Palle Schantz Lauridsen |
29. september 2011
Lone Scherfigs ”Samme dag næste år” er ligesom ”An Education” en britisk film med basis i et britisk forlæg. Denne gang har forfatteren David Nicholls skrevet manuskriptet med baggrund i sin egen bog om Emma og Dexter, der møder hinanden, netop som de er blevet færdige på universitetet.
Det er den 15. juli 1988, og fortællingen følger det forhold, der udvikler sig mellem dem ved at fokusere på, hvordan det står til med dem den 15. juli i årene, der følger.
Spørgsmålet er hele tiden, hvorfor de dog ikke kan indse, at de er som skabt for hinanden. Hvorfor viger den skarptungede og generte Emma hele tiden tilbage fra at erkende sine egentlige følelser for den sympatiske, men også overfladiske Dexter? Og hvorfor flakker Dexter verden og dens kvinder rundt, når nu Emma er og bliver kvinden i hans liv?
Med ”Samme dag næste år” viser Lone Scherfig igen, at hun mestrer skildringen af de små og store dramaer, menneskers liv består af. Det har hun vist i mange af sine film, især i de mest kendte: dogmefilmen ”Italiensk for begyndere” og hendes internationale gennembrud, den flerfoldigt Oscar-nominerede ”An Education”.
LÆS OGSÅ: Engelsk Chr. IV-drama får dansk instruktør
Filmen er til overflod et elegant fortalt, velinstrueret og fornemt spillet kærlighedsmelodrama. Vi følger de to i omkring 20 år, hvor de udvikler sig sammen og hver for sig. Dexter bliver tidligt rig og berømt uden af den grund at finde sig selv. Emma er en noget langsommere starter.
Hun er både sød, sjov og klog, men har ikke den selvtillid, der kommer af at være født med en sølvske i munden, sådan som Dexter er det.
Nogle af deres møder gennem årene arrangerer de selv, andre er tilfældige; nogle møder afhandles ganske kort, mens andre og mere centrale har afgørende betydning og derfor fylder mere i denne sørgmuntre film om venskab og kærlighed over to årtier.
Samme dag næste år. England 2011. Instruktion: Lone Scherfig. 107 minutter. Premiere i 31 biografer.