Nikolaj Krak, Marie Louise Poulsen |
3. oktober 2011
Flere interne spændinger og færre missionsfolk i kirkerne kan blive konsekvensen af, at den nye regering vil have nyt vielsesritual i folkekirken, lyder det fra folkekirkens parter
"Regeringen vil fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken."
Sådan lyder en formulering i
statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regerings spritnye regeringsgrundlag. Og den formulering skaber debat mellem parterne i den danske folkekirke.
DOKUMENTATION: Læs regeringsgrundlagetBiskop over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, har tidligere støttet, at man fjerner forbuddet mod homoseksuelle vielser i kirken:
"Det er ikke overraskende, at forbuddet nu fjernes,” siger han i dag til Kristeligt Dagblad.
"Både politikerne fra denne regering og forhenværende kirkeminister Per Stig Møller har tidligere sagt, at man vil af med forbuddet. Internt i Folketinget har der været stor enighed. Men det vil give få spændinger i folkekirken,” advarer Niels Henrik Arendt.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad sidste år ønsker et flertal af danske biskopper, at kirken kan foretage vielser af homoseksuelle.
Men andre parter i den danske folkekirke er ikke enige.
Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, er hverken overrasket over eller begejstret for, at homoseksuelle nu skal kunne vies i folkekirken:
"Det er meget problematisk at fjerne forbuddet, fordi det er i strid mod kirkens eget grundlag," siger Jens Ole Christensen, der var et af de 12 medlemmer i udvalget, som kirkeministeren nedsatte til at udarbejde rapporten: "Folkekirken og registreret partnerskab" .
Han frygter, at konsekvensen bliver, at den almindelige afvandring af missionsfolk fra folkekirken bliver større.
Jens Ole Christensen rejser også spørgsmålet om, hvem der skal træffe den endelige beslutning om, at folkekirken skal indføre et nyt ritual:
"Jeg opfatter formuleringen i regeringsgrundlaget som om, at den nye regering ophæver forbuddet. Men spørgsmålet er, hvem det reelt er, der nu skal afgøre, om en homoseksuel vielse kan ske i kirken? Vil bispekollegiet optræde som synode i denne sag?" spørger generalsekretæren og tilføjer:
"Jeg vil gerne selv have biskopperne til selv at sige, at de vil optræde som synode."
Han mener, at fjernelsen af forbuddet aktualiserer diskussionen om forholdet mellem stat og kirke. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde mod en større adskillelse af kirke og stat. Og det er paradoksalt, mener Jens Ole Christiansen:
"Så er vi åbenbart på vej mod en situation, hvor folketinget har været folkekirkens synode og bestemt, at kirken skal styre sig selv. Så kan det ikke være meningen, at Folketinget som den gamle synode skal pålægge kirkens synode noget så omfattende som homoseksuelle vielser."
Selvom biskop Niels Henrik Arendt er positivt indstillet over for, at kirken nu kan foretage vielser af homoseksuelle, understreger han, at præsterne stadig skal have friheden til at sige nej:
"Det er afgørende, at præsterne rundt om i Danmark selv kan bestemme, om de vil vie homoseksuelle. Den frihed, mener jeg, er nødvendig."
Men Niels Henrik Arendt understreger, at folkekirken har mange langt vigtigere udfordringer i Danmark i dag:
"Vielse af homoseksuelle er kun en detalje i folkekirken i dag. Forkyndelsen er det essentielle, og det store spørgsmål for kirken i dag er, hvordan vi får bragt danskerne tættere på folkekirken."
Biskoppen understreger, at fordi man fjerner forbuddet mod juridisk vielse af homoseksuelle i folkekirken, bliver ægteskabet ikke kønsneutralt.
"Der står blot i grundlaget, at man vil undersøge mulighederne for et kønsneutralt ægteskab, og undersøgelser er selvfølgelig altid fint. Men jeg er imod et kønsneutralt ægteskab, og det er klart, at en sådan ordning ville skabe interne kampe i Folketinget."
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad