Nogle har brug for en ekstra hånd i ryggen

LÆS OGSÅ: EU truer mange danske klubber på livet

”De fleste af os har vænnet os til, at social ansvarlighed er noget, man betaler sig fra. Det er de 100 kroner, man giver til de nødlidende. Det er meget nemmere at gøre end at bringe sig selv i spil sammen med mennesker, det kan være svært at rumme. Men hos os har ledelsen besluttet, at dem vil vi rumme, og selvom det kan være svært, er det også meget givende at se andre blomstre,” siger Birgitte Rosenbæk.

Når hun taler om sin arbejdsplads, bruger hun ordet stolthed. Det er der så mange af hendes kolleger, der har gjort, at den lille vestjyske virksomhed sidste år blev kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads og den arbejdsplads i Europa, hvor medarbejderne føler mest stolthed over at være ansat.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en omdømme-kapital, som gavner virksomhedens økonomi. Men hvis man vil slå sig op på at gøre noget godt, skal man også virkelig gøre det. For os er det en naturlig ting at tage aktiv del i samfundet og dermed også være med at tage ansvar for, at den pyskisk syge, narkomanen, den kriminelle eller den unge, der aldrig fik en uddannelse, kommer ud af klubværelset og hen på en arbejdsplads,” siger direktør Peter Nørgaard.

Sammen med en række andre virksomheder har han taget initiativet ”Code of Care”, som går ud på, at virksomhederne byder sig til med en hjælpende hånd til det offentlige for at få løst store samfundsopgaver.

”Der har været talt så meget i valgkampen om 12 minutter og efterløn. Men der tales mindre om, at der er en stor restgruppe, vi skal have ind på arbejdsmarkedet. For eksempel koster mennesker med psykiske lidelser det offentlige 55 milliarder kroner om året, selvom mange af dem gerne vil arbejde. Vi vil gerne give vores bidrag til at få flere ind fra reservebænken,” siger Peter Nørgaard.

I morgen er det Frivillig Fredag, og hele Foreningsdanmark samt eksperter og beslutningstagere på alle niveauer skal markere, at 2011 er Europæisk frivillighedsår, og at socialminister Bendeikte Kiær (K) i den anledning har udpeget den sidste fredag i september til hvert år fremover at være national frivillighedsdag.

Men det mest nyskabende ved dagen er måske, at vi allesammen skal til at vænne os til, at frivilligt arbejde ikke kun er at være besøgsven i fritiden, at træne miniputterne i fodbold eller at stå i en genbrugsbutik lørdag formiddag.

Frivilligt arbejde kan vi også udføre, samtidig med at vi udfører vores almindelige, lønnede arbejde. I hvert fald hvis vores arbejdsgiver er med på tanken og derfor – ligesom Creativ Company – har stillet de ansatte opgaven som en del af dagligdagen.

Ole Hessel er projektchef i High Five, et projekt, som blev sat i søen for fem år siden af Beskæftigelsesministeriet med det formål at få kriminelle ud på arbejdsmarkedet, og som indgår i tilbuddet om at skaffe virksomheder praktikanter for en dag på Frivillig Fredag. I løbet af det seneste år har High Five skaffet 700 danskere med plettet straffeattest et fast arbejde:

”Vores erfaring er, at virksomhederne med lidt hjælp fra vores side kan fungere som redningsplanke for unge kriminelle. Og til gengæld får de en medarbejder, der er usædvanlig loyal over for virksomheden. De vil gå gennem ild og vand for den virksomhed, der har givet dem en chance, og det smitter af på loyaliteten og engagementet på hele arbejdspladsen.”


Ifølge flere eksperter har den nye form for frivilligt arbejde i arbejdstiden – corporate volunteering – endnu begrænset omfang, men både samfundet og virksomhederne har meget at vinde.

”Jeg oplever, at der er en stigende vilje fra virksomhederne til at påtage sig konkret ansvar, for eksempel ved at sluse flere lærlinge ind, som har været på kant med loven,” siger Steen Hildebrandt, professor i ledelse ved Aarhus Universitet.

Torben Fridberg, seniorforsker i frivillighed og velfærdsstat ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, vurderer også, at danske virksomheder viser vilje til at tage del i det omliggende samfunds problemer, samtidig med at det gavner deres eget renommé.

”Jeg er sikker på, det vækker stor glæde i både kommunerne og de frivillige foreninger, at flere virksomheder for eksempel gør en indsats for unge kriminelle. Men det er ikke noget, virksomhederne kun gør for deres blå øjnes skyld, og det vil næppe få et omfang, der udkonkurrerer den mere traditionelle frivillige sektor,” siger han.

Men rent faktisk fylder frivilligt arbejde også en stor del af danskernes fritidsliv. 35 procent eller lidt mere end hver tredje af alle voksne danskere er engageret i frivilligt arbejde, og flere undersøgelser peger på, at engagementet er jævnt stigende, påpeger Torben Fridberg:

”Der bliver talt så meget om, at vi lever i et stadig mere individualiseret samfund, men rent faktisk viser det sig modsat, at langt de fleste mennesker grundlæggende er indstillet på at gøre nytte i forhold til andre.”

mikkelsen@k.dk