Henrik Brun |
26. september 2011
Russisk magtskifte ikke overraskende, men dog bekymrende
Ruslands nuværende premierminister, Vladimir Putin, var hurtig til at takke ja, da landets nuværende præsident, Dmitrij Medvedev, fra talerstolen på regeringspartiet Det Forenede Ruslands årlige partikonkres kom med et tilbud: Putin bør være partiets kandidat til præsidentvalget til næste år.
LÆS OGSÅ: Medvedev vil ikke udfordre PutinOmvendt betænkte Medvedev sig heller ikke længe, da Putin fra samme talerstol kvitterede for forslaget ved at udtrykke ønske om, at hvis Putin blev præsident, så ville han gerne have Medvedev som premierminister.
Med andre ord blev det scenarie, der er blevet spekuleret i længe, til virkelighed: Putin, der efter to perioder som præsident blev nødt til at trække sig i 2008, vender tilbage i 2012 – efter fire år, hvor Medvedev har haft posten til låns. Og alle var glade. Bortset fra den nuværende finansminister Alexei Kudrins offentligt udtalte skuffelse over, at han dermed godt kan glemme sine egne premierminister-ambitioner, og en enkelt delegeret, som i den hemmelige afstemning stemte imod Putins kandidatur på kongressen. Sidstnævnte blev af Putin bedt om at vise sit ansigt som den ”dissident”, han var. Det skete dog ikke, hvilket i sig selv siger meget om den gennemkontrollerede partikongres.
Der er tale om et orkestreret magtskifte i verdens arealmæssigt største land med en befolkning på 142 millioner mennesker. Der er ingen tvivl om, at Putin vil vinde valget til næste år, og det skyldes til dels, at han vitterligt er populær med et image som den stærke mand, der fra 2000 til 2008 reddede sit land fra kaos. Han bragte stabilitet, men også demokratiske problemer med sin manglende interesse for rettigheder og individuelle friheder.
Set fra EU-landenes side har Medvedev været langt mere spiselig. Dels har han ofte talt om individets rettigheder, dels har han været mand for i det mindste at forsøge at gøre op med eksempelvis Stalin-tiden. Medvedev har talt meget og repræsenteret Rusland godt, men der har også været langt til handling, hvad angår de økonomiske og samfundsmæssige reformer, han selv har erklæret nødvendigheden af.
Hvad angår reformerne, skal man ikke forvente et opskruet tempo fra Putins side, hvis han som forventet overtager præsidentposten til næste år. Putin er tilhænger af kontrol, og det skaber grobund for fasttømring af korruption. Hvad angår Rusland på den storpolitiske scene, kan man til gengæld forvente, at der bliver skruet op igen for en mere åbenmundet kritik af eksempelvis europæiske regeringers eller den amerikanske regerings politik. Og så skal vi ikke glemme, at embedsperioden for præsidentskabet lige er blevet forlænget til seks år, hvorfor Putin altså i princippet kan regere indtil 2024.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad