Massivt svigt af grønlandske børn i Danmark

Patricia på 17 år var et af de børn, som projektlederne fra Foreningen Grønlandske Børn flere gange bad kommunen om at hjælpe.

Hun er vokset op med vold og alkohol i hjemmet og ofte var det Patricia, der passede lillebror Martin, som ellers var for vild til, at børnehaven kunne klare ham.

Hun fortæller til P1 Dokumentar, hvordan hun i sine første år i Danmark sad så meget alene foran tv'et derhjemme, at hun lærte engelsk længe før hun lærte at tale dansk.

- Jeg gad bare ikke mere og tænkte kun på at komme hjem og se nye serier på tv. Så jeg blev bare hjemme. Min mor vidste ikke noget.

Kom skolen ikke og spurgte efter dig?

- Jo, det gjorde de vist. Men jeg synes der var kedeligt i skolen. Livet på tv var mere spændende.

Både Patricias og hendes storebror kom på efterskole, efter underretningerne fra den grønlandske forening, mens den yngste bror boede på en døgninstitution i en periode. En beslutning, der ikke var nem for børnenes mor, Lise.

Men hun kan godt se, at hendes børn trængte til en hjælp, hun selv havde svært ved at give dem. Og selv har hun været glad for en hjælpende hånd fra hendes kontaktperson, Leise Aarup, fra den Foreningen Grønlandske Børn.

- Jeg vil ikke sige, at det har været som en mand … men en anden hånd, som går ind og hjælper mig. For her i Danmark er der mange steder, hvor man ikke kender systemet. Også med efterskolen. Jeg havde jo ikke råd med min indtægt, men Leise skrev til sagsbehandleren og skolen, om det ikke var en god løsning, og så skete der noget, fortæller Lise i P1 Dokumentar.

Lisbeth Jensen er en af de socialrådgivere, der har hjulpet nogle af de grønlandske børn videre:

- Jeg har arbejdet med mange børn og familier i over 40 år fra mange forskellige lande, så jeg troede ikke, at jeg kunne møde noget nyt. Men det kunne jeg. Jeg blev dybt chokeret over at møde børn, som var så ensomme, som jeg aldrig tidligere har oplevet, fortæller Lisbeth Jensen til P1 Dokumentar.

Kun hvert fjerde grønlandske barn i projektet mødte op i skole hver dag, og kun 5 procent mødte - ifølge deres lærere - forberedte op, når de kom. Mange af de grønlandske børn legede stort set aldrig med nogen efter skoletid.Det fremgår af en evauleringsrapport, som eksterne konsulenter fra Epinion har udarbejdet som afslutning på projektet.

Epinions undersøgelse blandt de grønlandske børns lærere viste blandt andet, at:

• hvert 2. barn leger sjældent eller aldrig med nogen efter skoletid
• hvert 3. barn fungerer dårligt fagligt.
• hvert 4. barn kommer ikke i skole hver dag og laver sjældent eller aldrig lektier
• hvert 5. barn har sociale og personlige problemer

Foreningen Grønlandske Børn var godt klar over, at de ikke havde fat i de stærkeste grønlandske familier, da de fandt deltagere til projektet for de enlige mødre og deres børn.

Men ingen af projektlederne havde forventet at finde så massive problemer, at det ville blive en sag for kommunen. Og da slet ikke at det skulle ende med 89 underretninger på børn, der for hovedpartens vedkommende aldrig havde mødt en socialrådgiver.

- Det kræver rigtig mange overvejelser. Men det er vigtig at sige, at hvis vi laver underretninger, så er det, når vi oplever at et barns udvikling har været truet. Og det har skyldes længere tids psykisk sygdom, misbrug og vold. Og mange af de familier har levet massivt ensomme og vi er gået i dialog med forældrene om, hvad det betyder at lave en underretning og det betyder ikke at forældrene ikke synes at det er svært, det er det, men det betyder at de ofte føler, at de bliver hjulpet og ikke står alene, fortæller vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Sissel Lea Nielsen, til P1 Dokumentar.

Eksperter vurderer, at omkring 1000 af de grønlandske børn, der bor her i landet har svære sociale problemer.

Find hele rapporten og læs mere om de danske myndigheders svigt af de grønlandske børn på www.dr.dk/p1dokumentar.