Formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund, har lavet statistik over kirkegangen i udvalgte kirker i Aarhus. Hvorfor lige Aarhus? Er det repræsentativt? Hvorfor ikke Vejle?

Det kunne man læse om i Kristeligt Dagblad den 15. september og i en kronik den 22. september i samme avis. Den sidste skrevet af Højlund selv, hvor han forkrampet prøver at retfærdiggøre sine obskure undersøgelser.

LÆS OGSÅ: Missionsfolk går til præst og ikke i kirke

Det er allerede blevet kritiseret for amatørisme af værste skuffe. Højlunds egne disciple har været garant for målingerne. Intentionen har været at påvise, at højrefløjspræster kan fylde kirkerne i modsætning til øvrige præster af forskellig observans. Den bagvedliggende dagsorden er foranlediget af diskussionen om vielse af homoseksuelle. ”Statistikken” skal således være et argument for, at kirkens svar er et nej til homoseksuelle vielser.

Der er flere bemærkninger til ”statistikken” – der i kronikken nu er blevet til en ”stikprøve”: For det første har man valgt at frasortere de kirkegængere, som kom til de respektive gudstjenester, fordi der var dåb. Det er nemlig kun de faste kirkegængere, der tæller i ”statistikken”. Hvem har bestemt det? En absolut mærkelig amputeret måde at betragte en menighed på. Endda en menighed, hvor man kommer som gæst. Det er respektløst. Og hvorfra ved amatørerne egentlig, hvem der er hvem, når de spionerer i fremmede kirker?

Når man tager i betragtning, at de fleste storbyer har indremissionske ghettokirker, der frekventeres af sognebåndsløsere fra andre geografiske områder, er ”statistikkens” udgangspunkt dybt selvmodsigende. Men det er selvfølgelig noget andet. Sognebåndsløsere har åbenbart større berettigelse end dåbsgæster. Hvem har bestemt det? På den måde får Højlund mange i kirke og vi andre få i kirke. Og ud fra den konklusion mener Højlund, at han har større berettigelse end os andre (inklusive hans holdninger til homoseksuelle). Det er hovedrystende.