King James-bibelen har kostet liv

0Litografi fra kampene i Philadelphia i 1844 mellem katolikker og ikke-katolikker, hvor mange mennesker blev dræbt eller såret, ligesom flere katolske kirker blev brændt ned. –

- Library of Congress, Washington, D.C.

Læs også

flexblock

Tema

Bibelen

flexblock

Emneord for denne artikel

bibel | King James

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Bente Clausen | 10. oktober 2011

Antikatolsk og indvandringsfjendtligt parti stod i 1840’ernes USA bag optøjer i Philadelphia på grund af strid om, hvilken bibel der skulle læses i de offentlige skoler

400-året for den første udgivelse af King James-bibelen fra 1611 er blevet fejret med fester og forelæsninger.

I USA er der også en anden historie om King James’ Bible, som blev protestanternes foretrukne gennem flere århundreder. Nemlig bibel-optøjerne i staten Pennsylvania i midten af 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: Bibelen, som store forfattere bygger på

USA brøster sig af at have givet ly og religionsfrihed til allehånde forfulgte kristne fra Europa. Det er i hovedsagen også rigtigt.

Annonce

Men under glansbilledet løb der en stille strøm af antikatolicisme blandt de protestanter, især presbyterianere og episkopale, som byggede nationen op: de hvide, rige og veluddannede mænd. Det var ikke dem, der stod for volden, det var anti-emigrationspartiet American Nativist Party, også kaldet Know Nothing-partiet, som blandt andet bestod af arbejdere, som frygtede for deres job på grund af irsk indvandring. Og netop i 1800-tallet emigrerede en tredjedel af irerne til USA – næsten to millioner mellem 1820 og 1860. Alle katolikker og de fleste fattige.

Katolikkerne blev mistænkt for at tjene andre herrer end den amerikanske forfatning, nemlig paven. En mistanke, som har varet hen forbi præsident John F. Kennedys præsidentperiode fra 1961 til 1963.

Pennsylvania er som stat kendt som en af de store religionsfrihedsstater. Staten er grundlagt af kvækeren William Penn i slutningen af 1600-tallet. Her levede religionerne frit sammen, og William Penn stod også på god fod med de lokale indianere. Efter Penns død varede den fred ikke længe.

Fra 1830’erne og frem begyndte de indvandrede, fattige irere at blive så mange, at de også stillede krav til det nye fædreland. I 1842 fik Philadelphia en skolebestyrelse på hver enkelt skole, men krævede, at der ikke måtte bruges religiøst sekterisk materiale i undervisningen, omend bestyrelsen bestemte, hvilke bøger der måtte bruges.

Blandt andet derfor gik rygtet i Pennsylvanias hovedby Philadelphia i foråret 1844, at den katolske biskop, Francis Kenrick, udfordrede det protestantisk opbyggede skolesystem med krav om, at katolske skoleelever ikke skulle læse King James’ Bible i skolen, men en katolsk anerkendt bibel.

Få måneder senere var over 20 mennesker slået ihjel og langt flere sårede, i et land, hvor religionerne ellers i den amerikanske selvforståelse lever i fred. Ikke desto mindre forsvandt både indianeres og de sorte slavers oprindelige religioner under kolonialiseringen, og borgfreden mellem trossamfundene var især protestanter imellem.

I Philadelphia var de nye indbyggere hovedsageligt katolikker, og det alarmerede de indvandrede protestantiske irere og Know Nothing-partiet, som det hed, før navneændringen til American Nativist Party. ”Nativist”, fordi medlemmerne skulle være født i USA, og ”know nothing”, fordi det var svaret, hvis man spurgte et medlem om noget. American Nativist Party etablerede antikatolske grupper og forfattede avisartikler og andre skrifter.

I 1840’erne begyndte de amerikanske skoleelever dagen med oplæsning af Bibelen. Det vil sige King James’ Bible. Den katolske biskop havde anmodet skolebestyrelsen om, at de katolske elever måtte læse fra Douai-versionen, det vil sige en katolsk godkendt bibel. Francis Kenrick bad også om at få de katolske elever fritaget fra religionsundervisningen.

Året efter hed det, at Hugh Clark, en katolsk leder af alle skolerne i Philadelphia-forstaden Kensington, havde været på besøg i en pigeskole og her forlangt, at inspektøren helt stoppede bibellæsningen. Ifølge rygterne satte den kvindelige inspektør sin stilling ind på bibellæsningen. Clark benægtede hændelsesforløbet, men sagde, at han kendte til, at forskellige elever læste forskellige udgaver af Bibelen, og at den forvirring gjorde, at det måske var bedre slet ikke at læse i den.

Historien fik American Nativist Party til at kalde til møde i den katolsk-dominerede forstad Kensington den 3. maj 1844. Her blev de jaget ud af rasende katolske irere, men de vendte tilbage tre dage senere med en langt større flok.

Den antikatolske retorik resulterede i slagsmål, som fortsatte ude i gaderne. Fra vinduerne blev American Nativist Party-tilhængere beskudt af irerne, i alt blev fire dræbt.

Dagen efter kaldte American Nativists igen til kamp ”for at forsvare sig mod pavens blod på hænderne”. Under kampene blev en brandstation, et marked og 30 hjem ødelagt. Dagen efter nedbrændte protestanterne en katolsk kirke og den tilhørende præstebolig, et seminarium, der var drevet af nonner, og adskillige privatboliger. En anden flok American Nativists bevægede sig ind mod Philadelphia, hvor de nedbrændte endnu en kirke og jublede, da tårnet faldt. De tilkaldte tropper kunne intet stille op. Og skaderne løb op i 150.000 dollar – i nutidskroner mere end 20 millioner kroner.

Den katolske biskop lukkede alle katolske kirker den følgende søndag for at undgå provokationer og bad mindeligt katolikkerne om ikke at gengælde angrebet, fordi det var en sag for domstolene at udrede.

Det blev den også. I en kommissionsundersøgelse af begivenhederne, der var færdig i juni 1844, kendtes både politistyrke og katolikkerne skyldige. Katolikkerne, fordi, som det hed i rapporten, at en del af dem havde bestræbt sig på at få Bibelen fjernet fra de offentlige skoler.

I begyndelsen af juli udspilledes anden akt.

Nu havde katolikkerne fjernet alle værdier i kirkerne, men til gengæld bragt våben med, og den nu efterhånden store flok af antikatolikker havde set nogle af dem blive bragt ind i Skt. Philips Kirke. Soldaterne kunne trods medbragte kanoner ikke holde protestanterne i ro og endte med at fyre ind i mængden af American Nativist Party-medlemmerne. Syv blev dræbt.

Da natten var forbi, var der mindst 20 dræbte. Også denne gang fik katolikkerne skylden.

Den senere præsident Abraham Lincoln skrev år senere, hvor Know Nothing-partiet havde fået endnu mere støtte, at ”hvis de får støtte, så kommer Uafhængighedserklæringen til at lyde: ’Alle mænd er skabt lige, undtagen negre, indvandrere og katolikker’.”

I eftertidens USA er Know Nothing blevet en vittighed. Men ingen lo dengang.

Optøjerne resulterede i, at biskop Kenrick opgav kampen om indflydelse i de offentlige skoler og plæderede for private skoler. I 1860 var der 17 private katolske skoler i Philadelphia. Augustiner-munkene sagsøgte Philidelphia for ikke at have beskyttet klosteret og krævede erstatning. Svaret var, at munkene ikke kunne hævde, at deres rettigheder var krænket, da augustinerordenen var en udenlandsk organisation, der var underlagt paven. Og at munkene ikke måtte eje noget og derfor heller ikke kunne besidde ejendomme.

Professor Philip Hamburger, der i 2002 skrev ”Separation of Church and State”, hævder, at den amerikanske opfattelse af adskillelse af stat og kirke først fik sit nuværende populære indhold som følge af debatten om de offentlige skoler i 1840’erne.

Philadelphia var ikke den eneste by, hvor Know-Nothing-partiet hærgede. I 1855 gik det ud over Louisville, Kentucky, igen fordi nationalisterne hævdede, at ”katolikker og andre udlændinge” havde blandet sig i stemmeafgivningen ved et valg. 22 døde.

Og mistroen mod katolikker fortsatte op gennem også det 20. århundrede.

De første højesteretssager om religion handlede om katolikker – dog handlede den allerførste fra slutningen af 1800-tallet om mormoners flerkoneri.

I 1947 besluttede Højesteret, at en stat godt må støtte skolebusser til private katolske skoler, da skolerne ellers ikke kan fungere. Skolebusordningen støtter ikke selve skolen, og regeringen må ikke favorisere en religion for en anden.

Flere amerikanske juridiske eksperter er dog enige om, at der stadig er en protestantisk tendens i det amerikanske retssystem.

Det var også i 1947, at en gruppe protestantiske præster dannede organisationen ”Protestanter og andre amerikanere for adskillelse af stat og kirke”, som senere har ændret navn til ”Amerikanere for adskillelse....”. Den oprindelige organisations formål var at sikre, at katolikker ikke fik del i statsmidlerne.

Religionseksperter hævder også, at fjernelse af bøn og bibellæsning fra offentlige skoler i 1963 mestendels handlede om, at hvis katolikkerne var i overtal i en offentlig skole, så var det en bedre løsning med ingen bøn frem for katolsk bøn.

Præsident John F. Kennedy, den hidtil eneste katolske præsident i USA, måtte i forbindelse med sin kampagne i 1960 stå skoleret for sin tro og sit forhold til paven. Han måtte offentligt erklære, at han ikke tog imod ordre fra paven, og at han ville holde religion og politik adskilt. Bag kulissen holdt den indflydelsesrige evangelist Billy Graham det antikatolske segment kørende, omend hans officielle holdning var en anden.

Med det politiske kristne højres opdukken i 1970’erne begyndte de konservative kristne at samles i grupper på tværs af de protestantiske trossamfund for at imødegå feminisme, fri abort og andre sociale emner. Først med Christian Coalition, som nu 81-årige Pat Robertson stiftede i 1989, blev konservative katolikker inviteret med. Som præsidenten på et teologiseminarium under Southern Baptist Convention – verdens største protestantiske trossamfund – udtrykker det: ”Hvis en bygning brænder, hjælper alle til med slukning. Bagefter kan vi diskutere forskelle.”

LÆS OGSÅ: Da kongens bibel så dagens lys

I dag har også en række konservative protestantiske trossamfund oprettet private skoler i protest mod de religiøse restriktioner, de offentlige skoler har – på grund af protestanterne. Dertil bliver over en million amerikanske skolebørn hjemmeskolet – mange efter et undervisningssystem, der er baseret på De 10 Bud.

Katolikkerne er det største trossamfund i USA og vokser stadig på grund af indvandring fra Mellem- og Sydamerika. Protestanterne er flere, men fordelt på en lang række trossamfund og langtfra enige.

benteclausen@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock