GMC beskyldes af mange – bl.a. et par britiske parlamentarikere fra Kent, hvor Richard Scott er medindehaver af en lægeklinik med åbenlyst kristne holdninger – for at have overreageret.

Herhjemme vil Kristelig Lægeforening på grund af manglende kendskab til den konkrete sag ikke kommentere den direkte, men foreningen formand, Hans Holmsgaard, har nogle principielle betragtninger.

”Du skal selvfølgelig have patientens tilladelse til at tale om din egen religion, og det skal foregå på patientens præmisser. En læge kan jo have en magtposition over for en patient, så det er nødvendigt at være varsom, og du skal være helt sikker på, at patienten er med,” konstaterer Hans Holmsgaard, der selv er privatpraktiserende læge i Thyborøn.

Når det så er sagt, mener Holmsgaard også, at der er situationer, hvor det er helt naturligt, at religion indgår i en samtale mellem læge og patient. Det kan f.eks. være i tilfælde af dødelig sygdom, hvor lægen spørger patienten, om vedkommende har en tro, der kan hjælpe ham eller hende.

Der er også eksempler herhjemme på læger, der bruger religion i deres behandling. Tidligere i år fik Allan Axelsen, privatpraktiserende læge i Aarhus, en del medieomtale, da det kom frem, at han ofte beder en bøn sammen med sine patienter. Både Lægeforeningen og Kristelig Lægeforening bakker op om sådanne metoder, så længe bønnen foregår med patientens fulde samtykke.

I tilfældet Richard Scott er der foreløbig tale om påstand mod påstand. Selv mener den britiske læge, at GMC er unødigt hård mod kristne læger og andre sundhedsarbejdere. Der har været en del tilfælde i de senere år, hvor myndighederne er blevet beskyldt for at undertrykke kristne holdninger i sundhedsvæsenet.

Høringen bliver genoptaget, hvis patienten går med til at vidne. Hvis Richard Scott får medhold, vil advarslen blive trukket tilbage, men GMC kan også sende sagen videre til en anden instans, der i værste fald kan fratage den kristne læge hans autorisation.