Godnathistorier bag fængslets mure

I et samarbejde mellem skolen i fængslet og det lokale bibliotek har tre hold indsatte nu været gennem forløb, hvor de ikke blot har indlæst historierne, så de kan sendes på cd’er. De har også lært om højtlæsningens generelle betydning for børns udvikling, hvilke bøger, der passer til hvilke alderstrin, og fået sat i perspektiv, hvad det vil sige at være forælder – generelt og på afstand.

Bibliotekar Mette Tamborg har stået for det forløb, Sahar Christensen har været en del af, og forklarer, at der er langt mere i det end godgørenhed og aktivering – det handler i høj grad om de konstant 3000-4000 danske børn af fængslede.

”Vi tror, at det er godt for børnene til de indsatte at høre mors eller fars stemme. Og det er også det, vi allerede nu hører fra de voksne pårørende uden for murene,” siger Mette Tamborg og henviser til erfaringerne fra udlandet, hvor inspirationen til projektet kommer fra.

I England, hvor idéen oprindeligt opstod i 2007, findes der 90 mandefængsler og 10 kvindefængsler, der tilbyder sine indsatte at indspille cd’er med godnathistorier, mens man i Sverige har arbejdet med godnathistorierne siden 2008.

Udgangspunktet har været international forskning fra blandt andet Cambridge University i England, der viser, at børn af fængslede på grund af afsavn har cirka dobbelt så stor risiko som andre børn for at udvikle antisocial opførsel og få psykiske problemer.

Til gengæld viser de første evalueringer af projektet i Sverige, at 87 procent af de indsatte oplever, at projektet har ”medført noget positivt i kontakten til barnet”, mens 74 procent af forældrene eller andre nærmeste pårørende til barnet uden for murene oplever, at projektet har været positivt for relationen mellem den indsatte forælder og barnet.

Personalet i fængslerne har i alle tilfælde i fuldstændig eller nogen grad oplevet, at de indsatte er blevet styrket i deres forældrerolle og fået en øget motivation for at være en god forælder. I England har man desuden påvist, at projektet har medført bedre læsefærdigheder for de deltagende indsatte. I et system, der måler læsefærdigheder ud fra seks trin, steg 86 procent af de deltagende indsatte ét trin inden for ”tekst og sprog-funktioner” og ”udvikling af ordforråd”, mens 97 procent steg et trin på skalaen i kategorien ”afkodning”.

I Statsfængslet i Ringe er Sahar Christensen for flere dage siden færdig med at indtale godnathistorien ”Kong Karsten”. Nu skal cd’en i den hånddekorerede kassette pakkes ind sammen med bogen, så de sammen med et håndlavet kort kan sendes til hendes datter. Hun vælger et gavepapir, der ikke er for ”småbørnsagtigt,” men med blomster og småternede fugle i kolonihavestil. Og fortæller om, hvordan hun med flere omgange af stofmisbrug og flere fængselsdomme har følt sig som en fiasko som forælder. En følelse, der tidligere fik hende til at svælge i en selvmedlidenhed, der trak hende længere ned. Og som flere gange har fået hende til at undskylde over for sin datter.

”Men så siger hun bare ’mor, du må ikke sige, du er en klovn, jeg elsker dig’. Hun er så tilgivende og fantastisk. Men det skal alligevel være nu, jeg ændrer mig, så hun ikke når at blive rigtig træt af mig og stor nok til at give mig fingeren. Jeg vil være der til at fortælle hende om hendes første menstruation, blomsten og bierne og alt det,” siger Sahar Christensen, der én gang om ugen kan tale i telefon med datteren.

”Hun spørger til, hvornår hun kan se mig, sove med mig og komme på weekend med mig. Jeg håber, at denne her cd kan blive et nyt eventyr for os sammen. Hun spørger allerede meget til den. ’Hvornår kommer den, hvornår kommer den?’,” siger Sahar Christensen i begejstret imitation af datteren og smiler ved tanken.

dalsgaard@k.dk