Kampen om rollen som vinder og taber i magtspillet om den nye regering er i fuld gang. De Radikale har høstet sejre, men der er stadig udestående opgør
- Dennis Lehmann/Scanpix
Henrik Røjgaard |
30. september 2011
Kampen om rollen som vinder og taber i magtspillet om den nye regering er i fuld gang. De Radikale har høstet sejre, men der er stadig udestående opgør
Selvom Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager med stor iver svarer “ingen kommentarer” til alle spørgsmål om regeringsforhandlingerne, er en del allerede sluppet ud.
I forhold til regeringsdannelsen holder De Radikale spørgsmålet åbent, men efter alt at dømme har partiet reelt besluttet sig for at gå i regering – dermed er der udsigt til en tre-parti-regering, som alt efter
temperament kan kaldes S-SF-R eller S-R-SF.
LÆS OGSÅ: Vestager tavs om finansministerpostIndholdsmæssigt står det klart, at De Radikale kan krydre regeringsdeltagelsen med gedigne fodaftryk. Væsentlige indrømmelser på det økonomiske område er gentagne gange blevet udlagt i medierne som radikale sejre – og det ligner det også, når man eksempelvis ser på millionærskatten, der er gået fra at være en rød mærkesag til at være et slag i luften.
Tilsvarende har det stået klart længe, at S-SF-modstanden mod efterlønsreformen er forgæves, ligesom den afkortede dagpengeperiode efter alt at dømme kommer til at bestå.
Lægger man så oveni, at der er en skattereform på vej, som skal forbedre Danmarks konkurrenceevne og sænke skatten på arbejde, tegner der sig et billede af, at De Radikale har vekslet fremgang ved valget til konkrete politiske resultater på bekostning af S og SF, hvor sidstnævnte også står til at miste den uformelle post som vicestatsminister. Og der er uden al tvivl stor irritation i SF-toppen over, at De Radikale fremstår som de store vindere i magtspillet.
Det er dog ikke det samme, som at en rød regering med et slag er blevet fuldtonet lilla – eller magenta, som den radikale partifarve retteligt hedder.
For eksempel er De Radikale ikke kommet igennem med at bløde op på 24-års-reglen og tilknytningskravet – hvilket dog også på forhånd syntes op ad bakke.
Under overskrifterne på den økonomiske politik gemmer sig også, at der fortsat kæmpes for at sætte og fastholde røde aftryk. Eksempelvis indeholder regeringsgrundlaget en kickstart af dansk økonomi på 10 milliarder kroner – en S-SF-kongstanke, som De Radikale ikke entydigt har været begejstrede for.
Og når det kommer til dagpengene, så er det på bordet, at regeringen vil gå efter en form for sikring af de mennesker, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet til sommer, når den afkortede dagpengeperiode udløber for de første, som er omfattet af stramningerne.
Når den tid kommer, at regeringsgrundlaget bliver præsenteret, vil man også med stor sikkerhed høre SF fremhæve, at partiets tanker om grøn vækst i erhvervslivet er prioriteret højt, og at regeringsgrundlaget er meget ambitiøst på det grønne område.
Samlet kan det dog ikke fjerne indtrykket af, at De Radikale både høster vælgermæssige og politiske storsejre ved 2011-valget.
Og selvom det i sig selv er en bedrift, at SF har fastholdt samarbejdet med Socialdemokraterne, og at partiet nu er på vej i regering, ændrer det ikke ved, at valget også er en skuffelse for SF, hvor der samtidig ulmer en vis utilfredshed i baglandet. /ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad