Mette Skov Hansen |
28. september 2011
Læs her om processen fra at være asylansøger til flygtning i Danmark, samt hvad der sker med asylansøgere, der får afslag
Det tager gennemsnitligt Udlændingeservice fire måneder at behandle en asylsag. Mens nogle tager ganske få uger, kan andre tage mange måneder, endda år. Først når sagen er behandlet, og der er meddelt asyl, betragtes personen som flygtning.
I asylproceduren undersøges asylansøgerens historie for at afklare om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland. Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare hans eller hendes historie.
Oplysningerne sammenholdes med det, man ved om situationen i hjemlandet samt asylansøgerens troværdighed. Dernæst tager Udlændingeservice stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land.
Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingeservice, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej.
I en del tilfælde finder Udlændingeservice, at ansøgningen er ”åbenbart grundløs,” hvilket vil sige, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark.
Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp.
Hvis organisationen er enig i afgørelsen bliver afslaget på asyl automatisk sendt videre til Flygtningenævnet, som kan vælge at tage sagen op igen. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, som består af en formand, der er dommer, og to nævnsmedlemmer indstillet af Integrationsministeriet og Advokatrådet. Afgørelsen her er endelig.
Efter et afslag i Flygtningenævnet skal asylansøgeren straks forlade landet. Det er Rigspolitiet, der står for at sende de afviste tilbage – skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet.
Udrejsen kan dog trække ud, hvis forholdene i hjemlandet er for usikre, eller hvis den afviste nægter at samarbejde med politiet. Hjemlandet kan også nægte at få den afviste tilbage.
For at få asylansøgere til at samarbejde kan de frihedsberøves, hvorefter de bliver fængslet i Sandholmlejren.
I enkelte tilfælde kan Integrationsministeriet give opholdstilladelse af menneskelige hensyn – blandt andet humanitær opholdstilladelse – til personer, der har fået afslag på asyl.
Krigsforbrydere og andre, der risikerer henrettelse i hjemlandet sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold, hvilket betyder, at de ikke kan få arbejdstilladelse.
Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol. En flygtning, der mister sin opholdstilladelse, kan også leve i Danmark på tålt ophold i Danmark, hvis det er for usikkert at sende personen tilbage til hjemlandet.
Læs mere om proceduren
her
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad