Ting tager tid

Vi skal have gang i forbruget. Ja, sådan lyder det i hvert fald igen og igen fra politikere og økonomiske eksperter, som nærmest trygler os om at bruge dankortet. Og tallene viser, at det ser sløjt ud i detailhandlen, som nærmest må spejde efter købelystne danskere. Men måske er svaret, at vi har været der.

Hvis de økonomiske eksperter med de nærmest kronisk rynkede pander havde gæstet vores hjemlige arena forleden, så kunne de have fået syn for, hvorfor vi ikke følger de ellers så lokkende budskaber om at få gang i festen.

LÆS OGSÅ:  Og valgets vinder blev: Forbrugeristisk Folkeparti...

Vi skulle flytte om, og det blev en kærkommen anledning til at få ryddet op, for måske var der et par småting, som vi ikke længere havde brug for. Hvad vi havde troet skulle være en lille opgave, blev en forestilling i flere akter, hvor poser og kasser blev fyldt med både stort og småt, der viste sig at være til overs.

Og med favnen fuld af havarerede matchbox-biler og opladere til forlængst afskaffede mobiltelefoner dukkede en strofe fra K.L. Aastrups ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord” op i baghovedet: ”Det vokser jo, medens vi sove”.

Kunne det ske, at alt dette er vokset i skabe og skuffer, mens vi har sovet? Aastrup takker for Guds omsorg for skabningen med henvisning til alt det, som gror, uden at man gør noget for det.

Men mens man fyldes af tak over en køkkenhaves frodighed, så rammes man snarere af et let ubehag konfronteret med stakken af overflødige sager. Kan man virkelig selv have båret alt dette ind? Er det mon sket i beruset tilstand under den meget omtalte forbrugsfest i midten af 00’erne?

Løvet på kvarterets træer er malet i efterårets nuancer, og det virker på sin plads at glemme stakkene af kasserede ejendele og i stedet sætte sig ved klaveret og synge om skoven, som falmer trindt om land.