Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel

Prædikenen skal engagere menigheden, ikke lukke den ude, skriver dagens kronikør.

- Christian Als/Scanpix Danmark

Emneord for denne artikel

folkekirken | præst | prædiken | gudstjenesten | menigheden
flexblock
14 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi bliver nødt til at arbejde med højmessen, for den nuværende ordning er ikke god nok, mener dagens kronikør. Vi kunne passende tage ved lære af vore katolske brødre og søstre. De har fornyet gudstjenesten med menighedens aktive deltagelse. Hos os er den blevet et rent præsteforetagende, skriver han

Vi er løbet ind i en blindgyde, når det gælder folkekirkens gudstjeneste. En af vore ”ædelstene” er blevet vort største problem – den danske salmebog. Med rette, og jeg understreger med rette, rummer vor salmebog en enestående skat af pragtfulde salmer. Vi roser os af den over for omverdenen.

LÆS OGSÅ: Nyt forslag skriver Dronningen ud af folkekirken

For eksempel er pinsen sunget ind i det danske folk gennem Grundtvigs uforlignelige pinsesalmer. Helligåndsteologien er blevet folkeliggjort gennem disse salmer på en måde, som mange andre kirker misunder os. Hvem af os kunne forestille sig en pinse uden: ”I al sin glans nu stråler solen”? Nej, den er nærmest folkeeje. I de 35 år, jeg har været præst, har jeg ikke haft et konfirmandhold, der ikke har kåret ”Hil dig, frelser og forsoner” som den bedste salme. For nu at nævne et andet eksempel.

Hvad er så problemet? Problemet er, at det, som var og er en gevinst, er blevet en klods om benet. Vores gudstjeneste har fået slagside i en sådan grad, at jeg godt forstår, at en stor del af den danske befolkning stemmer med fødderne og indskrænker gudstjenestedeltagelsen til de store begivenheder i et menneskeliv eller de store højtider.

Annonce
Salmerne har intellektualiseret gudstjenesten i en sådan grad, at det kræver næsten umenneskelige ressourcer at være gudstjenestedeltager.

Det opdager man, når man efter et langt præsteliv bliver bænket som de øvrige gudstjenestedeltagere. Når jeg fungerer som præst, er jeg ”på” og engageret. Nu er jeg modtager og skal anstrenge mig for også at være deltager, for der er kun den mulighed at deltage med sit intellekt. Kroppen er stort set afskåret bortset fra lidt rejsen og sætten sig. Ellers er det hovedet, det hele handler om.

EN DANSK GUDSTJENESTE består af mindst fem hovedsalmer. Er der dåb og altergang, kommer man nemt op på otte eller ni. Og det er jo kernesalmer, fast føde, skrevet af vore største digtere – Kingo, Brorson, Grundtvig og mange flere. Det er ikke løs snak. Hovedparten af vore salmer er næsten dogmatiske afhandlinger på vers. Der skal læses kommaer og reflekteres. En del ord er ikke just fra i dag, men smukke og fyldt med indhold. Jo, der skal arbejdes.

Indimellem skal der lyttes til tekster fra verdenslitteraturen, hele tre er det nu blevet til fra Det Gamle Testamente, Det Nye Testamentes brevlitteratur og de fire evangelier. Dertil kommer en prædiken, som også virkelig kræver intellektuel opmærksomhed og medleven. Ikke underligt, at hjernen en gang imellem kobler fra, eller man griber sig selv i en diskret gaben.

Da Luther i 1500-tallet ønskede at reformere den romerskkatolske kirke, var noget af det sværeste for ham at reformere gudstjenesten. Luther elskede den romerske messe, men menigheden måtte inddrages mere. Modersmålet skulle fremmes, de faste liturgiske led erstattes med salmer, og enkelte dele af nadverritualet skulle ændres. Men i sin grundstruktur skulle der ikke ændres noget.

GENNEM DE SENESTE 20 år har min kone og jeg holdt ferie i Frankrig. Så vidt muligt har vi deltaget i søndagens gudstjeneste, den romerske messe i sin ”nye” udgave efter Andet Vatikankoncil. Genkendeligheden i forhold til vor danske gudstjeneste er ganske let – og dog er den meget anderledes.

Den katolske kirke i Frankrig er stærkt præget af sækulariseringen i samfundet. Pengene er få. Det er derfor de færreste kirker, som har ansat organist eller kor. Menigheden må synge selv, oftest under ledelse af et engageret menighedsmedlem. Salmer er der ikke mange af, og de, der er, er ikke just præget af indholdsmæssig tyngde. Man glæder sig til at komme hjem. Og så alligevel. Hjemme igen mødes man måske af 15 vers i Kingos ”Far verden, far vel”. Og det er flot, men bestemt ikke let. For meget og for lidt, begge dele er et problem.

Hvad er det så, der gør, at en fransk messe kan være den helt store oplevelse? Luther ville gøre op med præstevælde og mangel på engagement. I dag er det blevet lige omvendt. I vor danske gudstjeneste er der fire ”medvirkende”, hvoraf de to er altdominerende, og alle fire er godt aflønnede. Præsten leder foretagendet, og organisten styrer menighedens sang. I en fransk gudstjeneste er der ofte 10 ”medvirkende”, og kun én er aflønnet.

Som i vores gudstjeneste er der tre læsninger, men de to læses altid af lægfolk, og de er dygtige til det. Evangeliet læses under stor opmærksomhed, bogen kysses, og menigheden korser sig for pande, mund og hjerte, at Ordet må blive forstået, udtalt og taget til hjerte. Det er helt reformatorisk ”evangelii klare dag”. Her æres og respekteres Guds Ord, og der prædikes, både godt og mindre godt, som i Danmark, men altid engageret.

Den store kirkebøn bedes af et medlem af menigheden, medlemmer samler kollekten ind, og den bæres til alteret sammen med brød og vin frembåret af medlemmer af menigheden. Det er medlemmer af menigheden, der uddeler brødet og assisterer præsten under altertjenesten.

Hertil kommer så hele den musikalske deltagelse. Synger man ikke med, bliver der ikke nogen sang, og præ- og postludium er menighedssalmer, hvorunder gudstjenestens medvirkende kommer ind eller går ud. Hos os er præ- og postludium blevet til mindre klassiske orgelkoncerter, der har mistet deres processionskarakter.

DEN STØRSTE FORSKEL er måske, at hos os har mange præster glemt, hvad salmerne overhovedet er til for. Salmerne erstatter gudstjenestens faste led og kan derfor ikke vælges efter deres dogmatiske indhold, fordi de er kønne, eller fordi det måske er længe siden, den sidst er blevet sunget – eller hvilke overvejelser den enkelte præst nu gør sig. Gudstjenesten falder fra hinanden, hvis de ikke vælges efter deres oprindelige funktion, og gudstjenesten reduceres til et læseselskab af oldkirkelige tekster med indlagte dogmatiske overvejelser på vers. Ikke underligt, at det kun interesserer de særligt udvalgte. Gudstjenesten som drama er borte.

Vi bliver simpelthen nødt til at reducere antallet af salmer. Dels synger den danske befolkning ikke så meget mere, dels bliver gudstjenesten alt for tung. Vi kunne udmærket ”nøjes” med to eller tre hovedsalmer, indgangs- og udgangssalme og eventuelt en salme efter prædikenen, som det gamle offertorium.

Mellem de to første læsninger kan et eventuelt kor synge en motet, eller der kunne spilles et musikalsk indslag med instrument. Mellem anden og tredje læsning kunne der synges et halleluja – det halleluja, som Luther kaldte englenes evige sang i kirken som optakt til evangelielæsningen.

Endelig kunne man foreslå, at trosbekendelsen blev henlagt til efter præstens prædiken, som Grundtvig ville have det. Det gør man blandt andet i den franske kirke. Derved får prædikenen også en anden karakter. Den løftes ind som det troens mundtlige ord, som bekendelsen er et svar på, og ikke det forfærdelige rod, vi nu har fået, hvor vi bekender troen efter anden læsning. Hvem har dog fundet på det?

Vi bliver nødt til at arbejde med højmessen. Ordningen fra 1992 må ikke blive en sovepude, for den er ikke god nok. Vi kunne passende tage ved lære af vore katolske brødre og søstre. De har virkelig fornyet gudstjenesten med menighedens aktive deltagelse. Hos os er den blevet et rent præsteforetagende.

Hvor er det almindelige præstedømme blevet af hos os? Katolikkerne har gjort noget ved det. Beskæmmende for en luthersk kirke!

Thorkild Schousboe Laursen er tidligere sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

I den katolske kirke deltager hele det hellige samfund

Annette, publiceret d.26/09 17:07 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Jeg er helt enig i, at Folkekirken mangler liv eller snarere Ånd og sjæl. Prædiken kan ofte opleves som et litterært foredrag, en anmeldelse af en aktuel bog oppe i tiden, eller som et oprør mod tidligere tiders kristen trosgods og ”nu må vi videre og tilpasse os tidens livsstil” og være åh så tolerante i stort og småt. Jeg har ofte oplevet at selve forkyndelsen af evangeliet kun fyldte de sidste 4 minutter af en længere prædiken, som ligeså godt og langt bedre kunne være holdt i et hvilket som helst andet litterært forum. Folkekirken kan opleves som en etikkens markedsplads for diskussioner om tidens hotte spørgsmål hvor alt skal være tilladt, men hvor Jesu eget vidnesbyrd og forkyndelse er trængt ud på et sidespor.

I Den katolske Kirke fornemmer du, at du er i et helt specielt og helligt rum. Troen på den levende og allestedsnærværende Gud er bevaret. Kristus er vedvarende fysisk tilstede i brødets skikkelse i Tabernaklet. Hele Det hellige Samfund med Treenigheden, Gud Fader, Gud Søn og Helligånden, alle engle, Jomfru Maria og alle helgener dvs. alle sjæle som nu lever i Guds evige rige i Himmelen er tilstede. Under messen træder vi ud af vor egen tid og sted og træder ind i det tidløse rum, hvor vi under den Eukaristiske forvandling af nadverbrødet deltager sammen med apostlene ved indstiftelsen af nadveren, vi deltager ved Jesu offer på korset, ja hele historien gentages på mystisk og ublodig vis foran os på alteret. Vi står foran Himmelens trone, vi står foran Gud selv, alle engle, Jomfru Maria og hele vores helliggjorte familie – vi er én legeme – den stridende Kirke er forenet med den lidende og den sejrende Kirke i Himlen. Derfor er deltagelsen i Den katolske Messe så meget anderledes, end den man oplever i Folkekirken. Den erkender ikke den mystiske dimension og usynlige Kirke og går derved glip af en stor nåde og forståelse for messens enorme betydning for bla. menneskehedens soning, helbredelse og frelse.

I Den katolske Kirke er der mange store mystikere som forkynder Guds ord til Sit folk i denne så afgørende tid for hele menneskeheden. En af de store mystikere er bla. Catalina Rivas fra Bolivia, og som har modtaget en Jomfru Maria vision af "Den hellige Messe", med en fantastisk beskrivelse af, hvad der sker under Den katolske Messe, og som vi ikke er i stand til at se med vore egne øjne. Dokumentet findes på engelsk på dette link (pdf-format): http://loveandmercy.org/Eng-HM-Lg.pdf, men kan også erhverves gratis gennem Foreningen Profeti på www.profeti.dk. Visionen findes på flere sprog og er også under udarbejdelse til dansk.
Del Link

for intellektuel?

lisbet foss, publiceret d.26/09 18:15 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Et JA til kronikørens betragtninger angående den rodede gudstjeneste, hvor led falder fra led - hvilket heltigennem er præstens ansvar.
Et NEJ derimod til forestillingen om den intellektualiserede gudstjeneste. Gudstjenesten er nemlig blevet lovligt infantil, og stiller ingen eftertankemæssige krav til os.
Temmeligt utilfredsstillende faktisk.
Del Link

I den katolske kirke deltager hele det hellige samfund

Clausny, publiceret d.26/09 23:58 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
"Hvor er det almindelige præstedømme blevet af hos os?" skriver kronikøren.
Det er vel ikke lige i gudstjenesten, at det almindelige præstedømme er ment at skulle udfolde sig. - Men ude i livet.

Post og preludium bør ikke blive små koncerter. Det er jeg helt enig i. Det er meget mere festligt, at der spilles mens menigheden rejser sig og går ud af kirken, fremfor at dette skal foregå i pludselig tavshed.

Gudstjenesten er ikke blevet for intellektuel. I så fald er det præstens skyld; men jeg har altså ikke været ude for det. Både sange og prædikener kan forstås af den, der vil forstå.
Del Link

Det hellige samfund?

Hajmad, publiceret d.27/09 03:25 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Der er da ikke rigtig noget helligt over det omgivne samfund. Det er tvært imod noget af det mest uhellige man kan forstille sig. Druk, utugt og ægteskabs-brud i stride strømme.

Og inden i de såkaldte kirker, er det da ikke meget bedre. Den ene afgud efter den anden hænger på vægen, som man kan ofre til, tænde lyst for, eller bøje sig ned for.

Den sande kirke er ikke bygget af sten og guld. Den sande kirke består dem der følger i Jesu fodspor. Og de er Guds tempel.
Del Link

Sv. Det hellige samfund?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.27/09 09:47 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Hajmad skrev:
Der er da ikke rigtig noget helligt over det omgivne samfund. Det er tvært imod noget af det mest uhellige man kan forstille sig. Druk, utugt og ægteskabs-brud i stride strømme.


Hvem hulæen har dog også sagt det? Ingen af debatindlæggene eller kronikken nævner noget om det hellige samfund. I øvrigt hedder det også de helliges samfund. Der er stor forskel.
Del Link

Sv. Det hellige samfund?

Hajmad, publiceret d.27/09 13:18 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Måske skulle du lige tjekke indlæggenes overskrift, en ekstra gang.
Del Link

I den katolske kirke deltager hele det hellige samfund

Arne, publiceret d.27/09 14:11 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Få svar på de ubibelske ting som katolicisme underviser.
http://www.gotquestions.org/Holy-Eucharist.html
http://www.gotquestions.org/eucharistic-miracles.html
http://www.gotquestions.org/sola-scriptura.html
http://www.gotquestions.org/Queen-of-Heaven.html
http://www.gotquestions.org/virgin-Mary.html
http://www.gotquestions.org/worship-saints-Mary.html
http://www.gotquestions.org/prayer-saints-Mary.html
http://www.gotquestions.org/saints-Christian.html
http://www.gotquestions.org/pope-papacy.html
http://www.gotquestions.org/perpetual-virginity-Mary.html
http://www.gotquestions.org/Catholic-questions.html
_____________________________________________________________
http://www.gotquestions.org/Protestant-Reformation.html

Bibelsk, kristendommen er ikke en bygning eller religion, men kirken, eller til Guds husstand. Det er legemliggjort i Kristus og hans folk, individuelt og kollektivt. Før tiden begyndte, blev Kirken undfanget i Guds sind. Så, "da tidens fylde kom" (Gal. 4:4), Gud sendte sin eneste søn, "født af en kvinde, født under loven" at være Kirkens sande grundlægger (Gal 4:4), foundation, og hoved (1 Kor 3:11). som den første af de udvalgte (1 Peter 2:6), Jesus, den salvede en (dvs. Kristus) døde som den perfekte påskelammet halvtreds dage forud for begivenhederne i ApG 2. før at han forberedte apostlene i tre år, hvilket giver dem Faderens ord og holde dem i hans navn (Joh 17:14, 12). efter hans opstandelse Han åndede ind i apostlene ånde evigt liv i form af Helligånden , der skulle bebo dem (Joh 20:22;. jf. Joh 14:25-26). de blev kimen til den nye kirke, som spirede i tusindvis, da Helligånden kom over dem, sætte dem i stand til at vidne, prædike, og at udføre den mission Jesus gav dem Stigende fra de døde, Jesus var den første frugter af Guds rige;. så kom''da, når han kommer, de, som tilhører ham "(1 Kor 15:23). Disse vil også stige, for aldrig at dø igen (Joh 11:25-26). Derfor, Jesus er den ene fundament og kilden til Kirken.

Kristendommen er ikke en religion det er et samvær med Gud.
http://www.allaboutreligion.org/christianity.htm
http://www.christinyou.net/pages/Xnotrel.html
Del Link

Sv. Det hellige samfund?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.27/09 14:36 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Hajmad skrev:
Måske skulle du lige tjekke indlæggenes overskrift, en ekstra gang.


Ja, du har ret. Dårlige overskrifter. Dårlig dansk. Men der er ikke meget at komme efter i indlæggene om "det hellige samfund". Men selv hvis der var, så ville det kun være det samfund, der deltager i gudstjenesten, som ville opfattes som "det hellige samfund".
Del Link

postludium

pha, publiceret d.27/09 14:47 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Clausny skriver: "Det er meget mere festligt, at der spilles mens menigheden rejser sig og går ud af kirken, fremfor at dette skal foregå i pludselig tavshed."

Det samme har irriteret mig utallige gange, men efterhånden oplever man ikke andet. Tidligere var det sådan alle steder, at man gik ud af kirken under postludiet, med musikken i ørene. Jeg synes faktisk, det virker direkte pinligt og malplaceret med den pludselige stilhed mens man går ud.

Jeg kender udmærket årsagen til, at det er blevet sådan. Det er bl.a. fordi man de fleste steder efterhånden har fået dygtige uddannede organister, og så synes man, at det skal man da sidde pænt og lytte til. Desuden drager nogle også den konklusion, at når kirkegængerne ikke går ind i kirken under præludiet, så skal man heller ikke gå ud under postludiet. Men sådan har man altså ikke tidligere tænkt, og det virker heller ikke særligt hensigtsmæssigt.
Del Link

Det skin-hellige samfund

Hajmad, publiceret d.27/09 23:19 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Gudstjenesten er blevet for intellektuel
Andreas Christian Jensen skrev:
der er ikke meget at komme efter i indlæggene om "det hellige samfund". Men selv hvis der var, så ville det kun være det samfund, der deltager i gudstjenesten, som ville opfattes som "det hellige samfund".

Det er jo direkte vranglære. Man bliver ikke retfærdig-gjort af at rende til katolsk messe.

Og det afspejler jo en farisærisk religiøs tankegang hos dig. ”Det er de hellige der deltager i gudstjenesten”. ”Det er de hellige der vasker deres hænder offentligt”. Vel er det da ej de hellige. Det er alle de skinhellige hyklere der fører sig frem, med pomp og pragt. Og hvis ikke vores tro langt over-stiger deres, så kommer vi slet ikke ind i himmelen.

For den sande kirke er ikke bygget af sten og guld. Den sande kirke består dem der følger i Jesu fodspor. Og de er Guds tempel.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​