Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Samtaler med sexofre ryster paven til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samtaler med sexofre ryster paven

Pave Benedikt XVI mødes lørdag med katolske trosfæller i den østligt beliggende tyske by, Erfurt. Det sker dagen efter, at han har forsonet sig med ofre for præsters overgreb og medlemmer af den protestantiske tro. REUTERS/Ralph Orlowski

- Ralph Orlowski /Scanpix

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Pave Benedikt XVI var stærkt berørt efter i Tyskland at have talt med ofre for katolske præsters overgreb

Pave Benedikt XVI mødes lørdag med katolske trosfæller i den østligt beliggende tyske by, Erfurt. Det sker dagen efter, at han har forsonet sig med ofre for præsters overgreb og medlemmer af den protestantiske tro.

Senere lørdag vil paven holde en prædiken i det stærkt katolske by Freiburg i den sydvestlige del af landet.

Under sit halv time lange møde fredag med ofre for katolske præsters seksuelle overgreb, sagde paven ifølge Vatikanet, at har var rørt og dybt rystet over de lidelser, som ofrene har gennemlevet.

Kirkens embedsmænd beskriver mødet som særdeles følelsesladet.

Annonce
- Den Hellige Fader udtrykte sin dybe medfølelse og beklagelse over alt, der er gjort mod dem og deres familier, hedder det i en erklæring fra Vatikanet.

Mødet har været ventet under den 84-årige paves besøg i Tyskland, som ligesom andre lande er blevet rystet af afsløringer af omfattende misbrug gennem de sidste mange årtier.

- Han forsikrede de tilstedeværende personer om, at de folk, der bærer det overordnede ansvar for kirken ser med stor alvor på alle misbrug og føler sig stærkt forpligtet til at beskytte børn og unge mennesker, hedder det i erklæringen.

Hans Langendörfer, der er koordinator for besøget, siger, at paven mødtes fem ofre for misbrug, tre mænd og to kvinder.

Gennem de seneste år har store pædofiliskandaler rystet den katolske kirke i en række lande, heriblandt Irland, Østrig, Belgien og USA. Paven har allerede mødt ofre for overgreb og misbrug i forbindelse med besøg i Storbritannien, Malta, USA og Australien.

Tidligere fredag holdt paven en fælles prædiken med medlemmer af den protestantiske tro i Tyskland i et forsøg på at slå bro mellem de to kirker.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

½ time?

Frans, publiceret d.24/09 10:52 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
En halv time til 5 ofre for katolske præsters seksuelle overgreb. Det var ikke mange minutter, Pave Benedikt kunne afse til noget så alvorligt.
Del Link

Sv. ½ time?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.24/09 11:35 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Frans skrev:
En halv time til 5 ofre for katolske præsters seksuelle overgreb. Det var ikke mange minutter,...


Hvor langt tid er så længe nok? Hvad så når han besøger ofre for hungersnød, massakre og tortur?
Del Link

Arrogant

Frans, publiceret d.24/09 14:23 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Kære Andreas

Nu er Pave Benedikt ikke hovedansvarlig for massakrer, hungersnød og tortur, mig bekendt.

Paven er derimod den øverst ansvarlige for, hvad de katolske præster og katolske biskopper laver. - Også, når det gælder noget så rædselsfuldt, som seksuelle overgreb.

Der var 5 ofre med hver sin skrækhistorie. De fik ½ time tilsammen. Det viser igen-igen arrogancen, som denne kirke møder sine ofre med.

Hilsen Frans
Del Link

Sv. Arrogant

Andreas Christian Jensen, publiceret d.24/09 15:10 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Frans skrev:
Der var 5 ofre med hver sin skrækhistorie. De fik ½ time tilsammen. Det viser igen-igen arrogancen, som denne kirke møder sine ofre med.


Hvor lang tid er nok?

Statsministeren er også hovedansvarlig for alle offentlig ansattes kriminalitet. Han burde bruge noget mere tid i fængslet og blandt ofrene... eller...
Paven har et ansvar overfor forsøget på at skjule forbrydelserne, ikke for forbrydelserne i sig selv.
Del Link

svar til Andreas

Frans, publiceret d.24/09 16:18 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Andreas spørger, hvor lang tid, der er nok? Det beror på det enkelte offers situation. En halv time til fem personer på én gang kan umuligt være fyldestgørende for alle fem.

Det er sandt, at Paven er ansvarlig for det grimme cover up, der sker. Derfor er det mærkeligt at læse i avisen, at han blev så vældigt berørt af mødet i går. Og hvor berørt er så berørt?? Paven har haft kendskab til et utal af misbrugssager helt tilbage til før, han selv blev pave ...
Del Link

Sv. svar til Andreas

Andreas Christian Jensen, publiceret d.24/09 18:01 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Frans skrev:
Det er sandt, at Paven er ansvarlig for det grimme cover up, der sker. Derfor er det mærkeligt at læse i avisen, at han blev så vældigt berørt af mødet i går. Og hvor berørt er så berørt?? Paven har haft kendskab til et utal af misbrugssager helt tilbage til før, han selv blev pave ...


Jeg har også læst om ulykker med dødelig udgang uden større emotionelle udslag, men jeg bliver også berørt af at tale med pårørende til ofre for en ulykke. Der er forskel.
Del Link

Samtaler med sexofre ryster paven

Frans, publiceret d.24/09 18:52 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Kære Andreas

I så fald kommer Pave Benedikts 'emotionelle udslag' mange år for sent til at virke troværdigt på tusinder af katolikker verden over.
Tak for debatten. Jeg slutter her.

Hilsen Frans
Del Link

Sv. Samtaler med sexofre ryster paven

Broby, publiceret d.26/09 05:08 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Frans skrev:
Kære Andreas

I så fald kommer Pave Benedikts 'emotionelle udslag' mange år for sent til...


Hej Frans, har du tænkt over, at intet overhoved for nogen anden religion eller samfundsinstitution (skole, sportsklub, kommunalforvaltning) hvor incest eller pædofili har fundet sted, og hvor man har kendt til det i årevis, endnu har taget så meget personligt ansvar, at de havde mod til at mødes ansigt til ansigt med ofrene og høre på dem og rumme deres smerte?

Vi MÅ ikke glemme, at det at feje pædofile overgreb ind under gulvtæppet er den mest almindelige automat-reaktion i alle menneskelige samfund. Fortielsen sker nok ofte, fordi de fleste mennesker væmmes så meget ved pædofili, at de simpelt hen fortrænger den i stedet for at handle for at beskytte børnene. Derfor findes der tilfælde, hvor selv barnets egne forældre fornægter, at deres barn er blevet voldtaget af en eller anden (som de måske oven i købet kendte og stolede på). De kan ikke rumme det. Men det er en pligt for alle mennesker at lære at rumme virkeligheden.

Pavens følelsesudtryk og officielle anerkendelse af ofrene er derfor et stort skridt fremad i den rigtige retning. Når jeg tænker på, hvad jeg har set her i Danmark af fornægtelser og fortielser af overgreb mod børn, og uden at de ansvarlige, hverken forbryderen eller de sociale myndigheder, nogensinde blev stillet til ansvar for deres svigt og accept af uhyrlighederne.

Vi SKAL tage ligeså meget ansvar her i landet. Men vi er end ikke nået til pavens niveau på det punkt endnu! Det er for ringe. Jeg har ikke hørt nogen repræsentant for kommunen mødes med Brønderslev eller Tønderofrene, eller undskylde noget. Næh, det er skam bare ærgeligt, hændelige uheld, er deres reaktion, hvis de bliver spurgt. "Der er ikke noget at komme efter."

Den indstilling kan vi ikke bruge til noget. Den hellige grav er IKKE vel forvaret mod pædofili, bare fordi man ikke er katolik. Der er tværtimod efter min mening brug for en præcist parallel bølge af selvransagelse, afsløringer og placering af ansvar i alle klodens religiøse og sekulære samfund. Det skylder vi alle ofrene. Som er mange. Også hos os.
Del Link

Hej Broby

Frans, publiceret d.26/09 10:18 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Samtaler med sexofre ryster paven
Hej Broby. Du har ret i, hvad du skriver. Du tænker bare ikke på, at overgrebene i den katolske kirke er sket i ly af kirken. 'Den Hellige Katolske Kirke' for hvem pave Benedikt er 'Den Hellige Fader'. Det forpligter at være hellig og blive dyrket.

Masser af katolske biskopper har ansigt til ansigt mødt deres egne ofre eller deres præsters ofre for seksuelle overgreb. Det udløste ikke medfølelse, men blot cover up for præst og biskop.

Den katolske kirke - også i Danmark - møder ofrene med stor skepsis. Hvis du har fulgt lidt med, så tænk på den medfart Frederik Roed fik i tv. Kirken kalder hans bog 'Messedreng' for karaktermord på den krænkende præst. Bogen kom netop til, fordi ingen hjalp Roed, da han stod frem.

venlig hilsen Frans
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​