1 / 11
Christianias hovedindgang mod Prinsessegade på Christianshavn.
- MARIE HALD/Scanpix Denmark
Af Mia Hjortsberg |
26. september 2011
BILLEDSERIE Fristaden Christiania kan fejre sin 40-års fødselsdag, men den vil ikke bestå for evigt. Flere spår, at fristaden ender som en helt almindelig bydel
Dire Straits summer i det fjerne. En dunst af maling afslører, at Christianias karakteristiske port bestående af to totempæle er nymalet. Christiania har gjort klar til at fejre sin 40-års fødselsdag i dag, mandag.
En stor skoleklasse går støjende forbi og ind på området. "Skal vi nappe en Christianiahund?", griner én af drengene højt, mens han peger på to af de mange fritrendende hunde på Christiania.
KRISTELIGT DAGBLAD MENER: Pragmatismen sejredeSkoleklassen er én blandt mange, der dagligt kommer forbi fristaden for at få et indblik i det levende historiske fæstningsanlæg, der gemmer på andre måder at leve på i Danmark.
Spørgsmålet er dog, om fristaden også fylder 50 og 100 år. Flere spår nemlig Christiania en dødsdømt fremtid.
Anders Bjerre, der er seniorforsker ved Institut for Fremtidsforskning, mener, at det helt grundlæggende bliver svært at holde en balance mellem det vilde og eksperimenterende og de kommende, nye rammer:
- Stille og roligt, så bliver staden normaliseret. Eksperimentet er mere eller mindre forbi i praksis. Der vil være særlige aftaler og små grupper, der fortsætter, fordi man ikke har villet tage den store konfrontation med at smide dem ud, siger Anders Bjerre og henviser til, at fristadens beboere i sommer besluttede at stifte en fond og frikøbe dele af Christiania fra staten.
LÆS OGSÅ: Han bliver kaldt Christianias Lille-JesusDen betragtning er Lars, blandt christianitter kendt under navnet Joker, enig i. Han flyttede til staden som 22-årig i 1989.
- Der vil altid være mennesker, som prøver at gøre ting på en anden måde og ikke kan følge med i det hæsblæsende samfund. Så hvis Christiania bliver mondænt, så vil fristaden nok flytte et andet sted hen, siger han.
Og mere mondænt bliver staden. For selv om christianitterne har købt området for 76,2 millioner kroner, så har de forpligtet sig til at hele staden skal se ordentlig ud og fungerer.
Ph.d. og sociolog René Karpantschof er forsigtig med at komme med konklusioner, men han erkender, at Christiania ved at opkøbe sig selv vil hæmme kreativiteten og udfoldelsen på fristaden.
- Hele outlaw-mentaliteten og den energi og fælles front, der kan ligge i det, er selvfølgelig svækket med sådan en aftale, siger han og ærgrer sig over, at staten i den nye aftale kun i nogen grad accepterer Christianias selvstyre.
- Hvis christianitterne ville have rykket grænsen for, hvor meget staten kan blande sig, og hvor meget Christiania skal normaliseres, så skulle de have spillet højere spil og været mere kompromisløse, siger han.
Christianias advokat Knud Foldschack forstår slet ikke bekymringerne om fristadens fremtid:
- Jeg er helt, helt uenig. Det er jo netop lykkedes i de nye forhandlinger at undgå, at Christiania bliver normaliseret og ender som en almindelig forstad. Det er afgørende, at man ikke skal spekulere i fast bolig, husleje, værdistigning og ejendomsret, som man skal uden for staden, siger han.
Knud Foldschack mener, at trygheden med hensyn til ejendom er afgørende for, at man kan have et alternativt samfund, hvor der er plads til de fattige og kreative.
Men det er netop den nye aftale, der gør fremtidsforsker Anders Bjerre skeptisk i det lange løb. Han mener, det vil blive svært at være rebelsk i de rammer, der nu bliver lagt op til:
- Konflikten mellem de gamle idealer og den nye aftale med en ny beboergruppe kan give temmelig meget uro de kommende år. De grupper, der havde en form for fristad derude, vil finde andre steder i København, siger han og fortsætter:
- Fristaden som symbol for frihed og fællesskab vil løbe ud i sandet og forsvinde.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad