KFUM's Soldatermission bygger 16 nye boliger tæt ved tre kaserner til hjemvendte soldater.
- Colourbox
Claus Vincents |
1. oktober 2011
Om få måneder er der bygget fire nye udslusningsboliger for hjemvendte krigsveteraner. De er opført af en privat kirkelig organisation, og det vil der komme mere af i fremtiden, vurderer eksperter og politikere
”Selvom man lige er kommet hjem fra Afghanistan, er det hyggeligt at være sammen med de andre soldater, hvad enten de også har været udsendt eller forbereder sig på det. Man får bearbejdet tingene, når man snakker med folk, der ser på det med friske øjne.”
Den 22-årige konstabel Emil Tegen kom hjem fra Afghanistan i august i år og vil gerne af sted igen. Han har altid brugt KFUM’s soldaterhjem, og han gør det stadig med glæde, også efter at være vendt hjem.
Det er med baggrund i den slags erfaringer, at KFUM’s Soldatermission nu bygger 16 nye boliger tæt ved tre kaserner til hjemvendte soldater, som har brug for at finde sig selv, inden de stille og roligt bliver udsluset i samfundet. Boligernes tætte beliggenhed ved både kaserne og soldaterhjem betyder, at soldaterne kan bruge soldaterhjemmet som en tryg civil base, hvor de samtidig kan være med i soldaternes kammeratskab.
LÆS OGSÅ:
Kristen kaffe i Kosovo
KFUM’s Soldatermission regner med, at mellem 2500 og 3000 af de udsendte danske soldater igennem tiden har haft brug for en udslusningsbolig. Nu kommer der så 16 boliger under navnet KFUM’s SoldaterRekreation.
Professor i sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen peger på, at hvis et nyt behov opstår, har det private sociale arbejde stort set altid kunnet rejse pengene.
”Også de kirkelige, sociale organisationer har altid været hurtige til at reagere, som det sker nu med de hjemvendte soldater. Modsat det offentlige system skal det private hjælpearbejde nemlig ikke først vedtage en ny lov. Men logikken har også altid været, at bliver initiativet en succes, lægger det et pres på staten om fremover at stille penge til rådighed,” siger Lars Skov Henriksen.
Forstander på Diakonskolen i Aarhus Jens Maibom Pedersen forudser også mere kirkeligt socialt arbejde i fremtiden.
”Kirken har altid været pioner, tænk bare på hospice-bevægelsen. Nu ser vi, at de enkelte sognekirker begynder at samarbejde med forskellige private sociale organisationer om for eksempel væresteder i kirkerne for socialt udsatte. Danske Diakonhjem er med til at byde ind på plejehjemmens fripladsordninger. Og jeg ved, at flere diakonale organisationer netop nu diskuterer fedme og overvægt som et misbrugsproblem i forhold til, at der kun er ganske få behandlingspladser på landsplan,” siger Jens Maibom Pedersen.
Selvom den danske stat også har et ansvar for de hjemvendte soldater, er det nyvalgte radikale folketingsmedlem Marlene Borst Lorentzen, der selv har en baggrund som socialrådgiver, godt tilfreds med Soldatermissionens initiativ.
”Jeg synes, det er et utrolig godt initiativ, som siger noget om det danske samfund, hvor vores velfærdsmodel går på tværs af det private og det offentlige. Ellers havde vi ikke nogen sammenhængskraft. Nogle gange er det private bare hurtigere til at tage de nødvendige initiativer omkring udsatte grupper end det offentlige. Så kan man senere se på, om ikke staten burde gå ind med mere økonomisk støtte,” siger Marlene Borst Lorentzen.
De første penge til Soldatermissionens projekt er kommet fra private fonde, men forsvaret har også bidraget økonomisk ligesom finanslovens pulje til socialt udsatte grupper.
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad