Det er da en noget sær holdning, Marie Krarup lægger for dagen. I den pågældende sag om en dansk soldats kendskab til tortur i Afghanistan, har vedkommende SELV henvist til sine samtaler med psykologen. At denne så alligevel skulle have tavshedspligt vil i så fald IKKE være af hensyn til patienten. Nej, her er det hensyn til manipulation af befolkningens holdninger til fordel for krigen i Afghanistan.
Det havde været mere etisk forsvarligt, hvis Krarup havde ønsket at få gennemgået forsvarets auditørers "undersøgelse" der helt afviste soldatens udsagn, mens Kammeradvokaten efterfølgende afviste auditørernes "undersøgelse".
Det gode ved et demokrati kunne være, hvis der var åbenhed, sådan at fejl ville blive udstillet og kunne rettes. Når man kortslutter dette aktivt, så er man ikke demokratisk endsige humanistisk, men i bedste fald vel temmelig tåbelig.








































