Kærligheden har en pris

Kære brevkasse

Det er med stor interesse, jeg har læst de sidste ugers brevkasser om forelskelse i en anden end sin ægtefælle. Det er et dilemma, som nok de fleste af os oplever på et tidspunkt. Og dog er det et tema, vi ikke snakker ret meget om, men omgærder med tabu, skyld og fordømmelse.

LÆS OGSÅ: Utroskabens anatomi

For skal man kunne leve med det valg, man beslutter sig for, er det, som I skriver, vigtigt med en afklaret og bevidst stillingtagen, og det er man kun i stand til, hvis man ser virkeligheden i øjnene og erkender dilemmaet.

Clara har valgt én løsning, Louise en anden, som de beskrev for 14 dage siden. Der findes også andre løsningsmuligheder, der i nogle tilfælde kan være de bedste for alle involverede parter. Enten at man i fuld åbenhed lever i to sideløbende kærlighedsrelationer, eller at man lader sig skille og lever sammen med den nye kærlighed, der er kommet til én. Og ingen andre end én selv og de andre involverede parter kan vide, hvad der er bedst. Og dilemmaet er, at det også er svært selv at vide, fordi livet leves forlæns og forstås baglæns. Men uanset hvad man gør, må man bakse med at finde vej og påtage sig ansvaret for konsekvenserne af det, man gør.

Jeg har selv stået i dilemmaet flere gange, og de fleste gange er forelskelsen forduftet igen efter kortere eller længere tid. For fire år siden kom kærligheden imidlertid til mig på en måde, jeg ikke kunne komme uden om. Som Louise har jeg fået lov at opleve en kærlighed, som jeg ikke troede mulig. Jeg har en dyb oplevelse af, at han og jeg ikke har valgt hinanden, men at livet har valgt for os. Og at have sagt ja til og oplevet en sådan kærlighed har beriget mig og givet megen glæde. Det har givet mig vigtige erkendelser og erfaringer og har gjort mig mere levende og hel.