Sproglig fattigdom

Gør det, du er bedst til – det gør vi. Sådan var sloganet for en bank for nogle år siden, før finanskrisen afslørede, at det havde banken ikke selv gjort, og så skiftede den slogan.

LÆS OGSÅ: Institutioner skifter oftere navne - med blandet held

Men hvor ville det dog være befriende, hvis uddannelsesinstitutioner, museer og offentlige myndigheder efterlevede dette slogan. Koncentrerede sig om indholdet frem for bestandigt at skifte navn og gerne på en mere og mere fremmedgørende facon, så det til sidst står temmelig uklart, hvad det er, der er kernekompetencen for stedet – men det er måske også ligefrem meningen?

Hvad mon der eksempelvis foregår på diverse university colleges, og hvad er det nu lige for nogle, der bliver uddannet på professionshøjskolerne – professionsbachelorer såmænd, hvilket på gammeldansk vil sige sygeplejersker, lærere og pædagoger, der for ikke så mange år siden blev uddannet fra sygeplejeskoler og seminarier.

Den sproglige kreativitet kan være et udtryk for mange ting, men den overordnede og fælles risiko ved navneforandringerne – oftest til det længere og mere abstrakte – er fremmedgørelse. Der bliver langt fra borgerne til myndigheder og uddannelsesinstitutioner, og man risikerer, at de mest uddannelsesfremmede helt trækker sig. På International Business College i Kolding er der snart ”opstart på hovedforløbet til sundhedsservicesekretær”, og der vil blive holdt ”visitationssamtaler” i efteråret. Javel. Men måske risikerer man at støde nogle unge fra sig med den distancerede sprogbrug. Unge, der ellers ville være blevet glimrende lægesekretærer på en handelsskole. Gerne med en samtale først.