Marie Jerious Freiwat har boet i Aalborg i 25 år. Hun lever i dag et aktivt pensionistliv og deltager i den lille arabiske menighed i Bethaniakirken og i den arabiske menighed i Brønderslev. Den 68-årige aalborgenser har personligt gennemlevet nogle af de dramatiske perioder i palæstinensernes historie. –
- Tværkulturelt Center.
Britta Søndergaard |
24. september 2011
Den kristne palæstinenser Marie Jerious Freiwai er folkepensionist i Aalborg. Hun følger med i bestræbelserne på at få FN til at anerkende en palæstinensiske stat
Den 68-årige folkepensionist fra Aalborg Marie Jerious Freiwat var fem år, da hendes familie flygtede fra havnebyen Jaffa i det daværende Palæstina. Hun husker stadig, hvordan byens panikslagne indbyggere løb gennem byens gader med de mest nødvendige ejendele på hovedet. Det var i de dramatiske dage umiddelbart efter staten Israels oprettelse og udbruddet af den første israelsk-arabiske krig i 1948.
I disse dage følger Marie Jerious Freiwat mediernes dækning af den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas’ anmodning til FN om at anerkende en selvstændig stat. For selvom Marie Jerious Freiwat har slået rødder her i landet og har to børn og fem børnebørn i Danmark, så har hun ikke opgivet drømmen om, at der en dag kan blive oprettet et egentligt hjemland for palæstinenserne side om side med Israel.
Der bor omkring 20.000 palæstinensere i Danmark. Langt de fleste er muslimer, men Marie Jerious Freiwat tilhører et lille mindretal af palæstinensere med kristen baggrund. Egentlig er hun katolik, men for syv år siden stiftede hun bekendtskab med en lille arabisk menighed i Bethaniakirken i Aalborg, og i dag er hun meget aktiv i den arabiske menighed i både Aalborg og Brønderslev.
”Mange danskere bliver overrasket, når jeg fortæller, at jeg er kristen. De tænker, at alle palæstinensere er muslimer,” siger Marie Jerious Freiwat, der mener, at kirken har hjulpet hende med at blive integreret i Danmark.
Den pensionerede dagplejemor har personligt gennemlevet nogle af de mest dramatiske perioder i palæstinensernes nyere historie.
”Min far var bange for, at vi skulle dø, da krigen brød ud i 1948. Derfor sejlede vi med en lille færge fra Jaffa til Beirut. Situationen var kaotisk. I Beirut tog FN imod alle flygtningene og gav os telte. Kristne blev sendt til Østbeirut, og muslimer til Vestbeirut,” fortæller Marie Jerious Freiwat, der har boet i Danmark de seneste 25 år.
Marie Jerious Freiwat tilbragte sin barndom og ungdom i en flygtningelejr i Østbeirut.
I 1976 udbrød den libanesiske borgerkrig, og Marie Freiwat og hendes familie måtte flygte igen. Denne gang til det muslimske Vestbeirut. I løbet af 80’erne lykkedes det Marie Freiwats to sønner at komme til Danmark, og i 1986 blev Marie Jerious Freiwat familiesammenført. Syv år senere fik hun dansk statsborgerskab.
”Det var en stor dag. Som flygtninge i Libanon havde vi intet statsborgerskab og ingen rettigheder. I dag er jeg både dansker og palæstinenser. ”
Marie Jerious Freiwats datter på 44 år bor stadig i Libanon, og Marie Jerious Freiwat har netop besøgt hende.
”Jeg vil også gerne se Jaffa igen. Som dansker kunne jeg rejse tilbage til Israel, men jeg kan ikke rejse i Libanon med et israelsk stempel i passet. Hvis vi får en palæstinensisk stat, vil jeg tage tilbage på besøg. Men jeg flytter ikke fra Danmark.”
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad