Barroso: EU er i sin værste krise nogensinde

LÆS OGSÅ: Grækere mangler lys for enden af tunnellen

Et år efter balancerer Grækenland på kanten af fallit og truer med at hive flere andre lande med. Der tales åbent om et muligt sammenbrud i eurozonen. Samtidig bliver tonen EU-landene imellem bliver stadig hårdere og mere uforsonlig. Derfor var det også en noget mere pessimistisk formand for EU-Kommmissionen, der i går igen stillede sig op foran Europa-Parlamentet.

“Vi er i dag konfronteret med den største udfordring, som den Europæiske Union har stået over for gennem hele sin historie,” sagde Barroso og nævnte det store pres på euroen, balladen omkring Schengen-samarbejdet og større nationalisme og populisme som faktorer, der hver især truer sammenhængskraften i det europæiske samarbejde.

“Det drejer sig om en finansiel, økonomisk og social krise. Men også om en tillidskrise. Både over for vores politiske ledere, over for Europa og over for mulighederne for at finde løsninger,” sagde han og understregede, at håndteringen af krisen er en “ilddåb for en hel generation”.

Talen faldt på et tidspunkt, hvor opmærksomheden fra hele verden samler sig om det europæiske svar på de problemer, der hober sig op i eurozonen. Her leverede kommissionsformanden en række forsikringer og tilkendegav klart, at Grækenland forbliver et medlem af en fælles mønt. Og at den eurokrisefond, som skal understøtte lande i uføre, bliver på et så astronomisk beløb, at den kan klare presset.

Samtidig annoncerede han en kontroversiel skat på finansielle transaktioner, der ifølge Barroso vil kunne indbringe over 400 milliarder kroner årligt fra bankerne til de offentlige kasser.

“Nu er det på tide, at den finansielle sektor giver noget tilbage,” sagde han og pointerede, at det bare er en lille pant i forhold til de 35.000 milliarder kroner, som bankerne har fået i støtte og garantier af medlemslandene siden krisens start.

Men ifølge senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre opremsede kommissionsformanden en række udfordringer uden at give svar på, hvordan EU skal blive enige om at løse dem. Han talte for mere økonomisk koordination, men forklarede ikke, hvordan man skal nå frem til den. Ligesom det heller ikke står klart, hvordan unionen skal klare balancen mellem at spare sig ud af krisen og samtidig få gang i væksten.

“Mange af de mere fundamentale spørgsmål blev ikke besvaret,” siger Janis Emmanouilidis, der også kritiserer Barroso for ikke at være konkret, når det gælder, hvad der skal gøres for beskæftigelsen eller for de udsatte i Europa.

“Den svageste del af talen var på spørgsmålet om vækst og om solidaritet, hvor han i princippet bare kom med en lang ønskeliste. I stedet valgte han at koncentrere sig om krisen,” siger han.