Vores menneskesyn fører i kristendemokratisk tænkning blandt andet til den opfattelse, at der er naturlige, etiske værdier i verden – herunder, at det enkelte menneske er enestående og uerstatteligt. Desuden fører det vores menneskesyn til personalismen, som indebærer, at mennesket er en person, som kan og bør indgå i forpligtende relationer til andre mennesker.

NATURRETTENS ETISKE værdisæt understreger, at mennesket har visse naturlige rettigheder, fordi det ganske enkelt er et menneske. Disse universelle, uforanderlige og umistelige rettigheder er udgangspunktet for menneskerettighedserklæringer. Personalismen understreger, at mennesket er en person, der udvikler sig, bliver sig selv som menneske og realiserer sig selv i fællesskab med andre – kort sagt kan mennesket ikke leve uden fællesskab.

På den måde repræsenterer det kristendemokratiske menneskesyn et alternativ til både liberalismens individualisme og socialismens kollektivisme. Personalismen betoner stærkt den personlige frihed, der hører uløseligt sammen med ansvar.

Mennesker slutter sig sammen i fællesskaber for at løse forskellige opgaver, hvor det primære fællesskab familien er helt centralt sammen med civil-samfundet. Samfundet udgøres først og fremmest af disse fællesskaber, mens staten kommer til og samordner funktionerne mellem de forskellige fællesskaber. Samfundet opbygges altså nedenfra.

Dette ideologiske grundlag forpligter Kristendemokraterne til at have en stærk etisk profil i en tid, hvor sortering og graduering af menneskets værdi bliver mere og mere påtrængende ved fosterdiagnostik, hvilket er en udfordring imod et civiliseret samfund, som bygger på et menneskesyn om, at alle er skabt lige.

Netop menneskesynet skal være omdrejningspunktet for Kristendemokraternes ideologiske ståsted. Hvad er det for et menneskesyn, det offentlige møder borgeren med? Når det offentlige respektløst sender borgere i meningsløs aktivering for at styrke kommunekassens økonomi, så er der brug for et kristendemokratisk parti, der står fast på sit menneskesyn.

Når man kalkulerer på økonomisk fortjeneste ved at misrøgte handicappede medborgere, så er der brug for et kristendemokratisk parti, der står fast på sit menneskesyn. Og når man lukker væresteder og sender hjemløse, sindslidende og misbrugere på gaden og væk fra det fællesskab, som kan give håb midt i det meningsløse, så er der brug for et kristendemokratisk parti, der står fast på sit menneskesyn.

Kristendemokraterne skal bidrage til positiv social arv, så flere borgere bliver en del af det store fællesskab. Ved at skabe tryghed i det små skal vi skabe tryghed i det store. Det betyder, at vi skal styrke familien og de nære relationer.

En reklame havde for nogle år siden ordlyden ”Du bliver, hvad du spiser”. På samme måde bliver mennesket det, som det erfarer via kontakten med andre mennesker.

Vi gik til valg på at styrke familiernes livsbetingelser i en tid, hvor den økonomiske vækst vejer tungere end den åndelige vækst. Vi gik til valg på at gennemføre en massiv social indsats rettet mod de tusindvis af borgere med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og stress. Vi gik til valg på, at det ikke kun handler om, at vi skal have mere, men at vi først og fremmest skal have det bedre. Denne dagsorden druknede desværre i den økonomiske dagsorden og i diskussionen om rød eller blå. Men det bliver målsætningen ikke forkert af.

Samtidig bør Kristendemokraterne sætte fokus på det frivillige Danmark og fortsætte dialogen med partiets naturlige bagland, de mange frivillige organisationer og foreninger, som vi deler værdigrundlag med. Via fortsat dialog med de kirkelige diakonale organisationer vil vi fortsat søge de konkrete løsninger, der kan berige hverdagen for de socialt udsatte, som nyder godt at det samfundssind, som præger mange af borgernes hverdag.

VI SKAL SØGE nye konkrete løsninger på arbejdsmarkedet, så der sikres et mere fleksibelt arbejdsmarked med fokus på, at mennesker er forskellige og befinder sig i forskellige livssituationer. Vi skal fremdeles kæmpe for bedre vilkår for de frie skoler, så vi sikrer, at familierne får mulighed for at træffe værdimæssige valg, at efterskolernes sociale kapacitet bliver udnyttet bedst muligt, og at forholdene for de private pasningstilbud forbedres.

I den kommende valgperiode vil vi sikkert opleve, at vores folkekirke bliver udfordret med et vielsesritual for homoseksuelle, som vil skabe alvorlige dønninger for den fælles folkekirke i Danmark. Vi vil måske opleve, at fadervor og kristendomsundervisning bliver forbudt i vores fælles folkeskole. I den forbindelse er der brug for et kristendemokratisk parti, der står fast på sit menneskesyn. Et parti, der står fast på, at bevarelsen af vores kristne kulturarv betyder noget for det menneskesyn, som skal være gældende i vores samfund.

Dette er blot nogle tanker og visioner for, hvilken grund Kristendemokraterne skal stå på de kommende år. Partiet har nu nedsat en visionsgruppe, som skal bidrage med nye visioner og selvransagelse efter det sløje valgresultat. Jeg håber, at det bliver et frugtbart arbejde, som kan bidrage til at bringe Kristendemokraterne i Danmark videre.

Lad mig afslutningsvis minde om, at vores søsterparti i Sverige stod i en lignende situation sidst i 1980’erne, hvor Alf Svensson, som jeg, kæmpede en kort periode som ensomt parlamentsmedlem i Rigsdagen. Vores søsterparti røg ud derefter, men vendte tilbage ved det næstfølgende valg i 1991 med 26 mandater og gik direkte i regering.

Nu kan mindre gøre det for kristendemokraterne i Danmark. Tak til de knap 30.000 borgere, der troede på os ved folketingsvalget. Støtten fra jer giver Kristendemokraterne mulighed for at arbejde videre. Der er en tredje vej i dansk politik styret af et menneskesyn, som bygger på menneskets uendelige værdi.

Per Ørum Jørgensen er forhenværende medlem af Folketinget for Kristendemokraterne