Præsten Yousef Nadarkhabni sidder fængslet i Iran. Hans forbrydelse er, at han er kristen. To gange har han afvist at trække sin bekendelse til kristendommen tilbage, og ifølge iransk lov venter der ham en dødsdom, hvis han gør det samme tredje gang, han bliver spurgt.

LÆS OGSÅ: Iransk præst dødsdømt for at forlade Islam

Det er på den baggrund, at landets præsident, Ahmadinejad, besteg FN’s talerstol i torsdags. I øjeblikket slår despoten sine egne rekorder i mishandling af anderledestænkende, lyder det fra Paul Marshall, en af verdens førende forskere i religionsfrihed. Og det er ikke kun kristne, der rammes. Tilhængere af den mindre Bahai-tro lider endnu mere, ligesom både politiske og seksuelle minoriteter forfølges.

Desværre er det ikke kun i Iran, den er gal. I dagens Kristeligt Dagblad kan man også læse historien om de kristne kvinder, der kidnappes og tvangskonverteres i Pakistan, og generelt rummer Mellemøstens muslimske lande mere had til de vantro end det, der kan begrænses til ekstremister som Taleban.

Man må sætte sin lid til, at det arabiske forår ikke bare bliver et oprør imod diktatorer, men også en kamp for religionsfrihed. Uden den frihed er der langt til at tale om menneskerettigheder i Mellemøsten. Men der har været påfaldende lille interesse for religionsfriheden blandt de demokratiske oprørere, og i Libyen har det danskstøttede overgangsråd reflekteret sig frem til, at religionsfrihed er et rent teoretisk problem, fordi alle libyere alligevel er muslimer.