De tomme kirker kan blive samlingspunkter

Den svenske dr.theol. Gunnar Granberg foreslår at redde de lukningstruede kirker ved at sælge sognehusene

I Frankrig er kirker blevet solgt til private virksomheder. I England er tomme kirker blevet lavet om til restauranter. Og i Danmark står der også mange kirker med meget få kirkegængere.

I Sverige er der 3500 kirker, og næsten halvdelen af dem havde færre end 50 kirkelige handlinger om året, målte Svenska Kyrkan i 2010. I en tredjedel af kirkerne var der aktivitet færre end 20 gange om året.

LÆS OGSÅ: Folkekirken skal lære at tage afsked med kirker

Både i Danmark og Sverige er der en folkelig modvilje mod at rive kirkerne ned eller sælge dem. Det bunder i, at kirkerne vejer tungt i vores historiske kulturforståelse, siger dr.theol. i kirkehistorie Gunnar Granberg. Han er aktuel med bogen ”Store kirker og små menigheder”, som netop tager fat på lukningsspørgsmålet.

Bogen er resultatet af et toårigt projekt i Svenska Kyrkan, hvor arkitekter, teologer og kulturhistorikere har samarbejdet om forslag til, hvordan tomme kirker kan undgå at ende som noget andet end kirker. Konklusionen er, at kirkerne er vigtige at bevare, og at det er muligt at forbedre økonomien ved at sælge ud af sognets bygninger.

”Vi er nået til et punkt, hvor vi må erkende, at nogle kirker bliver brugt så sjældent, at de i teorien lige så godt kunne rives ned. Men hvorfor ikke samle sognets kirkelige aktiviteter i kirken og sælge sognehuset? Forelæsninger, ungdomsforening, læseklub, administration, bedemøder, børneklub, høstfest og konfirmandundervisning kan sagtens fungere i kirken,” siger han.

Rent praktisk har projektet undersøgt mulighederne for at dele kirkerummet op, så en del af kirken bliver afskærmet med vægge, gardiner eller glas og kan bruges til andre formål end selve gudstjenesten. Tanken er at gøre kirkerummet mere intimt for søndagens gudstjeneste og samtidig skabe liv gennem andre aktiviteter.

Gunnar Granberg understreger, at idéen udelukkende er tænkt som en løsning for kirker med meget store kirkerum, der oftest har de største udgifter. Han uddyber også, at projektets mål ikke er at redde økonomien i landets trossamfund.

”Det er vigtigt at ændre kirkens udtryk nænsomt, og der er selvfølgelig nogle umiddelbare udgifter til ombygning. Til gengæld styrker man økonomien ved at sælge sognets andre bygninger. Men det vigtigste aspekt er, at man skaber grobund for mere liv i kirken. Det er væsentligt at turde tænke nyt, for ellers forfalder kirkerne. Det er vigtigt at bevare kulturarven, men det vejer endnu tungere, at kulturarven bliver brugt.”

Da projektet begyndte i 2009, blev idéerne mødt af skeptiske præster og teologer, som mente, at resultatet let kunne blive trivielt og for langt fra de oprindelige liturgiske og teologiske rammer. Efterhånden skete der en holdningsændring i Svenska Kyrkan, og flere af arkitekterne i projektet arbejder nu med at omforme kirker i hele Sverige. Gunnar Granlund håber, at bogen kan starte en debat om kirkernes indhold:

TEMA: Kirkelukninger

”Det vigtigste er at fastholde det teologiske aspekt, så man mærker en kontinuitet i rummene. Det er en udfordring, men det kan sagtens gøres nænsomt. Jeg tror, at mod til nytænkning kan rykke ved folks fordomme om kirkelivet. Foredrag, klassiske koncerter og kunstudstillinger med kristent indhold kan trække flere til og ændre deres opfattelse af, hvad der sker i kirken. Så kan kirken igen blive et samlingspunkt og trækplaster i samfundet.”