Skal en femtusindårig velsignelsestekst omskrives til en såkaldt kønsneutral udgave for at hjælpe på en moderne gudsforståelse? Mig minder det lidt for meget om feministisk fundamentalisme.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Gud bliver gjort diffus

I konfirmandstuen har jeg muligvis, (men ikke sandsynligt) ”chokeret” mine konfirmander med påstanden om, at ”Gud, hun kan sagtens være sort”. Derved har jeg muligvis bidraget til en moderne forståelse af, at al hankønsforskrækkelse ikke nødvendigvis behøver at medføre tabet af ens gudstro.

Men man behøver vel ikke at gøre gudsbegrebet kønsløst, når vi igennem mere end 5000 år har erfaret Gud som en personlig størrelse – beskrevet, men ikke defineret som en mand, en far. Spørgsmålet om køn gør sig vel først nu gældende, fordi det er et moderne samfunds politiske anliggende. På samfundpolitisk niveau har den feministiske bevægelse været påkrævet og berettiget. Men når nu ritualbogen tilsyneladende skal stå for en kønspolitisk ”udrensning”, minder det om fanatisme.

Gud fri os for et kønsløst gudsbegreb. Må Herren være med os – også hvis hun er sort.