B.K. skrev: Folkekirken vil som folkekirke forsvinde, naar folketinget giver magten til et kirkeraad.
Det er heller ikke en kirkes vigtigste mål at forblive hverken en folkekirke eller en statskirke, men at være Kirke.
Forkyndelsesfriheden bliver ikke större ved saadan en magt-overdragelse.
Forkyndelsesfriheden i den evangelisk-lutherske kirke er ikke givet ved lov (primært) men ved konfession. Den forsvinder ikke ved at løsrive kirken fra lovgivningen (og lovgivningen vil under alle omstændigheder være på plads), der bliver formentlig blot færre ad hoc beslutninger fra kirkeminister og folketing.
Magten vil blive brugt til politisk fragmentering af kirkens budskab. Den politisk orienterede forkyndelse vil skabe modstand blandt medlemmerne, som vil reagere med udmeldelser i stor stil.
Nu er det ud fra dit indlæg vanskeligt at afgøre, hvad du egentlig mener med ordet politisk. Efterhånden omfatter ordet politik jo nærmest alt i dagligdagen også.
Så vidt jeg ved findes der ikke ret meget decideret politisk prædiken sted, men prædikener kommer jo ind overalt i det menneskelige liv og kan ikke undgå berøring med det politiske - og da slet ikke når staten er med i alt efterhånden. Selv en udtalelese om at adskille religion og politik er jo både en religiøs udtalelse men så sandelig også en politisk udtalelse. Hvis en præst siger det, blander han sig i politik, og hvis en politiker siger det, så blander han sig i religion.
Efter nogle aar vil kirken blive reduceret til en sekt, som end ikke kan samle medlemmer nok til at komme over späregränsen. Kristeligt folkeparti og sekten vil have sammenfaldende medlemsskare.
Tja, tilliden til Vorherre er ikke ret stor, hva'? Nu har Kirken overlevet forfølgelser og flirten med verdslig magt og sekularisering ad flere omgange, mon ikke også den overlever at blive skilt fra staten, måske ikke som en folkekirke for 80%, men så en kirke for dets medlemmer.
Hvilken spærregrænse?
Kristeligt Folkeparti eller Kristendemokraterne har da aldrig nogensinde talt for folkekirken - ja, en stor del af deres medlemmer er end ikke "folkekirkekristne", men befinder sig i frimenigheder og frikirker.