Udvalg: Aviser og netmedier skal støttes på lige fod

Ifølge udvalgets anbefaling skal dagbladene ikke længere modtage støtte til at distribuere deres aviser med posten. Betalingsaviser såvel som digitale medier skal i stedet have adgang til støtte på lige fod, så længe de opfylder en række krav om ejerskab og egenproduktion: Mediet skal have mindst fem redaktionelle medarbejdere ansat, have 50 procent redaktionelt indhold, som behandler politik og samfund inden for kultur, sundhed, erhverv, naturvidenskab eller teknologi. Lever mediet op til disse krav, fordeles støtten på baggrund af det enkelte medies samlede lønsum til journalister. Det er den mest ”håndterbare” metode, fremgår det af rapporten.

For de trykte medier betyder forslaget, at fagmagasiner og ugeblade også kan komme i betragtning til støtte. De store betalingsaviser som Jyllands-Posten og Berlingske får mere i støtte, mens gratisaviserne MetroXpress og 24Timer ikke længere har udsigt til støtte. Desuden foreslås det, at de mindre dagblade som Information og Kristeligt Dagblad fortsat skal have særordninger for at sikre deres grundlag.

Set fra et publicistisk synspunkt er der grund til tilfredshed med rapporten, mener Ebbe Dal, der er direktør for Danske Dagblades Forening. Folkene bag rapporten husker da også på, at dagbladene står for leveringen af 71 procent af de originale nyheder, ”som vores omverdensforståelse er afhængig af”. Ebbe Dal pegede desuden selv på den nye støtteordnings fordele for aviserne.

”Vi er tilfredse med resultatet, også fordi det tilskynder aviserne til at arbejde videre med de digitale platforme, som efterhånden er indlejret i avisen,” sagde han.

Medieforsker Rasmus Helles, adjunkt på institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, mener også, at det er den rigtige vej at gå i en tid, hvor platformene ændrer sig hurtigt.

”Det er en fornuftig løsning at støtte produkter, der spiller ind i den demokratiske diskussion, uanset hvem der laver dem. Det er en platformsneutral tid, vi er på vej ind i. Ordningen lægger op til, at aktørerne selv finder vej i forandringerne, i stedet for at man lægger strukturelle kriterier ned over dem. Det gælder også de traditionelle publicister,” siger Rasmus Helles.

Det er nu op til en ny kulturminister og et nyt folketing at vurdere udvalgets anbefalinger. Både Socialdemokraterne, SF og Venstre har længe talt for støtte til både netmedier og dagblade, og den nye model tilgodeser altså begge ønsker.

krasnik@k.dk