Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv

Fotobyline:Tegning: Peter M. Jensen

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Det lyder måske tilforladeligt, at Skaarup og manden er enige om at elske hinanden i deres utroskab, men kan man kalde det kærlighed? I hvert fald ikke, hvis kærlighed er det at give og ikke bare det at få, mener teolog og journalist Iben Thranholm

Det er ikke kun definitionen af ægteskabet, som er under forandring i disse år, men også forståelsen af, hvad kærlighed er. Den gode gamle Hollywood-romantik, hvor to elskende ikke kan leve uden hinanden, er et overstået kapitel.

Flere og flere vælger at være polyamourøse. Et ord, der er sammensat af poly, som på græsk betyder mange, og det latinske amor for kærlighed. Som polyamourøs har man flere kærlighedsforhold på én og samme gang.

LÆS OGSÅ:
Pas på med åbne parforhold. Kærlighed skal plejes

Her i avisen kunne man i sidste uge læse et interview med den polyamourøse sexolog Sara Skaarup, der er gift, men som er blevet enig med sin mand om, at de kan have andre partnere, hvis de har lyst.

Anledningen til interviewet var, at Sara Skaarups bog ”Kærlighedskontrakten” netop er udkommet. Her beskriver hun, hvordan parret har fundet frem til en ny forståelse af kærlighed og troskab. Skaarup og manden troede, at de var hinanden tro, men da de gik til bekendelse over for hinanden, viste det sig at være en illusion. I stedet for at gå hver til sit omdefinerede ægteparret Skaarup i stedet deres syn på kærlighed og troskab.

Annonce
Sara Skaarup fortæller, at hendes mand er det menneske, som hidtil har set og rummet hende bedst, og at han får hendes potentiale til at vokse. Samtidig ønsker hun selv at kunne designe sit liv på en måde, så hun kan have flere intime relationer. For Skaarup er gevinsten ved det åbne parforhold, at hun nu kan være 100 procent tro mod sig selv. Det lyder måske tilforladeligt, at Skaarup og manden er enige om at elske hinanden i deres utroskab, men kan man kalde det kærlighed? I hvert fald ikke, hvis kærlighed er det at give og ikke bare det at få.

Da jeg læste interviewet, tænkte jeg på, hvornår Skaarup mon ville sige noget om, hvordan utroskaben fremelskede det bedste i hendes mand og børn. Jeg blev skuffet. Alle udsagn fra Skaarups mund refererede til hende selv. Man må da håbe, at hr. Skaarup virkeligt forstår at holde af sig selv. Børnene behøvede ikke at vide noget, forklarede Skaarup. Åbenheden rækker altså ikke til børnene, der vel strengt taget vokser op på en løgn. Det polyamourøse parforhold er som skræddersyet til to partnere, som hver især har sig selv som den eneste ene.

Skaarup fortæller også, at hun har mødt megen positiv interesse for sin tilgang til kærlighedslivet. Det overrasker ikke. Den populære internetdating afspejler samme syn på kærlighed. Jeg kan være i kontakt med flere partnere på én gang, og jeg vælger dem ud, som passer til mine behov og begær. Dem, som ikke gør, kan jeg kassere med et enkelt klik.

Moderne parforhold handler mere og mere om personlig behovstilfredsstillelse og ikke nødvendigvis om at give sig selv til en anden – da slet ikke, hvis man ikke får noget ud af det selv. Så længe partneren er med på, at det hele handler om mig og min kærlighed til mig selv, kan vi godt få det til at fungere. Hvis den anden har brug for noget, som kræver et offer af mig, er jeg skredet.

Man kan selvfølgelig godt indvende, at den aftalte utroskab kan have sin berettigelse, hvis den kan redde mange familier fra at bryde sammen i skilsmisser og konflikt. Men spørgsmålet er, om ikke et åbent forhold er et tegn på, at familien allerede er brudt sammen? Det er Skaarups fortielse over for egne børn et bevis på. Hvorfor vil hun ikke give utroskaben videre som en værdi til sine børn?

Hemmeligheder og løgne i familien er ofte årsag til mange senere og tunge forløb i stolen hos terapeuten. Så hvem gavner det åbne forhold? Kun den, som søger selvtilfredsstillelsen. Det er tvivlsomt, om de i forvejen hårdt prøvede familier kan overleve på den lange bane med en kærlighedsmodel, hvor alle skal have lov til at elske sig selv allermest.

De fleste moderne mennesker betragter ægteskabet og parforholdet som en kilde til romantik og selvbekræftelse. Min partner skal få mig til at vokse som menneske og opfylde mine behov. I den forstand har partneren overtaget Guds plads.

I den kristne forståelse er ægteskabet og romantikken ikke et endemål i sig selv. Ideelt set skal ægteparret vokse i kærlighed gennem troskab og offervilje og på den måde være hinandens læremestre i den selvopofrende kærlighed. Det er derfor, brudgommen i Højsangen i Bibelen kalder sin elskede for ”min søster”. Erotikken har naturligvis sin centrale plads, men det har det at bringe den andens sjæl tættere på Gud også.

Ægteskabet er ikke en vej til den totale, narcissistiske selvtilfredsstillelse, men til den guddommelige kærlighed, som hele tiden giver sig selv til den anden. Og i himlen er der som bekendt ingen, som tager til ægte.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Utroskab skader alle involverede

Minos, publiceret d.02/10 13:18 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Psykologiprofessor Frode Thuen, Universitetet i Bergen, peger i sin bog ”Utro – Om kærlighedens baggader” på følgerne af utroskab:
Skyldfølelse og anger, bekymring og en række uhåndterlige dilemmaer – for den, der begår utroskaben. Derudover vil man naturligvis skabe sorg og vrede, skuffelse og bitterhed hos den, man bedrager, samt hos de eventuelle børn, som bliver involveret. Utroskaben fører normalt til betydelige problemer for samlivet, ofte uoprettelige. Normalt tænkes alle disse konsekvenser ikke igennem, før man begiver sig ind i et intimt forhold bag sin ægtefælles ryg. Utroskaben fører dermed til i en situation med ringe handlefrihed og stort lidelsestryk.
Del Link

godt skrevet!

Tina, publiceret d.15/10 10:29 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Jeg syntes Iben Tranholm rammer totalt plet her med sin skarpe analyse af utroskab. For rigtigt mange mennesker handler alting om "mig". Hvad føles godt for mig. Hvad vil jeg med mit liv, min karriere osv. Kunne vi ikke snart få en anden "trend", nemlig den bibelske. At to mennesker tør satse alt på det fælles liv.
Del Link

Jamen..

Annette, publiceret d.23/10 18:18 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Iben Thranholm.. Det er centralt at læse, at Sara Skaarup på ingen måde gør sig til talskvinde for "alle" menneskers måde at leve liv på. At leve (dele af?) sit liv som polyamorøs eller -seksuel virker for nogen og gøres hverken her eller mig bekendt andre steder til en livsstil der lægges ned over nogen. Men det har beviseligt skabt lykkeligere forhold, lykkeligere individer (og det er da ikke slemt at forfølge egen lykke også). At børnene skulle blive tabere kan jeg slet ikke se. At nogen vælger ikke at fortælle børnene om deres livsstil (som kan have mange "farver", facetter og udgaver) er da ofte ganske velbegrundet. Og man kan vælge at italesætte når tiden er rigtig.

Det er pokkers hvis nogen af os gør os til dommere over andres livsstil. Især når det handler om at betvivle hvad andre måtte kalde lykke. Det kan vi ikke være bekendt. Vi er nogle der vælger at leve "anderledes" og vi vil have lov at dele erfaringer uden at blive mødt af dom om at vi lader vore børn i stikken eller lyver over for os selv.

vh
Annette
Del Link

Sv. godt skrevet!

Annette, publiceret d.23/10 18:19 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Men - hvorfor se det så sort/hvidt??? At vælge sig selv er da ikke nødvendigvis et fravalg af en anden/de andre/vi...!
Del Link

Sv. Utroskab skader alle involverede

Annette, publiceret d.23/10 18:20 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Bedrager? Utroskab??? Jamen - her handler det om ÆRLIGHED og ÅBENHED, så de begreber duer ikke.
Del Link

Det er i den grad troskab og kærlighed

AnjaKL, publiceret d.27/11 13:19 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Det lyder måske tilforladeligt, at Skaarup og manden er enige om at elske hinanden i deres utroskab, men kan man kalde det kærlighed? I hvert fald ikke, hvis kærlighed er det at give og ikke bare det at få.


I deres utroskab? De er jo netop ikke hinanden utro. Modsat mindst 50 % af alle monogame forhold, er der her hundrede procent åbenhed og ærlighed. Der er tale om to mennesker der er enige om at leve sammen på den måde. At det lige er den ene part der skriver en bog og fortæller om det i interviews, gør ikke den anden part mindre involvereret og enig. Hvorfor er det i Ibens øjne ikke kærlighed at ønske sig et åbent forhold (det er åbenbart "at få"), mens det er kærlighed at ønske sig et lukket (det er åbenbart "at give")? Jeg forstår ikke hvorfor det er mere "givende" og "ægte kærlighed" at begrænse hinanden end at sætte hinanden fri. (Et monogamt forhold er ikke begrænsende for to monogame mennesker, men det er det for to polyamorøse.)

Anja Lysholm
http://utroskab.org
Del Link

Tak Iben

Berith, publiceret d.29/11 20:08 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Utroskab: Den eneste ene er nu mig selv
Tak fordi du tør sige, og siger sandheden, som den er.
En løgn bliver ikke mere sand af, at mange tror på den.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​