Else Marie Nygaard |
24. september 2011
For mange er det angstprovokerende at vide, at deres partner elsker en anden, lyder det fra psykolog Rikke Pristed
Når forholdet knirker, er der par, som forsøger at åbne deres forhold og leve et såkaldt polyamorøst liv. Det er erfaringen på Jysk Sexologisk Klinik på Regionshospitalet i Randers, hvor psykolog og sexolog Rikke Pristed har mødt flere par, som enten praktiserer eller har praktiseret et åbent parforhold. Nogle par oplever, at de har fået højnet livskvaliteten, mens andre ikke trivedes med ordningen.
”Man skal kunne foretage et paradigmeskifte, hvor man går bort fra den romantiske kærlighedsidé om, at der findes en eneste ene. For mange er det svært at forlige sig med, at de måske kan føle kærlighed til mere end én partner,” siger Rikke Pristed.
Mens nogle har gjort sig erfaringer med det polyamorøse, er der en langt større gruppe, som overvejer muligheden for at afprøve denne samlivsform.
”De fleste, som er i et parforhold i mange år, oplever, at de bliver tiltrukket af andre, men normen er, at det er uhørt for en person i et fast parforhold åbent at forfølge sin lyst. I og med den polyamorøse livsstil bliver mere kendt, er der også flere, som arbejder med tanken om at prøve den livsform af, men mange kvinder har det svært ved tanken om, at deres mand er forelsket i en anden, mens mænd typisk har det svært med visheden om, at kvindens krop skal deles med en anden mand,” siger hun.
I sit job på klinikken møder hun dagligt par, der har problemer i deres forhold. Et typisk problem er, at den ene eller begge har manglende lyst til sex. Og Rikke Pristed mener, at sexlivet kan ses som en slags barometer, der fortæller noget om, hvordan parret trives.
”Kernefamilien er meget sårbar, fordi den skal opfylde så mange behov. Her skal børnene have omsorg, men her skal man også have sine følelsesmæssige og seksuelle behov opfyldt. Oplever den ene part, at forventningerne på det seksuelle område ikke indfries, er der ikke rigtig andre steder at gå hen,” siger hun.
Ud fra et psykologisk og sexologisk perspektiv argumenterer hun for, at mange voksne ville opnå en bedre trivsel, hvis man fandt ind i intime relationer med andre uden for kernefamilien.
”Det sker jo ofte, at man søger at få sine behov tilfredsstillet andre steder gennem en affære, men i det polyamorøse har man en mere pragmatisk tilgang til, at man ikke nødvendigvis kan få alle sine behov dækket hos sin partner. Det sker i åbenhed og ideelt set i nogle klart definerede rammer,” siger hun.
Rikke Pristed kender til både lykkelige og ulykkelige polyamorøse forhold.
”Det kan være svært, når der kommer følelser ind i billedet. At leve med visheden om, at ens partner elsker en anden, kan være meget angstprovokerende. Men nogle kommer gennem det og erkender, at de ikke bliver forladt, selvom han også elsker en anden.”
Af andre hindringer nævner hun forholdet til børnene og de kulturelle normer.
”Vores familie- og samfundsstruktur er ikke indrettet på den livsstil. I hvert fald ikke endnu. Og i forhold til børnene må man også tage en række forbehold, men helt grundlæggende er en polyamorøs livsstil ikke noget, børnene behøver at være involveret i, ligesom voksne typisk også bruger tid med deres venner, uden at børnene bliver inddraget,” siger hun.
nygaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad