Seksuelt misbrugte får en stemme

Mens der længe har været stigende politisk fokus på at forebygge seksuelle overgreb mod børn, er følgevirkningerne i voksenlivet af seksuelle overgreb i barndommen et område, der ikke har nydt stor bevågenhed herhjemme. En ny landsforening for voksne med såkaldte senfølger af seksuelle overgreb, som har fået navnet Spor, har som sit erklærede mål at synliggøre senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

”Der er et misforhold i, at der ikke bliver givet tilstrækkelig hjælp, når børnene bliver voksne. Det mener vi, der har manglet synlighed og politisk fokus omkring. Vi er derfor blevet mere opmærksomme på, at vi skal have en direkte stemme. Vi skal ikke længere bare læne os op ad incestcentrenes eksperter for at tale på vores vegne,” siger Helle Borrowman, formand for Spor.

Behandlingssteder, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb, registrerede sidste år 2336 henvendelser fra personer, der enten selv havde været udsat for seksuelle overgreb eller stod i nær relation til en sådan person. Det er en stigning på 8 procent i forhold til 2009. 87 procent af de krænkede var kvinder, og 13 procent var mænd.

De typiske senfølger af overgreb i barndommen tæller fysiske mén som underlivssygdomme og psykiske lidelser som depression, angst og personlighedsforstyrrelser. En undersøgelse fra Incestcenter Fyn har vist, at 85 procent af behandlingssøgende voksne med senfølger efter overgreb lider af skader på nervesystemet, bedre kendt som posttraumatisk stress.