Flertal af biskopper ønsker mere selvstyre i kirken

LÆS OGSÅ: Træd varsomt med kirken

Af landets 10 biskopper erklærer halvdelen sig som klare støtter af en ny kirkeforfatning, som er et oplæg til en selvstændiggørelse af kirken med egen ledelse. Støtterne er Karsten Nissen, Viborg, vikarierende biskop Poul Henning Bartholin, Aarhus, Niels Henrik Arendt, Haderslev, Peter Fischer-Møller, Roskilde, og Henning Toft Bro, Aalborg.

”Det er en god idé med en kirkeforfatning, for hver eneste gang, vi har en kirkelig konflikt, bliver der efterlyst et sted, hvor der kan træffes beslutninger. Vi mangler et organ, der meget tydeligt kan formulere, at folkekirken er folkets kirke,” siger Poul Henning Bartholin, som dermed er helt på linje med biskop Kjeld Holm, som han vikarierer for.

Karsten Nissen supplerer:

”Den fortrolighed med folkekirken, som tidligere var til stede i Folketinget, er der ikke længere på samme måde, og derfor er det nødvendigt, at kirken selv har ansvaret for de indre anliggender med forkyndelse, tro og økonomi.”

Udmeldingen fra biskopperne kommer i kølvandet på det forslag, som Selskab for Kirkeret fremsatte i mandags.

Selskabet, som er en forsknings-instans med universitetseksperter og kirkens egne folk, foreslog, at folkekirken skal være mere selvstændig med et såkaldt kirkemøde og kirkeråd, hvilket groft oversat svarer til et folketing og en regering for kirken.

Den selvstændiggørelse støtter altså fem biskopper, mens to stiller sig mere afventende. Det er Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster og Peter Skov-Jakobsen fra København, hvoraf sidstnævnte dog tidligere har udtrykt sig positivt om en ny ordning i folkekirken.

”Den ordning, vi har nu, er ikke så gal som sit ry, så jeg maner til besindighed. Men samtidig kalder udviklingen på, at man får vendt skråen og drøftet, hvad vi kunne forestille os,” siger Steen Skovsgaard.

I modstander-lejren står biskopperne Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejer-gaard, Fyn, og Lise-Lotte Rebel, Helsingør.

”Folkekirken lever af sin brede berøringsflade med mange medlemmer, og den sikres bedst med den ordning, vi har nu. Hvis en lille gruppe skal lede kirken, bliver det en polarisering over for den brede skare, der betaler gildet. Det fremføres, at ’vi’ i kirken skal bestemme mere selv, men hvem er ’vi’?,” siger Lise-Lotte Rebel.

Fra politisk side er både Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance for en kirkeforfatning. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er imod.

LÆS OGSÅ: Stor interesse for kirkeforfatning

Biskopperne Niels Henrik Arendt fra Haderslev og Elisabeth Dons Christensen fra Ribe var ikke at træffe i går, hvorfor deres holdninger bygger på nylige udtalelser fra dem om emnet.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad