-prolog, der begynder: ”I begyndelsen var Ordet (Logos, red.), og Ordet var hos Gud.”

”Jeg håber, at Logoshymnen kan blive en del af den danske salmeskat og blive brugt de år, hvor juledags evangelium netop er Johannesprologen,” siger Knud Ottosen.

Derfor udskriver han en konkurrence, hvor han gerne vil opfordre folk til at itonesætte teksten. Den konkurrence kan man læse mere om i slutningen af denne artikel.

Annonce
Men først mere om selve Logoshymnen:

For to år siden købte dr.theol. og kirkehistoriker Knud Ottosen Bibelselskabets nye oversættelse af Bibelen, ”Den Nye Aftale”, som han satte sig til at læse i.

”Læsningen vakte både til modsigelse og gav overraskende nye indfaldsvinkler, og min erfaring som lærer er, at sådan en bog ville være god i en undervisningssituation. Derfor spurgte jeg præsten her i Brabrand, om han ville være med til at lave en studiekreds, og vi planlagde seks aftener i løbet af efteråret 2009,” fortæller Knud Ottosen, der har undervist i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i 40 år.

For at komme i gang, ville han selv tage sig af indledningen til Johannesevangeliet (kap. 1, 1-18, red.).

”Jeg kom på rigtig på arbejde. Jeg er nemlig kirkehistoriker med oldkirken og middelalderen som fagområder og ikke nytestamentlig, så jeg måtte i gang med at studere de kommentarer, som min tidligere kollega Helge Kjær Nielsen har lavet. Det fremgik af kommentaren, at der blandt forskere er enighed om, at der bag evangeliets prolog ligger en hymne, som kaldes Logoshymnen,” siger Knud Ottosen.

Han gav sig til at lede i kommentaren til en henvisning til netop den hymne. Men han fandt ingen.

”Jeg syntes, det var mærkeligt, at der ikke var nogen, der har forsøgt at rekonstruere den, men så tænkte jeg: Hvor svært kan det være? Og så gik jeg i gang med at forsøge. Jeg gav mig til at pille prologen fra hinanden. Blandt forskere er der enighed om, at de vers, der handler om Johannes Døberen (6-8 og 15, red.) ikke hører til hymnen, men er evange-listens tilføjelse, så de vers fjernede jeg. Der var også andet, som jeg kunne udelukke. Blandt andet nogle gentagelser, som er en hebraisk måde at udtrykke sig på, og da de ting var væk, stod den nydeligste trinitariske hymne tilbage,” fortæller Knud Ottosen.

Første strofe handler om Ordet (Logos) hos Gud, anden strofe om Ordet som Kristus og tredje strofe om Ordets virke ved Kristus i verden. Med andre ord: En klar bekendelse til Gud som Fader, Søn og Helligånd.

Knud Ottosen fremlagde sin hymne for deltagerne i studiekredsen, og de filede sammen lidt på formuleringerne og nåede også frem til, at der er et så stort sammenfald mellem hymnens og evangeliets teologi, at det er svært at forestille sig nogen anden forfatter til hymnen end evangelisten selv.

Selvom studiekredsen egentlig var gået videre til et nyt emne, blev hymnen ved med at forfølge Knud Ottosen.

”Jeg kunne ikke slippe den, og jeg kunne heller ikke lade være med at tænke, at hvis man kunne synge den i slutningen af det første århundrede, måtte man vel også kunne i det 21. århundrede,” siger Knud Ottosen.

Det fik ham videre til at drømme om, at hans gendigtning af Logoshymnen kunne blive sat i musik.

”Stroferne er ikke lige lange, og de rimer heller ikke, men jeg håber, at der er nogen, der kan lave en gennemkomponeret sats, som et kor kan synge,” siger Knud Ottosen.

Han fik så den idé, at han ville udskrive en konkurrence, og når man udskriver en konkurrence, skal der som bekendt helst være en præmie til vinderen. Derfor har Knud Ottosen søgt forskellige fonde, og med støtte fra Velux Fonden og Knud Tågholts Fond er der nu skabt basis for en præmie på 10.000 kroner til vinderen af melodikonkurrencen.

Knud Ottosen spille både cello og klaver, men han har dog ikke selv tænkt sig at bidrage til konkurrencen.

”Jeg kender mine begrænsninger,” siger han.

madsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​