Efter nogle årtier, hvor islams rolle har overskygget andre elementer af forholdet mellem Nordafrika og Europa, har det arabiske forår bragt nye berøringsflader med sig. Omvæltningerne kan måske føre til en opblomstring af de historisk nære forbindelser på tværs af Middelhavet
Det arabiske forår har ikke blot luftet ud i de nordafrikanske og mellemøstlige lande. Det har også betydet, at der så småt blæser nye vinde i forholdet mellem Europa på den ene side og Nordafrika og Mellemøsten på den anden.
LÆS OGSÅ:
Foråret er ikke kommet til de kristne i EgyptenOmvæltningerne har sat fokus på befolkningernes ønsker om medbestemmelse, åbenhed og afskaffelse af korruption og på den måde åbnet europæernes øjne for, at der findes andre værdier i de muslimske samfund på den anden side af Middelhavet end islam.
”Især demonstrationerne i Kairo har betydet noget. De fik folk herhjemme til at føle sig tættere på egypterne. Pludselig var der et helt andet blik for alt det, vi har til fælles, frem for det, der adskiller os. Det giver en tilnærmelse, at der er dette store ønske om samfund, der ligner vores,” siger Ulla Prien, studielektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, med speciale i det nordlige Afrika.
Hvorvidt det arabiske forår for alvor har potentiale til at vække de historisk nære forbindelser i middelhavsregionen til live igen, er dog for tidligt at afgøre, mener Peter Seeberg, leder af Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
”Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan de politiske omvæltninger vil forløbe. Derfor er man nødt til at tage et forbehold. Men hvis vi ender i et positivt scenarie uden borgerkrige og islamistiske magtovertagelser, er der bestemt gode muligheder for, at vi vil se en opblomstring af det mediterrane fællesskab,” siger han.
Både Peter Seeberg og Ulla Prien, der begge har rejst intensivt i de mellemøstlige og nordafrikanske lande, vurderer, at det mere direkte kendskab til flere forskellige samfundsgruppers liv vil øge forståelsen på tværs af Middelhavet.
”Vi, der har beskæftiget os fagligt med Mellemøsten, har aldrig været i tvivl om, at de allerallerfleste indbyggere ønsker det samme som os andre: en velfærdsstat uden korruption og med åbne medier,” siger Peter Seeberg.
EU har samarbejdet med regeringerne i Nordafrika siden 1970’erne blandt andet med den erklærede hensigt at støtte en demokratisk udvikling, men forholdet har aldrig været præget af den store hjertelighed. Tværtimod har de nordafrikanske regimer og befolkninger været skeptiske over for Europa på grund af erfaringerne fra kolonitiden og verdenskrigene. Og den uløste konflikt mellem israelere og palæstinensere har kun bidraget yderligere til at lamme det regionale samarbejde, fortæller Ruxandra Lupu Dinesen, der skriver ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om EU’s naboskabspolitik.
”Der har været en grundlæggende mistillid til EU’s motiver i regionen. Vurderingen har været, at EU først og fremmest var interesseret i at få de nordafrikanske lande til at sikre deres grænser mod udvandring, mens EU ikke for alvor havde lyst til at gøre gengæld ved at åbne sine markeder for nordafrikanske varer,” siger Ruxandra Lupu Dinesen.
Vindene fra det arabiske forår fik for nylig EU til at vedtage et nyt program for samarbejdet med sine sydlige naboer under overskriften ”Mere for mere”. De 16 partnerskabslande i øst og syd, der leverer håndgribelige demokratiske fremskridt på områder som frie valg, forsamlingsfrihed, retssikkerhed og støtte til civilsamfundet, vil få øget økonomisk støtte og lettere adgang til EU for varer, studerende og handelsrejsende. I alt er der afsat 52 milliarder kroner for de næste to år.
Ruxandra Lupu Dinesen ser dog ikke de store forskelle mellem det nye program og EU’s hidtidige naboskabspolitik. EU siger stort set det samme, som man hele tiden har gjort – demokrati er vigtigt – det afgørende bliver, om unionen denne gang vælger at føre sin egen politik ud i livet.
Efter hendes mening er det snarere de enkelte sydeuropæiske lande, der vil tage teten til et forstærket samarbejde mellem middelhavslandene.
”Der er ikke noget varmt forhold mellem EU og Nordafrika, men der er tætte forbindelser mellem enkeltlande som Spanien og Frankrig og de nordafrikanske lande. Det vil være dem, der driver udviklingen,” siger Ruxandra Lupu Dinesen.
upoulsen@k.dk