Nyt forslag lægger op til at løsne bånd mellem stat og kirke

Hvis Selskab for Kirkerets nye forslag til en kirkeforfatning bliver virkelighed, får folkekirken, hvad der vil ligne både regering og folketing. Med andre ord bliver folkekirken for første gang, siden enevældens ophør med den første grundlov i 1849, herre i eget hus. Næsten.

LÆS OGSÅ: Nyt forslag skriver Dronningen ud af folkekirken

Folketinget vil ikke længere kunne vedtage love om kirkens indre anliggender – det vil sige, at politikerne ikke kan blande sig i ritualer, salmebøger eller bibel-oversættelser, samt autorisation af samme.

Folkekirken vil også kunne udtale sig på egne vegne.

”Forfatningen er en selvstændiggørelse af folkekirken, og jeg opfatter den som et mellemspil frem til en egentlig grundlovsændring,” siger tidligere stiftsamtmand Peter Christensen, formand for Selskab for Kirkeret.

Han er sammen med blandt andre professor i religionsret Lisbet Christoffersen, professor i teologi Svend Andersen og pensioneret dommer Peter Garde hovedgruppen bag forslaget til en kirkeforfatning.

Men det er fjerde gang, det forsøges at give folkekirken den forfatning, som grundloven forudsætter. Derudover har der været en række private initiativer.

Forslaget fra Selskab for Kirkeret har følgende hovedpunkter:

De 168 valgte medlemmer af stiftsrådene udgør et kirkemøde.

Kirkerådet består af 16 medlemmer, hvoraf de 8 skal være lægmænd og de resterende gejstlige. Halvdelen udpeges af kirkemødet, resten af biskopperne og de teologiske fakulteter.