Allan Sørensen |
29. september 2011
Hun blev smidt ud af gymnasiet og fik som skarp journalist tilnavnet ”den venstreorienterede”. I sidste uge blev Shelly Yachimovich valgt som den første kvindelige formand for Arbejderpartiet siden Golda Meir
Det seneste årti har Israels arbejderparti betalt prisen for at balancere sit formandsskab mellem den tidligere generalstabschef Ehud Barak, der bor på sikker afstand fra sine vælgere i vild luksus, og Amir Peretz, der repræsenterer de undertrykte sefardiske jøder og den lige så hårdt ramte middelklasse. De to tidligere formænd har efterladt Arbejderpartiet i dyb krise, hvilket fik et flertal af partiets 60.000 vælgere til at stemme på 51-årige Shelly Yachimovich ved sidste uges formandsvalg.
LÆS OGSÅ: Abbas og Netanyahu starter forfraSom datter af holocaustoverlevere og med ganske almindelig bopæl i Tel Aviv, to børn og en baggrund som journalist, forfatter og systemkritiker er Shelly Yachimovich blevet Arbejderpartiets nye håb. Hun er partiets første kvindelige formand siden Golda Meir, der besad posten mellem 1969-1974. De seneste meningsmålinger anslår, at Arbejderpartiet under Shelly Yachimovich kan vinde op til 22 mandater, hvilket næsten er tre gange så mange som de nuværende otte. Til trods for, at mange israelere, inklusive den meget læste klummeskribent Ari Shavit, betegner hende som ”irriterende”.
”Shelly er en irriterende kvinde. Hun irriterer svinekapitalismens oligarker og de radikale fra det postzionistiske venstre. Hun irriterer ledelsen i Kadima-partiet og den falmende ledelse i Arbejderpartiet. Hun irriterer de holdningsløse med sine mange holdninger, og dem uden rygrad med sine principper. Og hun irriterer, fordi hun ikke er flink,” skriver Ari Shavit.
Men, konkluderer Ari Shavit, Shelly Yachimovich er den rette kvinde for Israel.
”Hun er det eneste håb for nutidig israelsk politik,” siger han.
I gymnasietiden blev hun smidt ud af skolen for at hænge protestplakater op på skolens område. Som journalist blev hun kendt for at tale de israelske kvinders sag, og hun kæmpede for at afsløre de riges udnyttelse af almene arbejdere. I løbet af de seneste fem år som Knesset-medlem for Arbejderpartiet har hun været med til at forlænge de israelske kvinders barselsorlov og vedtage en lov, der tilgodeser israelske firmaer frem for udenlandske firmaer i regeringsstøttede projekter.
I løbet af de seneste måneder har Shelly Yachimovich gjort sig bemærket ved at støtte de demonstranter, der forlanger social retfærdighed. Og under partivalgkampen kom Shelly Yachimovichs fortid som vellidt journalist hende til gode, da næsten samtlige israelske medier gav hende status som den foretrukne kandidat. Men måske mest, fordi Shelly i årevis havde talt på demonstranternes vegne og ikke, som andre politikere, pludselig hoppede på demonstranternes vogn for at score politiske point.
Som politiker er hun kendt for at være pragmatisk anlagt med gode venner på begge sider af den politiske midte. Hun afskyr klicheer og er for det meste meget præcis i sine udtalelser. Men når det kommer til forholdet til palæstinenserne, som er en af Arbejderpartiets store mærkesager, er Shelly Yachimovich knap så rutineret, som når det gælder israelsk økonomi og social retfærdighed. For en måned siden udtalte hun til israelsk radio og til stor overraskelse for mange på den israelske venstrefløj, at hun ikke mener, at de jødiske bosættelser er en ”forbrydelse”, og hun afholder sig også fra at gå i detaljer om, hvad hun mener, en fremtidig fredsaftale med palæstinenserne bør indeholde.
Foreløbig er Shelly Yachimovich også mere fokuseret på at redde resterne af det slagne arbejderparti, så det måske igen blive et af Israels største partier.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad