Ifølge Robert Hinnerskov skal ”offentlig tilgængelighed” traditionelt forstås sådan, at regnskabet enten ligger på hjemmesiden eller bliver sendt med posten, hvis man beder om det.

”Men jeg opfatter det efterhånden som normalt, at det er tilgængeligt på hjemmesiden. Udfordringen ligger derfor på vores bord,” understreger han.

ISOBRO gør klogt i at skærpe sine retningslinjer, mener revisor, ph.d. og lektor ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jens Kristian Elkjær-Larsen. Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, advarer han og andre juraeksperter mod at sætte sin troværdighed over styr ved at putte regnskaberne.

”Det er ikke nok at sige, at man kan ringe til organisationerne og bede om dem. Som moderne virksomhed i 2011 fremlægger man sine tal. Regnskaberne er der jo, så det er kun et spørgsmål, om man vil være halvåben eller helt åben omkring dem. Og de har værktøjerne, såsom deres hjemmesider, til at få dem ud,” siger han.

Eksempelvis oplyser Folkekirkens Mision, Kirkernes Integrations Tjeneste, KLF, Kirke og Medier og den kristne børne- og ungdomsbevægelse KFUM og KFUK ingen tal for økonomien på deres hjemmesider.

Jurist og formand for Selskab for Kirkeret Peter Christensen betoner, at adskillige ISOBRO-medlemmer lever af offentlige penge og private bidrag:

”Når pengene kommer dels fra offentlige midler og dels fra indsamlinger, hvilket vil sige fra os alle sammen, så er det afgørende at have en åben økonomi. Som organisation bør man i hvert fald lægge nogle hovedtal ud på sin hjemmeside.”

Desuden er ISOBRO grundlagt blandt andet for at sikre, at organisationerne er så økonomisk ansvarlige som muligt, påpeger kirkekonsulent og ph.d. Mogens S. Mogensen.

”Man skal appellere stærkt til alle medlemmerne om at offentliggøre deres regnskaber på hjemmesiderne. Virkeligheden i dag er, at det sted, man søger efter information, er på nettet. For at ingen skal være i tvivl om, hvordan pengene er blevet brugt i en organisation, kan det kun være i ISOBRO-medlemmernes egen interesse, at det sker,” siger han.