Børneafdelingerne på hospitaler over hele landet oplever, at kommunerne ikke følger ordentligt op på underretninger om børns mistrivsel
- Colourbox.
Steffen McGhie |
28. september 2011
Børneafdelingerne på hospitaler over hele landet oplever, at kommunerne ikke følger ordentligt op på underretninger om børns mistrivsel
Sag nr. 068 i Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra april handler om en niårig dreng, der bor hos sin far, som er meget syg efter misbrug af stoffer og alkohol.
Drengen har flere gange fundet faderen bevidstløs. Der har været bekymring for drengens leveforhold i cirka syv år, og da faderen og drengen flytter til en ny kommune, tager kommunen på hjemmebesøg og afgør, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Derefter skal der gå mere end fem måneder, før undersøgelsen er afsluttet, og drengen bliver sat i aflastning.
LÆS OGSÅ: Jeg har altid haft svært ved at lytte til mig selvSagen er et brud på Servicelovens paragraf 50 og et af mange eksempler på, at kommunerne ikke handler rettidigt ved bekymring om børns mistrivsel.
Selvom der fra nytår er indført bedre rammer i Serviceloven for, at kommunerne kan gribe ind over for udsatte børn, oplever børneafdelingerne på landets hospitaler stadig, at der ikke bliver fulgt op, når de underretter kommunen om mistanke om et barns mistrivsel.
”Vi skal presse gevaldigt meget på. Jeg skal bruge rigtig meget energi og mange timer, hvis jeg skal sikre mig, at en kommune handler akut i en sag. De har ikke timer nok til at prioritere de tunge sager, så de kan gøre det godt nok,” siger Eileen Bouchet Christensen, socialrådgiver på børneafdelingen på Holbæk Sygehus.
Hun oplever hver uge, at der ikke bliver fulgt ordentligt op på børneafdelingens underretninger til kommunen og vurderer, at kommunerne i en fjerdedel af sagerne ikke følger tilstrækkeligt op på underretningerne. I torsdags blev problemet diskuteret ved det årlige faggruppemøde for sygehus-socialrådgivere fra alle børneafdelinger i Danmark. Og samtlige oplever stadig, at deres underretninger om udsatte børn falder til jorden.
”Alle er enormt frustrerede over at opleve, at den kontakt, kommunerne har til familierne, er præget af økonomi. At der ikke bliver taget ordentligt hånd om de børn. Det er et problem på landsplan,” siger Eileen Bouchet Christensen.
Første januar 2011trådte den såkaldte Barnets Reform i kraft, som blandt andet giver kommunerne nye muligheder for at gribe hurtigere ind over for mishandlede og omsorgssvigtede børn. Samtidig er den i forvejen skærpede underretningspligt for folk, der arbejder med børn, blevet yderligere skærpet. Det skete i kølvandet på en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der viste, at kun hvert tredje barn, der hospitalsregistreres med en børnemishandlingsdiagnose, bagefter modtager støtte i henhold til Serviceloven. Og at kommunen i kun 42 procent af de tilfælde, hvor man har registreret fysisk børnemishandling, følger op for at sikre sig, at forholdene i hjemmet er bedret.
Kommunen skal ved mistanke lave en børnefaglig undersøgelse, også kendt som en paragraf 50-undersøgelse, og det har de fire måneder til. Men kommunerne overskrider ofte tidsfristen og undlader i mange tilfælde helt at foretage en børnefaglig undersøgelse.
Ankestyrelsen konkluderer i en praksisundersøgelse af sager om kommunale foranstaltninger for børn i april, at der mangler en børnefaglig undersøgelse i en tredjedel af de sager, hvor der burde have været det.
Undersøgelsen, hvorfra ovenstående eksempel er hentet, er den første undersøgelse, efter at Barnets Reform trådte i kraft.
Den viser også, at firemåneders-fristen for de børnefaglige undersøgelser i 53 procent af tilfældene ikke bliver overholdt.
Og konsekvenserne kan være alvorlige. På børneafdelingen på Herlev Hospital har overlæge Bodil Moltesen flere gange oplevet, at hun genkender børn og unge, der bliver indlagt ved selvmordsforsøg, efter at hun flere år i forvejen har advaret kommunen om vedkommendes mistrivsel.
”Jeg synes, det er et kæmpe problem, at jeg møder nogen, som jeg har mødt i deres barndom, hvor jeg har skrevet underretninger til kommunen om, at her er et barn, der bliver omsorgssvigtet eller er i en anden belastet situation. Og så pludselig kan jeg så møde dem efter en overdosis Panodil. Det tyder for mig på, at der ikke er blevet gjort nok for at forbedre børnenes situation,” fortæller Bodil Moltesen.
Hun anbefaler eksempelvis tit, at et barn eller en familie skal have et psykologbehandlingstilbud, som de ikke efterfølgende får. Børnenes problemer kan være små eller store og omfatter for eksempel vold eller alkohol i hjemmet, omsorgssvigt eller mistrivsel i skolen.
Flere kommunerer i øjeblikket i gang med at gå deres procedurer for underretninger efter i sømmene. Det fortæller Jane Findahl, formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, og peger også på, at Barnets Reform i flere kommuner stadig er under implementering.
”Men overordnet kan jeg sige, at man skal reagere, når man får en underretning. Der er ingen undskyldning. Også selvom reformerne er under implementering,” siger Jane Findahl.
Hun mener ikke, at det er omsonst, at underretningspligten for fagpersoner er skærpet yderligere, selvom kommunerne ikke følger op.
”Jo flere underretninger, desto bedre. Det er den eneste måde, man kan opdage, at børn mistrives,” siger Jane Findahl.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad