Jeg er helt enig i, at Folkekirken mangler liv eller snarere Ånd og sjæl. Prædiken kan ofte opleves som et litterært foredrag, en anmeldelse af en aktuel bog oppe i tiden, eller som et oprør mod tidligere tiders kristen trosgods og ”nu må vi videre og tilpasse os tidens livsstil” og være åh så tolerante i stort og småt. Jeg har ofte oplevet at selve forkyndelsen af evangeliet kun fyldte de sidste 4 minutter af en længere prædiken, som ligeså godt og langt bedre kunne være holdt i et hvilket som helst andet litterært forum. Folkekirken kan opleves som en etikkens markedsplads for diskussioner om tidens hotte spørgsmål hvor alt skal være tilladt, men hvor Jesu eget vidnesbyrd og forkyndelse er trængt ud på et sidespor.

I Den katolske Kirke fornemmer du, at du er i et helt specielt og helligt rum. Troen på den levende og allestedsnærværende Gud er bevaret. Kristus er vedvarende fysisk tilstede i brødets skikkelse i Tabernaklet. Hele Det hellige Samfund med Treenigheden, Gud Fader, Gud Søn og Helligånden, alle engle, Jomfru Maria og alle helgener dvs. alle sjæle som nu lever i Guds evige rige i Himmelen er tilstede. Under messen træder vi ud af vor egen tid og sted og træder ind i det tidløse rum, hvor vi under den Eukaristiske forvandling af nadverbrødet deltager sammen med apostlene ved indstiftelsen af nadveren, vi deltager ved Jesu offer på korset, ja hele historien gentages på mystisk og ublodig vis foran os på alteret. Vi står foran Himmelens trone, vi står foran Gud selv, alle engle, Jomfru Maria og hele vores helliggjorte familie – vi er én legeme – den stridende Kirke er forenet med den lidende og den sejrende Kirke i Himlen. Derfor er deltagelsen i Den katolske Messe så meget anderledes, end den man oplever i Folkekirken. Den erkender ikke den mystiske dimension og usynlige Kirke og går derved glip af en stor nåde og forståelse for messens enorme betydning for bla. menneskehedens soning, helbredelse og frelse.

I Den katolske Kirke er der mange store mystikere som forkynder Guds ord til Sit folk i denne så afgørende tid for hele menneskeheden. En af de store mystikere er bla. Catalina Rivas fra Bolivia, og som har modtaget en Jomfru Maria vision af "Den hellige Messe", med en fantastisk beskrivelse af, hvad der sker under Den katolske Messe, og som vi ikke er i stand til at se med vore egne øjne. Dokumentet findes på engelsk på dette link (pdf-format): http://loveandmercy.org/Eng-HM-Lg.pdf, men kan også erhverves gratis gennem Foreningen Profeti på www.profeti.dk. Visionen findes på flere sprog og er også under udarbejdelse til dansk.

Et JA til kronikørens betragtninger angående den rodede gudstjeneste, hvor led falder fra led - hvilket heltigennem er præstens ansvar.
Et NEJ derimod til forestillingen om den intellektualiserede gudstjeneste. Gudstjenesten er nemlig blevet lovligt infantil, og stiller ingen eftertankemæssige krav til os.
Temmeligt utilfredsstillende faktisk.

"Hvor er det almindelige præstedømme blevet af hos os?" skriver kronikøren.
Det er vel ikke lige i gudstjenesten, at det almindelige præstedømme er ment at skulle udfolde sig. - Men ude i livet.

Post og preludium bør ikke blive små koncerter. Det er jeg helt enig i. Det er meget mere festligt, at der spilles mens menigheden rejser sig og går ud af kirken, fremfor at dette skal foregå i pludselig tavshed.

Gudstjenesten er ikke blevet for intellektuel. I så fald er det præstens skyld; men jeg har altså ikke været ude for det. Både sange og prædikener kan forstås af den, der vil forstå.

Der er da ikke rigtig noget helligt over det omgivne samfund. Det er tvært imod noget af det mest uhellige man kan forstille sig. Druk, utugt og ægteskabs-brud i stride strømme.

Og inden i de såkaldte kirker, er det da ikke meget bedre. Den ene afgud efter den anden hænger på vægen, som man kan ofre til, tænde lyst for, eller bøje sig ned for.

Den sande kirke er ikke bygget af sten og guld. Den sande kirke består dem der følger i Jesu fodspor. Og de er Guds tempel.

Hajmad skrev:

Hvem hulæen har dog også sagt det? Ingen af debatindlæggene eller kronikken nævner noget om det hellige samfund. I øvrigt hedder det også de helliges samfund. Der er stor forskel.

Måske skulle du lige tjekke indlæggenes overskrift, en ekstra gang.

Få svar på de ubibelske ting som katolicisme underviser.
http://www.gotquestions.org/Holy-Eucharist.html
http://www.gotquestions.org/eucharistic-miracles.html
http://www.gotquestions.org/sola-scriptura.html
http://www.gotquestions.org/Queen-of-Heaven.html
http://www.gotquestions.org/virgin-Mary.html
http://www.gotquestions.org/worship-saints-Mary.html
http://www.gotquestions.org/prayer-saints-Mary.html
http://www.gotquestions.org/saints-Christian.html
http://www.gotquestions.org/pope-papacy.html
http://www.gotquestions.org/perpetual-virginity-Mary.html
http://www.gotquestions.org/Catholic-questions.html
_____________________________________________________________
http://www.gotquestions.org/Protestant-Reformation.html

Bibelsk, kristendommen er ikke en bygning eller religion, men kirken, eller til Guds husstand. Det er legemliggjort i Kristus og hans folk, individuelt og kollektivt. Før tiden begyndte, blev Kirken undfanget i Guds sind. Så, "da tidens fylde kom" (Gal. 4:4), Gud sendte sin eneste søn, "født af en kvinde, født under loven" at være Kirkens sande grundlægger (Gal 4:4), foundation, og hoved (1 Kor 3:11). som den første af de udvalgte (1 Peter 2:6), Jesus, den salvede en (dvs. Kristus) døde som den perfekte påskelammet halvtreds dage forud for begivenhederne i ApG 2. før at han forberedte apostlene i tre år, hvilket giver dem Faderens ord og holde dem i hans navn (Joh 17:14, 12). efter hans opstandelse Han åndede ind i apostlene ånde evigt liv i form af Helligånden , der skulle bebo dem (Joh 20:22;. jf. Joh 14:25-26). de blev kimen til den nye kirke, som spirede i tusindvis, da Helligånden kom over dem, sætte dem i stand til at vidne, prædike, og at udføre den mission Jesus gav dem Stigende fra de døde, Jesus var den første frugter af Guds rige;. så kom''da, når han kommer, de, som tilhører ham "(1 Kor 15:23). Disse vil også stige, for aldrig at dø igen (Joh 11:25-26). Derfor, Jesus er den ene fundament og kilden til Kirken.

Kristendommen er ikke en religion det er et samvær med Gud.
http://www.allaboutreligion.org/christianity.htm
http://www.christinyou.net/pages/Xnotrel.html

Hajmad skrev:

Ja, du har ret. Dårlige overskrifter. Dårlig dansk. Men der er ikke meget at komme efter i indlæggene om "det hellige samfund". Men selv hvis der var, så ville det kun være det samfund, der deltager i gudstjenesten, som ville opfattes som "det hellige samfund".

Clausny skriver: "Det er meget mere festligt, at der spilles mens menigheden rejser sig og går ud af kirken, fremfor at dette skal foregå i pludselig tavshed."

Det samme har irriteret mig utallige gange, men efterhånden oplever man ikke andet. Tidligere var det sådan alle steder, at man gik ud af kirken under postludiet, med musikken i ørene. Jeg synes faktisk, det virker direkte pinligt og malplaceret med den pludselige stilhed mens man går ud.

Jeg kender udmærket årsagen til, at det er blevet sådan. Det er bl.a. fordi man de fleste steder efterhånden har fået dygtige uddannede organister, og så synes man, at det skal man da sidde pænt og lytte til. Desuden drager nogle også den konklusion, at når kirkegængerne ikke går ind i kirken under præludiet, så skal man heller ikke gå ud under postludiet. Men sådan har man altså ikke tidligere tænkt, og det virker heller ikke særligt hensigtsmæssigt.

Andreas Christian Jensen skrev:
Det er jo direkte vranglære. Man bliver ikke retfærdig-gjort af at rende til katolsk messe.

Og det afspejler jo en farisærisk religiøs tankegang hos dig. ”Det er de hellige der deltager i gudstjenesten”. ”Det er de hellige der vasker deres hænder offentligt”. Vel er det da ej de hellige. Det er alle de skinhellige hyklere der fører sig frem, med pomp og pragt. Og hvis ikke vores tro langt over-stiger deres, så kommer vi slet ikke ind i himmelen.

For den sande kirke er ikke bygget af sten og guld. Den sande kirke består dem der følger i Jesu fodspor. Og de er Guds tempel.