Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkebevægelse: Forfatning til andre trossamfund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkebevægelse: Forfatning til andre trossamfund

Sognepræst Kaj Bollmann er medlem af Kirkeligt Centrums bestyrelse.

- Martin Stampe/Scanpix

Fakta

Kirkeligt Centrum

Kirkeligt Centrum er stiftet i 1899 som alternativ til de to bevægelser Indre Mission og de...
Læs mere

Grundloven og trossamfund

I Grundloven gives der løfter om, at både folkekirken og de andre trossamfunds forhold skal...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Når der diskuteres reformer og forfatning i folkekirken, er det vigtigt at huske, at de andre trossamfund i Danmark også i Grundloven bliver lovet en styring gennem lovgivning, mener Kirkeligt Centrum

Kirkeligt Centrum, der opfatter sig som et alternativ til Indre Mission og de grundtvigske, har et klart ønske til en ny regering: at den nedsætter en kommission, der kan afklare forholdet mellem kirke og stat, som kan give folkekirken mere selvbestemmelse. Det fremgik på bevægelsens årsmøde i weekenden.

LÆS OGSÅ: Stor interesse for kirkeforfatning

Men man skal huske på, at der er mange, som ikke er medlem af folkekirken, påpeger sognepræst Kaj Bollmann, medlem af Kirkeligt Centrums bestyrelse.

”Det er vigtigt i det, der sker nu, hvor der sættes så meget fokus på folkekirken og en eventuel forfatning, at vi også sikrer så meget ret og rimelighed som muligt i forhold til de andre trossamfund med henblik på større religiøs lighed,” siger Kaj Bollmann.

Annonce
I dag eksisterer der en række bånd mellem folkekirken og staten. For eksempel hører den civile registrering af alle borgere hjemme i folkekirken. De andre trossamfund har imidlertid ingen bindinger til den danske stat, og til spørgsmålet, om disse ikke vil betakke sig for at skulle underlægges Folketingets lovgivning, siger Kaj Bollmann:

”Hvis der bliver lovgivet om de andre trossamfund, behøver vi jo ikke at åbne for en øget statsliggørelse, men det kunne være en mulighed for at opnå mere lighed mellem alle trossamfund, også folkekirken. Det er et problem, når registreringen af samfundets borgere ligger hos et bestemt trossamfund, og derfor skal den opgave lægges over til de neutrale kommuner. Man kunne også nævne mere symbolske ting. Hvorfor er det aldrig et af de andre trossamfund, der taler ved Folketingets åbning, men altid en repræsentant for folkekirken? På et tidspunkt kunne man vel godt komme til, at det var en imam, der repræsenterede landets trossamfund.”

Kirkeligt Centrum ønsker ikke at skille staten og kirken, men går ind for en reform, som kan rummes inden for Grundloven. Her handler det blandt andet om at give folkekirken en eller anden form for selvstændig kirkelig ledelse og øget bestemmelse over egne anliggender. Forslaget til kirkeforfatning, som Selskab for Kirkeret præsenterede i går, har bestyrelsen i Kirkeligt Centrum ikke nået at diskutere, men vil gøre det snarest muligt, oplyser Kaj Bollmann.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​