Børns mistrivsel bliver negligeret

Hun oplever hver uge, at der ikke bliver fulgt ordentligt op på børneafdelingens underretninger til kommunen og vurderer, at kommunerne i en fjerdedel af sagerne ikke følger tilstrækkeligt op på underretningerne. I torsdags blev problemet diskuteret ved det årlige faggruppemøde for sygehus-socialrådgivere fra alle børneafdelinger i Danmark. Og samtlige oplever stadig, at deres underretninger om udsatte børn falder til jorden.

”Alle er enormt frustrerede over at opleve, at den kontakt, kommunerne har til familierne, er præget af økonomi. At der ikke bliver taget ordentligt hånd om de børn. Det er et problem på landsplan,” siger Eileen Bouchet Christensen.

Første januar 2011trådte den såkaldte Barnets Reform i kraft, som blandt andet giver kommunerne nye muligheder for at gribe hurtigere ind over for mishandlede og omsorgssvigtede børn. Samtidig er den i forvejen skærpede underretningspligt for folk, der arbejder med børn, blevet yderligere skærpet. Det skete i kølvandet på en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der viste, at kun hvert tredje barn, der hospitalsregistreres med en børnemishandlingsdiagnose, bagefter modtager støtte i henhold til Serviceloven. Og at kommunen i kun 42 procent af de tilfælde, hvor man har registreret fysisk børnemishandling, følger op for at sikre sig, at forholdene i hjemmet er bedret.

Kommunen skal ved mistanke lave en børnefaglig undersøgelse, også kendt som en paragraf 50-undersøgelse, og det har de fire måneder til. Men kommunerne overskrider ofte tidsfristen og undlader i mange tilfælde helt at foretage en børnefaglig undersøgelse.

Ankestyrelsen konkluderer i en praksisundersøgelse af sager om kommunale foranstaltninger for børn i april, at der mangler en børnefaglig undersøgelse i en tredjedel af de sager, hvor der burde have været det.

Undersøgelsen, hvorfra ovenstående eksempel er hentet, er den første undersøgelse, efter at Barnets Reform trådte i kraft.

Den viser også, at firemåneders-fristen for de børnefaglige undersøgelser i 53 procent af tilfældene ikke bliver overholdt.

Og konsekvenserne kan være alvorlige. På børneafdelingen på Herlev Hospital har overlæge Bodil Moltesen flere gange oplevet, at hun genkender børn og unge, der bliver indlagt ved selvmordsforsøg, efter at hun flere år i forvejen har advaret kommunen om vedkommendes mistrivsel.

”Jeg synes, det er et kæmpe problem, at jeg møder nogen, som jeg har mødt i deres barndom, hvor jeg har skrevet underretninger til kommunen om, at her er et barn, der bliver omsorgssvigtet eller er i en anden belastet situation. Og så pludselig kan jeg så møde dem efter en overdosis Panodil. Det tyder for mig på, at der ikke er blevet gjort nok for at forbedre børnenes situation,” fortæller Bodil Moltesen.

Hun anbefaler eksempelvis tit, at et barn eller en familie skal have et psykologbehandlingstilbud, som de ikke efterfølgende får. Børnenes problemer kan være små eller store og omfatter for eksempel vold eller alkohol i hjemmet, omsorgssvigt eller mistrivsel i skolen.

Flere kommunerer i øjeblikket i gang med at gå deres procedurer for underretninger efter i sømmene. Det fortæller Jane Findahl, formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, og peger også på, at Barnets Reform i flere kommuner stadig er under implementering.

”Men overordnet kan jeg sige, at man skal reagere, når man får en underretning. Der er ingen undskyldning. Også selvom reformerne er under implementering,” siger Jane Findahl.

Hun mener ikke, at det er omsonst, at underretningspligten for fagpersoner er skærpet yderligere, selvom kommunerne ikke følger op.

”Jo flere underretninger, desto bedre. Det er den eneste måde, man kan opdage, at børn mistrives,” siger Jane Findahl.