Powerkvindernes mænd taler ud

Lars Henriksen og Erik Holm, forfattere til bogen "Manddomsprøven - powerkvinderne kommer".

- FOTO Malene Korsgaard Lauritsen

Læs også

flexblock

Tema

Ligestilling og køn

flexblock

Læs mere

SÅDAN GØR DU Syv gode råd til livet med en powerkvinde

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Lars Henriksen | 24. september 2011

MED VIDEO Kvinderne har over halvdelen af pladserne på universiteterne, Danmark er ved at få en kvindelig statsminister, og i flere familier tjener mor mest. Men hvordan skal mændene definere sig selv, når kønsrollerne forandrer sig? Det har Kristeligt Dagblads Lars Henriksen undersøgt sammen med Erik Holm, der også er journalist. De har skrevet bogen ”Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer”, og vi bringer her uddrag fra bogen

Slut med at være hovedforsørger

Kvinder har længe domineret i flertallet af danske familier, det er mere det stigende omfang af afbøjende og konfliktsky mænd, der udgør et problem både for mændene selv og for kvinderne. Men der er en anden og stor udfordring for nutidens familiemænd, som kan true balancen mellem mand og kvinde, og som millioner af maskuline kønsfæller var fri for at kæmpe med.

LÆS OGSÅ: Syv gode råd til livet med en powerkvinde

Generationer af mænd trak førhen en væsentlig del af deres maskulinitet i automaten ved at være den primære forsørger. Få ting får mænd til at føle sig mere mandige end at kunne sørge for trygge rammer for familien. Der ligger ganske enkelt en voldsom stor anerkendelse af din succes som mand ved at kunne sikre familien. Det giver selvtillid, og det giver respekt blandt andre mænd og ikke mindst kvinderne.

Annonce

Derfor kan det for mange mænd være en overordentlig stor mundfuld, når kvinden også dominerer det økonomiske bidrag til familien, og det er slet ikke unormalt i dag.

Der findes ikke officielle opgørelser for, i hvor mange familier kvinden er den primære forsørger, men ifølge analytikere fra Danmarks Statistik, vi har talt med, er et realistisk bud 20 til 30 procent af familierne i Danmark. Og tallet stiger, for beregninger af tal fra Statistikbanken viser, at antallet af kvinder i de højeste indkomstgrupper øges dramatisk.

Fra 2005 til 2009 voksende gruppen af kvinder, der tjener mellem 400.000 og en million kroner om året med 109 procent. Det var knap tre gange så mange som andelen af mænd i samme gruppe. Så selvom der i 2009 var dobbelt så mange mænd i de højere indkomstlag, er kvinderne i fuld gang med at indhente årtiers efterslæb.

Familiens overlevelse

Mens nogle højtuddannede mænd ikke prioriterer balance mellem familie og arbejdsliv synderligt højt, er det anderledes for kvinder. Også de højtuddannede. Det er en interessant udvikling, der i høj grad påvirker mændene, men egentlig handler om kvinderne selv. For hvad vil de? Familie eller arbejdsliv? Begge dele?

Den verdensberømte zoolog og antropolog Desmond Morris kalder det for ”Moderskabets dilemma”. Nemlig det forhold, at selvom de fleste kvinder anser det at blive mor for en helt grundlæggende del af deres identitet, så er de i dag også ambitiøse på andre områder. Så længe vugger og klapvogne ved siden af arbejdsbordet ikke er en fast del af det danske erhvervsliv, må mange kvinder leve en slags dobbeltliv: moderlivet og karrierelivet. For dem, der magter det, er dobbeltlivet en balance, der ofte er hårfin. Men mange kvinder har svært ved at finde balancen, og det går i høj grad ud over mændene, mener professor i sociologi ved Københavns Universitet Henning Bech.

I sin bog ”Kvinder og mænd” fra 2007 kritiserer han de såkaldte ”postklassiske feminister” for stadig at piske en stemning op med ord som mandsmagt og kvindeundertrykkelse, selvom den virkelighed – særlig i hjemmet – for længst er forsvundet. Det, de ikke råber op om, er derimod, at kvinderne faktisk begærer den magt over hjemmet, som de traditionelt har haft og meget nødigt vil gå af med ...

Samtidig ser mænd familien mere traditionelt end kvinder. Det er konklusionen i undersøgelsen om danskernes værdier, der udkom med nye tal i januar 2011. Undersøgelsen er den eneste af sin art og ganske interessant, fordi den dokumenterer danskernes holdninger og dermed også eventuelle forandringer i holdningerne gennem de sidste 30 år.

I undersøgelsen dokumenterer forskerne, at særlig mænd har svært ved at slippe forestillingen om den traditionelle familie, hvilket måske ikke er så overraskende, eftersom de har mest at miste og flest irriterende huslige pligter at få til gengæld. Der er ganske enkelt flere mænd end kvinder, der lægger vægt på den klassiske kvinderolle, hvilket skal forstås som kvindens rolle i hjemmet og hendes betydning som mor. Mænd er simpelthen mere traditionsbundne end kvinder og har derfor sværere ved at bryde ud af de vante rammer. Eksempelvis svarer 63 procent af mændene i undersøgelsen, at det er nødvendigt for et barns gode opvækst, at begge forælde er til stede i hjemmet, mens kun 43 procent af kvinderne deler det synspunkt.

Kvinderne er også langt mere åbne over for de nye familieformer, der er fulgt med ligestillingen de sidste årtier. Årsagen er, at kvinderne har fået mulighed for at være selvforsørgende og oftest får børnene i tilfælde af skilsmisse. Den rolle betyder, at kvinderne er mere indforstået med, at en moderne familie ikke nødvendigvis er lig med far, mor og to børn, men kan tage alle mulige former, der ikke nødvendigvis vil påvirke børns opvækst negativt.

Mænd er ikke nær så åbne over for andre familiekonstellationer. Ikke endnu i hvert fald. For når næste opdatering af værdiundersøgelsen kommer om 10 år, kan det meget vel være, at billedet ser anderledes ud. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet medfører nemlig ikke kun problemer for det traditionelt tænkende køn. For en gruppe familiemænd kan det tværtimod rumme store fordele at have en hårdtarbejdende kone eller kæreste. Det er bare ikke altid, mændene er opmærksomme på det.

Den nye mand

Inden vi bukker helt under i selvmedlidenhed, skal vi lige en tur omkring den pointe, at der selvfølgelig er stor forskel på, hvordan familiemændene håndterer dette pres fra alle sider. Mange mænd er usikre i deres søgen efter det optimale miks af at være rigtig mand og blød familiefar og viger tilbage over for den mere selvsikre powerkvinde. Andre føler sig truet af udviklingen og reagerer aggressivt og primitivt. Men der er også de mænd, for hvem det aldrig været bedre at være familiefar.

Det er de mænd, der omfavner de nye muligheder for både at dyrke karrieren, være en engageret far, en kærlig mand og en god ven. Det er dem, der gladeligt undværer det pres, det er at være familiens primære trækæsel, men som stadig har et job eller uddannelse, de brænder for og er engageret i. Det er de mænd, der bryder den ret endimensionelle mande- og faderrolle, som deres fædre havde langt sværere ved at bryde med, og som bandt hele identiteten til jobbet.

De mænd findes faktisk, og de lever i bedste velgående. Nogle af dem finder man i statistikkerne over deltidsansatte mænd. Dem er der nu 15 procent af mod 10 procent i 1999. Det er selvfølgelig ikke alle, der selv har valgt deltiden, og endnu færre, der har valgt den af ovenstående grunde, men tendensen er klar, mener mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet: Antallet af mænd, der har det godt med deres nye rolle i hjemmet er betragteligt og stigende.

Han er selv født i 1966 og et af de mange børn, der blev født på hospitalet, mens faderen ventede spændt derhjemme. Og han er selv en af dem, der i dag befinder sig godt i rollen som nærværende og engageret far.

I takt med at flere kvinder tager videregående uddannelser, som de efterfølgende omsætter til tidskrævende job, tvinges flere mænd til at blive mere engagerede i deres børn og i det huslige som sådan. Og nogle gange skal man jo have et spark bagi, før tingene siver ind. Samtidig er flere mænd begyndt at få en erkendelse af, at de også vinder ved den udvikling mellem kønnene, der er i gang. Og at de faktisk har meget at miste ved ensidigt at jagte karrieren frem for familien.

”De mænd indser, at den traditionelle kønsrolleopdeling måske ikke var til fordel for kvinderne, men den var heller ikke udelukkende til fordel for mændene. Jo, de kunne bygge karrieren op, men de betalte en høj pris. Mange endte som ensomme mænd, da de blev pensioneret, fordi ungerne ikke gad besøge dem. Med god grund, for hvor havde de være i de første 30 år af deres liv?”, siger Kenneth Reinicke.

familieliv@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock