Robert Dam er i 1984 en ung, håbefuld musiker i København. Her løber han en dag ind i Scientology og er derefter solgt til bevægelsen. ”Solgt” også i bogstavelig forstand. Det koster nemlig kroner at være med. Mange kroner. Historierne om gældsramte Scientology-kursister er ikke overdrevne. Hubbards hensigter syntes ofte ikke at stikke meget dybere end til at skaffe sig selv og sine egne størst mulig indtægt.

Scientology var i udgangspunktet ikke en religion, snarere en terapiform med et temmelig særegent idégrundlag. Som årene gik, blev selve idégrundlaget tilføjet flere og flere aspekter, så det til sidst udgjorde en komplet tilværelsesforståelse med umiskendelig religiøs farve. Dertil kom, at bevægelsen så sig nødsaget til at blive registreret som religion med de friheder, det giver, for at undgå myndighedernes konstante søgen efter misligheder.

At Scientology har kunnet tiltrække så mange normalt tænkende mennesker, deriblandt forfattere samt flere kendte, prominente som skuespillerne Tom Cruise og John Travolta og jazzmusikeren Chick Corea, har uden tvivl noget at gøre med, at terapien på et vist plan har haft en effekt, samtidig med at medlemmerne blev fanget ind i et uafvendeligt bedrag, som medførte mange selvpålagte fortrængninger, når skuffelser og tvivl meldte sig undervejs. Mod slutningen konstaterer forfatteren, at hans ”engagement i Scientology har været en fiasko. Alligevel fortryder jeg i dag intet”. At han ikke fortryder, skyldes, at tiden i bevægelsen har gjort ham stærkere og beriget ham med et godt fællesskab. Alligevel undrer man sig som læser over sidste del af sætningen: fortryder intet. Et menneske står vel aldrig kun til regnskab for sig selv. Hvor mange andre blev ved Robert Dams mellemkomst ledt ind i den bevægelse, som bogen er et langt opgør med?

Fortrydelse eller ej, bogen er en fremragende indføring i Scientologys uhyggelige parallelverden med den personlige histories stærke understregning.

kultur@k.dk

Henrik Højlund er sognepræst.